Hold op, hvor har jeg udtænkt mange sindrige planer for at undgå nedenstående aktivitet. Bare det at kigge på dagens program har de sidste uger udløst røde knopper, tyndskidsfornemmelser og en lyst til at vrikke om på anklen.
Der er nemlig, hvis man nærlæser, ikke tale om en vandretur, men en HELDAGS-vandretur. Jeg har mildest talt ikke været tilbageholdende med at ytre min forbeholdenhed og bekymring omkring dette vanvittige projekt.
Alle mine argumenter og forklaringer om, at jeg altså kun kan gå 1 km MED indlagte pauser er prellet fuldstændig af på begge vores (skønne) lærere/fysser. De har på det kraftigste afvist, at en medbragt seddel om, at "Charlotte kommer ikke til træning i dag pga. øjenbetændelse, fodvorter og smerter i pjæktarmen" ville være nok til at undgå dagens HELDAGS-vandreaktivitet.
SUK...Således drog vi alle afsted med madpakker, regntøj, vandrestave og drikkedunke. Alle i højt humør, nogle måske med lidt mere anstrengte smil end andre, men afsted det gik!
Alle mine argumenter og forklaringer om, at jeg altså kun kan gå 1 km MED indlagte pauser er prellet fuldstændig af på begge vores (skønne) lærere/fysser. De har på det kraftigste afvist, at en medbragt seddel om, at "Charlotte kommer ikke til træning i dag pga. øjenbetændelse, fodvorter og smerter i pjæktarmen" ville være nok til at undgå dagens HELDAGS-vandreaktivitet.
SUK...Således drog vi alle afsted med madpakker, regntøj, vandrestave og drikkedunke. Alle i højt humør, nogle måske med lidt mere anstrengte smil end andre, men afsted det gik!
Vi gik og gik, holdt pauser, pænt lange og mange for mit vedkommende, men jeg gik! Det var en fantastisk fornemmelse at kunne gå og gå. Jo jo... jeg brugte hjælpemidler og indlagte pauser, men øvelsen i dag var netop at undersøge, hvad der skal til for at kunne gå længere, end jeg bilder mig ind, at jeg kan. Hvor mange og hvor lange pauser er nødvendige for at "komme i mål"?
Jeg lærte i dag for alvor at mærke efter, hvornår JEG har brug for pauser. Jeg lærte at melde rent ud, for hvis jeg ikke respekterer min krops signaler ville det i dag blot betyde, at næste pause ville være længere, betyde max dropfod og oveni udløse mental træthed og opgivenhed.
Jeg er så lykkelig for, at hverken fodvorter eller en omgang tyndskid kom i vejen for den mest lærerige, smukke, udfordrende og succesfulde heldagsvandretur, jeg kan huske at have været med på.
Jeg har indtil turen i dag været min egen største begrænsning. Det har jeg, fordi jeg indtil i dag ikke har villet/kunnet lyttet til kroppens signaler, men tænkt, at "hvis jeg bare kæmper lidt mere, så..." Jeg fandt i dag ud af, at man nogle gange kæmper bedst siddende helt stille i en skovkant.
Jeg er så lykkelig for, at hverken fodvorter eller en omgang tyndskid kom i vejen for den mest lærerige, smukke, udfordrende og succesfulde heldagsvandretur, jeg kan huske at have været med på.
Jeg har indtil turen i dag været min egen største begrænsning. Det har jeg, fordi jeg indtil i dag ikke har villet/kunnet lyttet til kroppens signaler, men tænkt, at "hvis jeg bare kæmper lidt mere, så..." Jeg fandt i dag ud af, at man nogle gange kæmper bedst siddende helt stille i en skovkant.
Det er ligegyldigt, hvor langt jeg har gået i dag! Det der er vigtig viden her er, at det er det længste jeg har gået i 7 år..
Og så græd hun lidt, da dette gik op for hende, altså cirkusdirektøren... siddende helt stille i en skovkant på den rigtige side af "målstregen".
Jeg er superstolt, meget overrumplet og bare glad glad glad, når jeg om lidt går i seng og drømmer om livet til hest i morgen. En ting er sikkert, jeg havde ikke kunnet tage heldagsvandreturen uden hele mit hold og vores lærere/fysser.
Og så græd hun lidt, da dette gik op for hende, altså cirkusdirektøren... siddende helt stille i en skovkant på den rigtige side af "målstregen".
Jeg er superstolt, meget overrumplet og bare glad glad glad, når jeg om lidt går i seng og drømmer om livet til hest i morgen. En ting er sikkert, jeg havde ikke kunnet tage heldagsvandreturen uden hele mit hold og vores lærere/fysser.
RSS Feed