Yngsteartisten går i 5. klasse, så det er ikke små drenge med snotnæser, vi havde besøg af. Ingen skattejagter eller legetøj der skal gemmes væk i dagens anledning. De klarer sig selv. Faktisk så styrede de her gutter fødselsdagen helt alene, og det er sådan set nok det, jeg elsker allermest ved at have store børn. De kan selv! Og de gør det godt!
For 3. weekend i træk fejrede vi igår yngsteartstens fødselsdag!
Gårsdagens fejring var sammen med drengene fra klassen. Ti drenge i alderen 11-12 år var inviteret til hygge, leg og spisning af grillpølser og kage.
Gårsdagens fejring var sammen med drengene fra klassen. Ti drenge i alderen 11-12 år var inviteret til hygge, leg og spisning af grillpølser og kage.
Jeg elsker børn! Jeg elsker deres umiddelbarhed! Jeg elsker deres måde at være sammen på, når det hele spiller og de udviser respekt og rettidig omhu for hinanden.
Billetsælgerens og min eneste opgave var igår at sørge for, at der var mad og drikke. Billetsælgeren tog tjansen ved grillen og mig? tjah jeg humpede lidt rundt og gik strengt taget nok bare mest i vejen.
Min "gåen i vejen" blev åbenbart meget nøgternt iagttaget af:
Dreng, som sidder ude i haven og spiser grillpølser sammen med de andre fra klassen.
Dreng kigger på mig, mens jeg med mine stive ben smider et par pølsebrød på bordet.
Dreng udbryder (da jeg er på vej væk): "Ej hvor vildt egentlig... Se lige Hjaltes mor... Hun går sgu da ligesom en robot".
Og her går jeg og bilder mig ind, at jeg ligner en fuld svensker, når jeg går, og så er jeg bare en robot. Jeg vil meget hellere være en robot. (Og allerhelst c3po fra Stars Wars :-))
Billetsælgerens og min eneste opgave var igår at sørge for, at der var mad og drikke. Billetsælgeren tog tjansen ved grillen og mig? tjah jeg humpede lidt rundt og gik strengt taget nok bare mest i vejen.
Min "gåen i vejen" blev åbenbart meget nøgternt iagttaget af:
Dreng, som sidder ude i haven og spiser grillpølser sammen med de andre fra klassen.
Dreng kigger på mig, mens jeg med mine stive ben smider et par pølsebrød på bordet.
Dreng udbryder (da jeg er på vej væk): "Ej hvor vildt egentlig... Se lige Hjaltes mor... Hun går sgu da ligesom en robot".
Og her går jeg og bilder mig ind, at jeg ligner en fuld svensker, når jeg går, og så er jeg bare en robot. Jeg vil meget hellere være en robot. (Og allerhelst c3po fra Stars Wars :-))
Jeg har kendt de her drenge fra de begyndte i 1. klasse. Ingen har nogensinde stillet spørgsmålstegn ved Hjaltes mors krykker eller gaggede gangart. Heller iike igår. En konstatering... Det var, hvad det blev til!
Børn er det bedste jeg ved - og et billigt grin! Og nu smutter jeg, for jeg skal til opladning :-)
Børn er det bedste jeg ved - og et billigt grin! Og nu smutter jeg, for jeg skal til opladning :-)
RSS Feed