Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

En nat med mange tanker

7/28/2012

6 Comments

 
Sikken en nat... Fyldt op med tanker om alt og intet: Jeg skal huske at have løbesko med til Ry, for vi skal jo træne, gad vide om der også er smukke klematis i samme farver som i min have, Guuud så kan jeg måske sidde og læse under dem, jeg skal huske en bog, men hvad med nøglerne til det værelse jeg får deroppe, det er jo ikke sikkert at jeg hver dag har bukser på med lommer i, så bliver det jo lidt et bøvl, hvis jeg skal holde dem i hånden, når jeg læser, når vi kører derop, skal jeg lige huske at fylde sprinklervæske på inden vi kører, bare Peter nu husker at børnene synes det er sjovt at lege med havevanderen i haven, når det er varmt. Andre interessante temaer i rækken af tanker handlede om skosværte, nøgler, sofabord, gps og kanelsnegle

Jeg kan i den grad mærke i både hoved og mave, at det er i morgen, mandag, at Ry bliver min faste matrikel i fire uger. Jeg bruger meget energi på at tænke "det bliver fantastisk" og "så uundværlig er jeg jo heller ikke herhjemme, de har jo en fantastisk far og nogle skønne bedsteforældre for enden af gaden", og det virker faktisk det meste af tiden, men nogle gange sidder der en lille bitte dum, grim Charlotte inde bagerst i mit hoved og hvisker "ja ja ja når en løgn bliver fortalt tilpas mange gange, så bliver den til en sandhed i dit hoved !!!" Men jeg FÅR det fedt!

Lige nu kan jeg høre hele min familie ligge inde i soveværelset, alle tre pragtfulde børn på madrasser, og er ved at vågne. Jeg skal lige have suget alt godt ud af de sidste dage, så derfor lavede vi lejrskole i går - HYGGELIGT. Min plan for i dag må blive: 

Hente rundstykker lige om lidt
Pakke det sidste (familien tror vist jeg skal til Ry i 1/2 år;-))
Have besøg af nogle veninder, som har "truet" med at komme en hel uge til Ry for også at blive forkælet;-)
Slå græs - jeg ELSKER at slå græs - ret enfoldig beskæftigelse, men det er OK for mig.
Hygge hygge hygge
Spise lækker aftensmad hos mine forældre, som bor 200 m. væk
Og SOVE en hel nat uden tanker om fliser, tastatur, fyrfadslys, insekter, telt, mascara, PH lampe....
6 Comments
anette dahl
7/28/2012 09:34:43 pm

Søde Charlotte. Husk på hvad de siger i ethvert fly, nemlig at man skal sætte iltmasken på sig selv først og derefter på sine børn. Det er det du er i gang med og din mand og forældre skal nok styre "Cirkus Holmboe" :-) Nyd det! Knus

Reply
Mette
7/28/2012 09:43:02 pm

Charlotte, min dejlige veninde. Nyd denne dejlige søndag sammen med familien. Jeg er overbevist om at de næste 4 uger bliver noget du aldrig glemmer. Du ved familien støtter og bakket dig op - og det samme gør jeg:-) knus!

Reply
Lena
7/28/2012 11:34:29 pm

Smukke du,,, det bliver SÅ godt i Ry,,, godt dugør det, både for dig og resten af familien,,,, Jeg er kun et bib væk.. Mut Mut

Reply
Torben
7/29/2012 04:38:34 am

Hej Charlotte!
Du har taget en beslutning, og du må slippe ansvaret og stole på, at dem derhjemme nok skal klare sig. De bliver kun stærkere af det, og med den opbakning de får fra omgivelserne, kan det ikke andet end gå godt.
Derfor giv dig selv lov til at nyde dit ophold, og jeg håber og ønsker for dig, at det skal blive dejligt og udbytterigt.


Reply
Henriette Løgstrup
7/29/2012 05:32:14 am

Kære Charlotte.
Håber du får en god nat men ikke mindst nogle gode uger på trods!
Kh Henriette

Reply
Tina Blohm Edlefsen
7/29/2012 06:30:55 pm

Min skønne, smukke, sjove og ekstremt bekymrede kusine! Jeg er så stolt over dig og den beslutning du har taget, jeg synes sgu, du er det sejeste menneske jeg kender.
Selvfølgelig kører der alverdens tanker rundt i dit hoved, det er bare godt, for det viser, at du er en kærlig om omsorgsfuld person. Men nu er det altså dig det handler om, jeg er 200% sikker på, at dem derhjemme klarer sig super godt. Du kommer tilbage med en kæmpe kuffert fuld af nye indtryk og energi. Det kan kun blive en succes, men kun hvis du giver lov og lidt slip.
Elsker dig, og følger dig her på bloggen, møs møs

Reply



Leave a Reply.

    Categories

    All
    Argh
    Billeder
    Fysioterapi
    Tanker Inden Afgang
    Uge 1
    Uge 2
    Uge 3
    Uge 4
    Ugeskema
    Vejledning
    Weekend

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.