Det har været en dag på repeat! De følelser jeg har været igennem i dag har nemlig været en tro kopi af min dag nr. 2 sidste år.
I morges skulle jeg sætte et individuelt mål for mit forløb i de her 14 dage. Jeg tænkte og tænkte og endte med at skrive:
"Jeg ønsker at finde strategier til at turde træne i naturen"
Jeg læste sætningen igennem flere gange og tænkte "Ok Charlotte, det er så her, du er nu! Face your fear og fokuser så på, at NU bliver det anderledes. Det er nu og her, du får hjælp og et spark i røven, så du giver den en skalle og tror på projektet basta!!"
Jeg har indset, at det er min frygt for ikke at have en brugbar plan b, en udvej, som gør, at jeg begrænser mig selv og sætter barren længere og længere ned for, hvad jeg tør at give mig i kast med udenfor matriklen.
Jeg VIL rigtig gerne, men trænger til hjælp og støtte til at springe ud i det og tro på, at jeg godt kan. Den støtte fik jeg så i dag!! Vi skulle nemlig ud at gå stavgang. En ret lang tur faktisk! Ihvertfald føltes det sådan, inden vi kom afsted...
I morges skulle jeg sætte et individuelt mål for mit forløb i de her 14 dage. Jeg tænkte og tænkte og endte med at skrive:
"Jeg ønsker at finde strategier til at turde træne i naturen"
Jeg læste sætningen igennem flere gange og tænkte "Ok Charlotte, det er så her, du er nu! Face your fear og fokuser så på, at NU bliver det anderledes. Det er nu og her, du får hjælp og et spark i røven, så du giver den en skalle og tror på projektet basta!!"
Jeg har indset, at det er min frygt for ikke at have en brugbar plan b, en udvej, som gør, at jeg begrænser mig selv og sætter barren længere og længere ned for, hvad jeg tør at give mig i kast med udenfor matriklen.
Jeg VIL rigtig gerne, men trænger til hjælp og støtte til at springe ud i det og tro på, at jeg godt kan. Den støtte fik jeg så i dag!! Vi skulle nemlig ud at gå stavgang. En ret lang tur faktisk! Ihvertfald føltes det sådan, inden vi kom afsted...
Vi gik og gik og endte ved den smukkeste sø med bænke, ænder og små både. Kaffe, boller og frugt som var medbragt, blev indtaget i godt selskab og solskin med en storsmilende cirkusdirektør placeret på en bænk uden smerter i venstre ben eller dropfod :-) Fantastisk oplevelse, som gav mod på mere!
Okay! ikke mange træer vokser ind i himlen, så efter at have småblundet under hele frokosten, da vi var kommet hjem igen, skreg min krop efter en times middagssøvn. Halvt bevidstløs efter denne times dyb søvn, ankom jeg til teltet, hvor vi skulle mødes. Vores lærere stod med små irriterende hop på stedet og gentog, mens de smilede over hele hovedet: "Nårh er i klar... Er I, nu skal i til at lave noget!" :-)
Mit fokus var ikke umiddelbart "at gi' den max gas", men nærmere at foreslå, at jeg rigtig gerne ville hente kage til kaffen, mens de andre "gjorde klar og lavede noget". Min forbandede dropfod viste sig nemlig pludselig med fornyet styrke og mit venstre ben blev stift som træerne i den skov, vi nu skulle knokle i :-(
"Jeg ønsker at finde strategier til at turde at kunne træne i naturen og min bare røv" tænkte jeg, og blev på et splitsekund transformeret om til den stille og forsigtige pige i klassen, som frivilligt holder sig tilbage...
Øvelsen var, at vi skulle lave cirkeltræning, hvilket foregik på en 400 m. lang rute i skoven, hvor der var indlagt 13 øvelser, som indeholdt konditionstræning samt styrketræning.
Vi måtte ikke tale sammen (læs: cirkusdirektøren kunne så ikke pjatte sig ud af nederlaget) vi skulle gi' alt hvad vi havde i os og tage lige så mange runder vi kunne (læs: cirkusdirektøren var flad inden start og relativt opgivende).
Mit fokus var ikke umiddelbart "at gi' den max gas", men nærmere at foreslå, at jeg rigtig gerne ville hente kage til kaffen, mens de andre "gjorde klar og lavede noget". Min forbandede dropfod viste sig nemlig pludselig med fornyet styrke og mit venstre ben blev stift som træerne i den skov, vi nu skulle knokle i :-(
"Jeg ønsker at finde strategier til at turde at kunne træne i naturen og min bare røv" tænkte jeg, og blev på et splitsekund transformeret om til den stille og forsigtige pige i klassen, som frivilligt holder sig tilbage...
Øvelsen var, at vi skulle lave cirkeltræning, hvilket foregik på en 400 m. lang rute i skoven, hvor der var indlagt 13 øvelser, som indeholdt konditionstræning samt styrketræning.
Vi måtte ikke tale sammen (læs: cirkusdirektøren kunne så ikke pjatte sig ud af nederlaget) vi skulle gi' alt hvad vi havde i os og tage lige så mange runder vi kunne (læs: cirkusdirektøren var flad inden start og relativt opgivende).
Jeg klarede én runde med en hyperventilerende vejrtrækning og et spasserben, som ikke ville med rundt på turen.
Det føltes som en dum dum "leg", de voksne havde fundet på, og jeg blev sur og ked (helt for mig selv). I 5 minutter sad jeg i skovbunden med tårer i øjnene og fandt på grimme ord, inden jeg rejste mig og tænkte "fandeme nej! jeg SKAL være med til det her" og så tog jeg en runde til!
Jeg gjorde det! jeg prøvede igen, og jeg gjorde det med en vejrtrækning, der var normal og med et ben som ikke protesterede nær så meget som første tur! Og så græd jeg lidt igen - også helt for mig selv... For jeg tror på det nu! Jeg blev så stolt, glad og forbavset. Jeg skal sgu nok få fundet gode strategier, så jeg tør at stole på at jeg kan træne i naturen igen.
Det føltes som en dum dum "leg", de voksne havde fundet på, og jeg blev sur og ked (helt for mig selv). I 5 minutter sad jeg i skovbunden med tårer i øjnene og fandt på grimme ord, inden jeg rejste mig og tænkte "fandeme nej! jeg SKAL være med til det her" og så tog jeg en runde til!
Jeg gjorde det! jeg prøvede igen, og jeg gjorde det med en vejrtrækning, der var normal og med et ben som ikke protesterede nær så meget som første tur! Og så græd jeg lidt igen - også helt for mig selv... For jeg tror på det nu! Jeg blev så stolt, glad og forbavset. Jeg skal sgu nok få fundet gode strategier, så jeg tør at stole på at jeg kan træne i naturen igen.
Nåh.. men ingen sejr uden en tur i søen! Der er ingen tvivl om, at det er med livet som indsats, at vi hoppede i søen i aften, for min gode ven som ved noget om Sømonstre, sendte mig dette billede i går, som jo beviser, at der rent faktisk findes et monster her i Ry :-)
Jeg går glad og taknemmelig i seng, for jeg er kommet på det skønneste hold med mennesker, som kan grine, lytte og forstå. I morgen gælder det golf på Himmelbjergets Golfklub og meget andet, som jeg slet ikke kan overskue her kl. 22.30. Nu vil jeg sove og drømme om træning i naturen :-)
RSS Feed