Vigtigt vigtigt vigtigt
HUSK HOVEDPUDE. Jeg har i nat sovet 2 1/2 time (ikke sammenhængende). Jeg har nemlig glemt at få det allervigtigste med hjemmefra, min hovedpude. Jeg har rodet rundt og forsøgt mig diverse sovestillinger, for til sidst at kyle hovedpuden på gulvet og hente fire bluser, som skulle udgøre for min højtelskede dunlopillo-hovedpude. Dette projekt måtte kategoriseres som "mission impossible".
Jeg glædede mig derfor til morgenkaffen, da jeg stod op kl. 6.30 til et forrygende solskinsvejr. Jeg er i rigtig godt humør, omend stadig lidt træt her kl. 10.30, for jeg har været til morgengymnastik og derefter til en fysioterapeutisk undersøgelse med min fysioterapeut, Marie, hvor vi i fællesskab fik sat nogle mål for min træning. Jeg er så dybt taknemmelig og glad for at få muligheden for at blive taget hånd om og hjulpet/styrket, men skal stadig lære heeelt af forstå, at alt det her KUN handler om mig og KUN er for min skyld - det er da for vildt!
Jeg har fået talt en del med nogle af de andre patienter, og fundet ud af, at det er jo slet ikke farligt eller smittefare ved at hygge, grine og snakke med folk i kørestol ;-). Vi er tre førstegangsindlagte. Ada, som den ene hedder, og jeg cyklede i går aftes ind til Ry og købte hver en Benn & Jerry is, som blev indtaget på en bænk i byen - det er slet ikke så ringe at være i RY:-)
Og så har jeg lige fået en ny GOD hovedpude af en sygeplejerske - life is good!
HUSK HOVEDPUDE. Jeg har i nat sovet 2 1/2 time (ikke sammenhængende). Jeg har nemlig glemt at få det allervigtigste med hjemmefra, min hovedpude. Jeg har rodet rundt og forsøgt mig diverse sovestillinger, for til sidst at kyle hovedpuden på gulvet og hente fire bluser, som skulle udgøre for min højtelskede dunlopillo-hovedpude. Dette projekt måtte kategoriseres som "mission impossible".
Jeg glædede mig derfor til morgenkaffen, da jeg stod op kl. 6.30 til et forrygende solskinsvejr. Jeg er i rigtig godt humør, omend stadig lidt træt her kl. 10.30, for jeg har været til morgengymnastik og derefter til en fysioterapeutisk undersøgelse med min fysioterapeut, Marie, hvor vi i fællesskab fik sat nogle mål for min træning. Jeg er så dybt taknemmelig og glad for at få muligheden for at blive taget hånd om og hjulpet/styrket, men skal stadig lære heeelt af forstå, at alt det her KUN handler om mig og KUN er for min skyld - det er da for vildt!
Jeg har fået talt en del med nogle af de andre patienter, og fundet ud af, at det er jo slet ikke farligt eller smittefare ved at hygge, grine og snakke med folk i kørestol ;-). Vi er tre førstegangsindlagte. Ada, som den ene hedder, og jeg cyklede i går aftes ind til Ry og købte hver en Benn & Jerry is, som blev indtaget på en bænk i byen - det er slet ikke så ringe at være i RY:-)
Og så har jeg lige fået en ny GOD hovedpude af en sygeplejerske - life is good!