I dag, den 9. april, er det præcis 18 år siden, at jeg som 24 årig fik konstateret dissemineret sclerose.
Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg i dette indlæg ville fortælle om alle de følelser, den frygt og masive afmagt, som skyllede ind over mig den dag, siddende i en hvid hospitalsskjorte, i et hvidt hospitalsværelse med en sportstaske fuld af rent undertøj, tandbørste og et par T-shirts stående ved siden af sengen.
MEN, lige præcis i dag vil jeg bruge spaltepladsen til noget andet. Noget som gør mig glad, stolt og også taknemmelig.
I morges, da jeg tømte postkassen, lå der nemlig blandt regninger, et tilbud om pasning fra dagplejemor også magasinet LIV. Endelig kom det! Bladet, hvor der kan læses en firesiders artikel om mig og mit liv med sclerose.
Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg i dette indlæg ville fortælle om alle de følelser, den frygt og masive afmagt, som skyllede ind over mig den dag, siddende i en hvid hospitalsskjorte, i et hvidt hospitalsværelse med en sportstaske fuld af rent undertøj, tandbørste og et par T-shirts stående ved siden af sengen.
MEN, lige præcis i dag vil jeg bruge spaltepladsen til noget andet. Noget som gør mig glad, stolt og også taknemmelig.
I morges, da jeg tømte postkassen, lå der nemlig blandt regninger, et tilbud om pasning fra dagplejemor også magasinet LIV. Endelig kom det! Bladet, hvor der kan læses en firesiders artikel om mig og mit liv med sclerose.
Hooold nu op, hvor har jeg været spændt! Jeg har haft artiklen til gennemlæsning og jeg har set billederne, der skulle bruges, men jeg har jo i sagens natur ikke kunnet vide, hvordan i som læsere ville reagere.
Alle de reaktioner som allerede er kommet til mig, selvom LIV først kommer på gaden i morgen, gør mig så glad! Jeg føler mig hørt og forstået. Jeg sætter så stor pris på jeres ord, SMS'er og opkald. Jah.. jeg føler nærmest en boblen af taknemmelighed og stolthed rumstere i maven.
Èn ting er at været cirkusdirektør i et imaginært cirkus, noget andet er at lade en anden fortælle den historie, som omhandler mig OG sygdom uden at få mig forvandlet til "ugens lykkelige krøbling".
Jeg fik en mail fra journalisten Trine Pio, som har skrevet artiklen,for en måneds tid siden. Hun skrev:
Alle de reaktioner som allerede er kommet til mig, selvom LIV først kommer på gaden i morgen, gør mig så glad! Jeg føler mig hørt og forstået. Jeg sætter så stor pris på jeres ord, SMS'er og opkald. Jah.. jeg føler nærmest en boblen af taknemmelighed og stolthed rumstere i maven.
Èn ting er at været cirkusdirektør i et imaginært cirkus, noget andet er at lade en anden fortælle den historie, som omhandler mig OG sygdom uden at få mig forvandlet til "ugens lykkelige krøbling".
Jeg fik en mail fra journalisten Trine Pio, som har skrevet artiklen,for en måneds tid siden. Hun skrev:
Jeg kan på grund af ophavsrettigheder ikke publicere artiklen hér på bloggen, men her har i et par uddrag fra artiklen...
I dag er det 18 år siden, at jeg fik konstateret dissemineret sclerose. I dag kan man finde en artikel på fire sider i LIV, hvor jeg fortæller om den sygdom, som er en del af mit liv gennem 18 år. I dag har jeg slået min græsplæne helt selv for første gang i 2014. Det tog 4 timer med 6 pauser og 3 kopper kaffe.
18 år med sclerose er et vilkår! At bidrage til en artikel i LIV er et valg! At slå min græsplæne SELV er en sejr!
Nu vil jeg gå i seng og læse en af de andre artikler i LIV :-) Artiklen på side 86-90 kender jeg nemlig :-)
Godnat :-)
18 år med sclerose er et vilkår! At bidrage til en artikel i LIV er et valg! At slå min græsplæne SELV er en sejr!
Nu vil jeg gå i seng og læse en af de andre artikler i LIV :-) Artiklen på side 86-90 kender jeg nemlig :-)
Godnat :-)
RSS Feed