Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Hallo! Giv mig lige julen tilbage ik ?!

12/13/2013

2 Comments

 
TAK! I dag vendte julestemningen tilbage. I 5 dage har jeg befundet mig i en tilstand af uforudsigelighed og følelsen af at en besværgelse har ramt mig. En besværgelse, hvis eneste formål var at dræne mig for julestemning. 
Picture
Det har saftsuseme ikke været nemt at opretholde decemberhyggen hele uge 50 i mit cirkus. Jeg ville så gerne kunne skrive, at hele Cirkus Holmboe har siddet med julelys i øjnene og lyttet til dejlig julemusik, spist hjemmelavet konfekt og lavet smukke hjemmelavede julegaver. MEN det ville kræve, at jeg stikker jer en løgn, der ville gøre selv Morten Bødskov misundelig...

Min julestemning har krævet intet mindre end kunstigt åndedræt. Jeg har nemlig haft en uge, der har spændt så meget ben på alle mulige måder, at det uden tvivl vil kunne forvandle enhver jule-entusiast til Jehovas Vidne (i en måneds tid).

Dræningen af julehyggen lagde hårdt ud i tirsdags. Jeg skulle til tandlæge! Det halvårlige eftersyn som plejer at indeholde 20 minutter i hænderne på min skønne tandlæge og betaling af 150 kr. Dette besøg var helt anderledes...

Jeg var ikke forberedt på dette. Mine planer blev spoleret, fordi:
Picture
Ja søde billetsælger! Gu' fanden var jeg et lille pus...

Jeg var et lille pus, for min plan var helt beskedent bare at få overstået tandlægebesøget i en ruf,  for efterfølgende at købe tre julegaver inden afhentning af artister. In my dreams!!! Jeg endte med en ændring i planene, der betød at jeg lå storsvedende og stiv som et bræt ca. en time i tandlægestolen med hele venstre side af hovedet sprøjtet fuld af bedøvelse mens min tandlæge jonglerede med larmende bor og beroligende ord!! Min skønne tandlæge havde nemlig et (stort) hul i min visdomstand. Et hul til ca. 1000,- kr :-( 

1000 kr fattigere, med en grim smag i munden og en bedøvelse, der viste sig at lamme hele venstre side af mit ansigt (og tunge) de næste 4 timer, læspede jeg "farvel" til min tandlæge og gik savlende fra butik til butik, som jeg havde planlagt!!. Naturligvis uden at få købt noget som helst. Pengene lå jo nu hos min tandlæge...

Med den klare bevidsthed om at julegaven til cirkusdirektøren nu kun ville kunne række til nye gummihæle til mine træsko, kunne jeg mærke den alt for velkendte og frygtede hovedpine komme snigende. En hovedpine som uden varsel folder sig ud som en led og ondskabsfuld migræne.
Picture
Migræne betyder en nat med opkast og smerte værre end de ledeste teenage-tømmermænd. Migræne betyder også dårlig samvittigehed over at melde sig syg fra arbejde og at være en tavs og uengageret mor og kone. Migræne kræver ligesom sclerosen på en dårlig dag fuld opmærksomhed og underkastelse fra cirkusdirektørens side. 

Fuck min visdomstand, som dræner mit budget, fuck sclerosen som tager så meget negativ og ubrugbar tankevirksomhed fra mig og fuck migræne, som gør så ondt og er så led og uforudsigelig!!

Fuck alt det der ødelægger min hverdag og specielt her i december, hvor jeg bare vil hygge mere end meget!!

Når alle de "fuck'er" er afleveret er jeg samtidig nødt til at sige TAK!

Tak til min billetsælger for bare at lytte, når jeg grædende siger, at jeg HADER min sygdom og hvad både den og migrænen på dumme dage gør ved mig. Og tak til mine artister for at lade være med at spille bordtennis indendørs og lytte til Metallica på lydstyrke tinnitus de dage, hvor migrænen gør mig til en zombie med små tomme øjne, kronisk morgenhår og en holdning der er en knogleskørhedsramt 80 årig værdig.
Picture
Ja gu' skal jeg det. Altså gribe livet, når nu jeg har det godt igen Jeg har i fem dage ikke haft lyst eller overskud til at være sammen med nogen - sgu ikke engang mig selv! Men nu er tågen lettet, kontoen tjekket for røde tal og jeg har igen fundet lysten til at skrive på bloggen her. 

Årh... i aften smager den hjemmelavede konfekt godt igen, julekalenderen med Lars Hjortshøj er sjov og jeg er klar til at lave "spejl" på sclerose og migræne, så længe kalenderen viser december - fandeme!!

Nåh ja... i morgen skal jeg til fødselsdag hos min elskede veninde (med højhælede sko!) og med et ben som stadig er min bedste ven!! Det glæder jeg mig til.

Husk at "carpe that fucking diem"!  Fredag den 13. endte med at blive en god dag for mig! Hvordan har den været for dig? Mild? travl? kærlig?  
2 Comments
Sille
12/13/2013 05:23:11 am

Åhhhh, kram 😊
Fredag d.13 er fløjet afsted, planer om julegave indkøb, blev erstattet af kaffe med dejlig veninde 😊 der er heldigvis lang tid til jul 😉

Reply
Cirkusdirektøren
12/13/2013 05:26:37 am

Tak søde Sille <3

Ja du har ret... der er lang tid til jul og jeg er tilbage i kampen. I morgen vil jeg tage to af artisterne med ind på mit arbejde, hvor vi er inviteret til julehygge :-)

god weekend :-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)