Så er det nu!
For knapt et år siden tog jeg en stor og vigtig beslutning i mit liv. Efter 16 år med diagnosen Multiple Sclerose valgte jeg med sommerfugle i maven at melde mig til et fire ugers ophold på Ry Sclerosehospital. Tanken om et ophold har strejfet mig mange gange og jeg har da besøgt Ry Sclerosehospitals hjemmeside en del gange, men for et år siden føltes det rigtigt at tage skridtet.
Mentalt har jeg haft meget svært ved at erkende, at jeg har en diagnose som betyder, at vejledning, hjælp og oplysning er alfa omega og en uvurdelig støtte. Jeg har tænkt ”det går jo meget godt og jeg er jo velmedicineret, træner og kan stadig arbejde og er ovenikøbet vild med det”, så hvorfor forlade de vante omgivelser for at være sammen med patienter, handicappede og folk som har brug for hjælp?
Et enkelt opkald til Ry Sclerosehospital gjorde at jeg i samråd (læs: et ordentligt puf!!!) med min søde mand tog beslutningen om at tilmelde mig et FIRE ugers ophold. Ventetiden føles laaaang, når beslutningen er taget, men samtidig har den famøse ventetid betydet, at både jeg, min mand og vores tre skønne børn på 8, 10 og 12 er afklaret med, at jeg skal til Ry.
Jeg har i ventetiden haft en del spørgsmål og tanker som jeg ikke har kunnet finde svar på, konkrete såvel som mere følelsesmæssige. Hvornår siger vi det til børnene? Hvad nu hvis jeg savner dem derhjemme heeelt vildt? Hvad er det allervigtigste at medbringe for MIG?
Jeg har ikke haft nogen at spørge eller har kunnet læse mig til det, så derfor har jeg valgt at lave denne hjemmeside med en blog, hvor jeg vil fortælle om min oplevelse af det længe ventede opholdJ
For knapt et år siden tog jeg en stor og vigtig beslutning i mit liv. Efter 16 år med diagnosen Multiple Sclerose valgte jeg med sommerfugle i maven at melde mig til et fire ugers ophold på Ry Sclerosehospital. Tanken om et ophold har strejfet mig mange gange og jeg har da besøgt Ry Sclerosehospitals hjemmeside en del gange, men for et år siden føltes det rigtigt at tage skridtet.
Mentalt har jeg haft meget svært ved at erkende, at jeg har en diagnose som betyder, at vejledning, hjælp og oplysning er alfa omega og en uvurdelig støtte. Jeg har tænkt ”det går jo meget godt og jeg er jo velmedicineret, træner og kan stadig arbejde og er ovenikøbet vild med det”, så hvorfor forlade de vante omgivelser for at være sammen med patienter, handicappede og folk som har brug for hjælp?
Et enkelt opkald til Ry Sclerosehospital gjorde at jeg i samråd (læs: et ordentligt puf!!!) med min søde mand tog beslutningen om at tilmelde mig et FIRE ugers ophold. Ventetiden føles laaaang, når beslutningen er taget, men samtidig har den famøse ventetid betydet, at både jeg, min mand og vores tre skønne børn på 8, 10 og 12 er afklaret med, at jeg skal til Ry.
Jeg har i ventetiden haft en del spørgsmål og tanker som jeg ikke har kunnet finde svar på, konkrete såvel som mere følelsesmæssige. Hvornår siger vi det til børnene? Hvad nu hvis jeg savner dem derhjemme heeelt vildt? Hvad er det allervigtigste at medbringe for MIG?
Jeg har ikke haft nogen at spørge eller har kunnet læse mig til det, så derfor har jeg valgt at lave denne hjemmeside med en blog, hvor jeg vil fortælle om min oplevelse af det længe ventede opholdJ