Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Hjem til Cirkus Holmboe:-)

8/10/2012

1 Comment

 
Nøøj... jeg har sovet godt og længe i nat. Vågnede ved at nogle af de andre grinede ude på gangen på vej til morgenmaden, hvilket betød at min planlagte løbetur blev aflyst til fordel for god underholdning ved morgenbordet. Der findes ikke noget bedre end at starte dagen med at grine - tak Jeppe!

Jeg har haft evalueringssamtale omkring den forgangne uge med min søde og dygtige vejleder, Lene. Jeg kunne kun sige "5 STORE point fra mig", jeg glæder mig til at komme hjem til flokken i weekenden og hygge, men jeg ser også rigtig meget frem til at vende "hjem" til Ry igen og fortsætte den mentale såvel som den fysiske træning/udvikling jeg er i gang med (og komme op til alle mine nye "venner" igen og høre om deres weekend). Jeg fatter ikke, at jeg har lært SÅ meget på blot 14 dage. Jeg kan ikke opfordre de som har Sclerose som ikke tør tage skridtet til at komme afsted til at gøre det alligevel. For mig er det det bedste jeg har gjort. 

Nåh, men tilbage til realiteterne:-) Dagens gode gerninger: Jeg har roet 2.500 m, min styrketræning er overstået, jeg har gået en tur i hurtig tempo (uden efterfølgende dropfod Yeah..)og senere skal jeg til ridefys inden bilen kører mod Haderslev, hvor jeg vil lægge mig fladt ud på gulvet med min tre elskede børn ovenpå til den helt store krammetur:-)

Der er pause på bloggen til på mandag, så rigtig dejlig weekend til alle jer som læser med herinde og tak fordi i tager Jer tid til det:-)

1 Comment

Gaver og besøg

8/7/2012

0 Comments

 
Picture
En mandag der begyndte dumt med larm i hovedet og tanker der ikke kunne komme i de rigtige folder fra morgenstunden endte med at blive en god og begivenhedsrig dag:-)

Kort fortalt, så havde jeg "optur" hele dagen over, at jeg kunne LØBE 200 m. Om eftermiddagen var jeg ude at ride i skoven på en skøn og MEGET rolig hest ved navn Gemma. Det var mega hyggeligt og god træning, da jeg mens jeg red, skulle lave øvelser på hesten. Jeg er helt overbevist om, at selv Tina Lund ville have været imponeret;-) Jeg skal ride igen på fredag, hvilket jeg glæder mig vældig meget til!

I går eftermiddags fik jeg en pakke, som min dejlige dejlige veninde Mette havde sendt til mig. Hold fast hvor var det skønt med en hilsen fra hende, nu vil jeg glæde mig endnu mere til på torsdag, hvor hun kommer og besøger mig:-) Pakken indeholdt chokolade, et blad ("Danmarks eneste magasin til kvinder 40+) og en sudokubog og vigtigst af alt det bedste kort i verden, som nu hænger på min opslagstavle:-)

Min vejleder kom med min målbeskrivelse i går. Det nedskrevne langtidsmål for mit ophold er: At kunne være til stede i nuet.
Mål for indlæggelsen: At jeg prioriterer mig selv og mine behov i hverdagen.

Jeg er, synes både hun og jeg, når rigtig langt allerede, men der er masser at arbejde på endnu, såååå jeg kæmper videre. Apropos det at kæmpe, så har jeg i morges været på løbebånd og LØBET 250 m, styrketrænet og bokset. Mine arme vejer lige nu 15 kg hver:-)

Jeg sidder lige nu og venter på Peter, som kommer heeeelt alene og besøger mig:-) Han har i dette øjeblik ringet og sagt at han er her om 10 minutter, Hasta la vista, for jeg skal ud og hente ham:-))))






0 Comments

    Categories

    All
    Argh
    Billeder
    Fysioterapi
    Tanker Inden Afgang
    Uge 1
    Uge 2
    Uge 3
    Uge 4
    Ugeskema
    Vejledning
    Weekend

    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)