Morgenudsigten fra terrassen kl 7.00 med en kop lyserød the i hånden:-)

Jacob (min fys.) og jeg gik en tur i morges for i fællesskab at få afklaret hvad der vil være realistiske træningsmål for mig, når jeg om en uge skal hjem og fortsætte hverdagen:-). Det var guld værd at snakke med ham. Han er en klog mand, som har gennemskuet, at det jeg VIL skal matche det som i hverdagen er muligt! Jeg kan huske at jeg i en af mine første blogs ( for løøøbet siden;-)) skrev, at jeg hellere vil ha' mange små sejre end en stor fiasko! Jacob guidede mig igennem i morges og mit realistiske træningsprogram " i virkelighedens verden" lyder nu på:

Styrketrænimg tre gange om ugen
Cykle en gang om ugen
Løb to gange om ugen

Jeg glæder mig til at komme i gang med hverdagen, selv om den nu begynder at puste mig temmelig meget i nakken!

Jeg er lige blevet færdig med konditionstræning- puha... Det er ikke for tøsedrenge;-)

Programmet for resten af dagen er styrketræning og venindebesøg. Jeg elsker den her mandag:-)

Jeg kan gå til verdens ende uden at tisse!
Det kan godt være at det er en påstand, men ærligt talt, så er det sådan jeg har det lige nu:-)

Klokken er kun 14.00, og jeg har haft flere succesoplevelser i dag, end jeg havde håbet på at få i løbet af hele opholdet. I går var jeg til et møde/oplæg omkring vandladningsproblemer. Jeg har på grund af sclerosen problemer med at "komme af med vandet" og føler derfor, at jeg skal tisse hver time og to gange om natten:-(. Jeg fik på mødet nogle strategier til, hvad og hvordan jeg kan komme dette problem til livs. Resultatet er, at jeg har SOVET 7 TIMER UDEN AT VÅGNE - nøj hvor var jeg grim, da jeg så mig selv i spejlet i morges:-) Tænk at jeg på en eftermiddag kan få så meget hjælp til en ret invaliderende ting som har stået på i et år!

Nåh.. men min søde fysioterapeut Marie ville have mig med ud at gå/lunte en tur i skoven og sansehaven i dag. Op og ned af trapper og bakker gik det - hun er en smilende hård hund... Fomålet var at se, hvor langt jeg kan gå, inden jeg udtrættes i venstre ben og får dropfod. Hun var meget tilfreds med mig, idet jeg hørte efter hvad hun sagde og dermed faktisk kunne gå ret langt. MEN dropfod får jeg jo efter en vis distance og har egentlig, omend ikke accepteret det, så ihvertfald affundet mig med det liiiige indtil i dag. Marie præsenterede mig nemlig for et lille hjælpemiddel som hedder et dictusbånd. Dette bånd er lavet af læder og sættes rundt om anklen med en kraftig elastik ude på snørebåndene. Dette gør, at min fod hjælpes OP, når hjernen ikke længere kan få signalerne ud til foden. Nu kan jeg gå og gå. Det er intet mindre end helt eventyrligt:-)

Om lidt skal jeg til psykolog, puha det bliver spændende!

Min mor og far kom kl 10.00 og besøgte mig. De er VILDT begejstrede for stedet og personalet. De kan se hvor meget hjælp jeg få og hvor glad jeg er. Vi tog ned til havnen i Ry og spiste madpakker. Det var SÅ dejligt at se dem og hygge et par timer. 

Jeg fik ikke, som jeg ellers lovede, taget et billede af rodeotyren i går. Men jeg lægger billeder ind af både tyr og disctus båndet som skal hjælpe mig til verdens ende:-)

Hilsen den vandrende pind:-)