Gik i seng i går aftes med en fornemmelse af, at jeg lige nu er uovervindelig:-) Fornemmelsen er ikke blevet mindre i løbet af natten. Min blære og jeg har nu to nætter i træk lavet en overenskomst om, at den ikke behøver at vække mig 2-3 gange for at blive tømt - Jeg er SÅ udhvilet. Jeg blev, for at det ikke skal være løgn!, vækket af en SMS fra min elskede mand, som ville fortælle at han netop havde puttet et langtidshævet franskbrød i ovnen - det er da fantastisk, way to go honey!!!

Jeg glæder mig for vildt til i morgen, for da kommer resten af Cirkus Holmboe herop og bliver til på søndag. Vi skal hygge, spille bordfodbold, prøve maskinerne, spille basket, fodre hestene, bade i Silkeborgsøerne, besøge Himmelbjerget og KRAMME, KYSSE og GRINE og så skal de møde nogle af de folk som jeg tilbringer al min tid med og faktisk er begyndt at holde rigtig meget af!!

Jeg har styrketrænet og vil ud at gå med stave, når jeg har fået formiddagskaffe (lyder det ikke som ferie?:-)

Jeg kan gå til verdens ende uden at tisse!
Det kan godt være at det er en påstand, men ærligt talt, så er det sådan jeg har det lige nu:-)

Klokken er kun 14.00, og jeg har haft flere succesoplevelser i dag, end jeg havde håbet på at få i løbet af hele opholdet. I går var jeg til et møde/oplæg omkring vandladningsproblemer. Jeg har på grund af sclerosen problemer med at "komme af med vandet" og føler derfor, at jeg skal tisse hver time og to gange om natten:-(. Jeg fik på mødet nogle strategier til, hvad og hvordan jeg kan komme dette problem til livs. Resultatet er, at jeg har SOVET 7 TIMER UDEN AT VÅGNE - nøj hvor var jeg grim, da jeg så mig selv i spejlet i morges:-) Tænk at jeg på en eftermiddag kan få så meget hjælp til en ret invaliderende ting som har stået på i et år!

Nåh.. men min søde fysioterapeut Marie ville have mig med ud at gå/lunte en tur i skoven og sansehaven i dag. Op og ned af trapper og bakker gik det - hun er en smilende hård hund... Fomålet var at se, hvor langt jeg kan gå, inden jeg udtrættes i venstre ben og får dropfod. Hun var meget tilfreds med mig, idet jeg hørte efter hvad hun sagde og dermed faktisk kunne gå ret langt. MEN dropfod får jeg jo efter en vis distance og har egentlig, omend ikke accepteret det, så ihvertfald affundet mig med det liiiige indtil i dag. Marie præsenterede mig nemlig for et lille hjælpemiddel som hedder et dictusbånd. Dette bånd er lavet af læder og sættes rundt om anklen med en kraftig elastik ude på snørebåndene. Dette gør, at min fod hjælpes OP, når hjernen ikke længere kan få signalerne ud til foden. Nu kan jeg gå og gå. Det er intet mindre end helt eventyrligt:-)

Om lidt skal jeg til psykolog, puha det bliver spændende!

Min mor og far kom kl 10.00 og besøgte mig. De er VILDT begejstrede for stedet og personalet. De kan se hvor meget hjælp jeg få og hvor glad jeg er. Vi tog ned til havnen i Ry og spiste madpakker. Det var SÅ dejligt at se dem og hygge et par timer. 

Jeg fik ikke, som jeg ellers lovede, taget et billede af rodeotyren i går. Men jeg lægger billeder ind af både tyr og disctus båndet som skal hjælpe mig til verdens ende:-)

Hilsen den vandrende pind:-)

Hold da helt fast, hvor er jeg træt! Dagen har været spækket med ting jeg skulle. Alle de planlagte ting har været med en times interval imellem, så ingen plads til hvile eller bearbejdning af de input, der er blevet givet. Jeg har i dag fået mit træningsprogram til styrketræning JUBIIIII. Jeg kan fra i dag løfte Peter med benene, mine ben klarer 80 kg i benpres;-) Han kan bare vente til jeg kommer hjem:-) Jeg må kun styrketræne tre gange om ugen, men så må jeg jo gå nogle ture, cykle og ride de andre dage i ugen.

I eftermiddags fik jeg besøg, hvilket var rigtig rigtig hyggeligt. Peters forældre kom og nød en kop kaffe i solen med udsigt over søen. Jeg gav dem en rundvisning med indlagte øvelser;-) Min svigerfar er en ægte cowboy på rodeotyren (han prøvede den rent faktisk!)

Der har været fantastisk vejr i dag, så mine rastløse vandreture på gangene blev udskiftet med en pragtfuld cykeltur ind til havnen, hvor Søren, som også skal være her i fire uger, og jeg fik en softice, nød stemningen og vejret, inden vi begav os hjem igen.

Jeg glæder mig som et lille barn til i morgen, for så kommer min mor og far på besøg et par timer. Jeg glæder mig til at vise dem det hele og bare nyde, at de er her.

Programmet for i morgen er udover besøg: "intro til stavgang", Fysioterapi og Psykolog, så jeg er nok ikke mindre træt i morgen aften:-)

En dag fyldt med input er ved at ende. Jeg har fået sat mål i dag, og det giver mig en god fornemmelse i maven. Jeg har valgt at mit primære mål skal være at øge min gangdistance, så jeg (forhåbentlig) kan få lidt mere overensstemmelse med hvad min hjerne forsøger at overbevise mine ben om. Lige nu vil jeg sætte alle mine penge på hjernens vilje, for jeg er fortrøstningsfuld mht. til projekt "gå gå gå", benene skal nu bare trænes og opmuntres/hjælpes/støttes til at deltage i projektet:-)

Jeg kan mærke en vis rastløshed i dag, da jeg nu trænger til at komme rigtig i gang med træningen og ikke "kun" alle de indledende samtaler med ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og min vejleder. Derfor tog jeg min cykel, som jeg har med hjemmefra (kan stærkt anbefales for de der kan cykle) og cyklede først ind til byen og handlede for nogle af de andre patienter og cyklede derefter til Øm kloster. Smuk smuk tur på 11 km. Fedt at få motion og frisk luft og ikke mindst at have en time helt for mig selv. Dagen i morgen er fyldt op med "morgen hjernegymnastik", følesanskursus, undersøgelser vedr. vandladning, styrketræning. Jeg er spændt på det hele, men glæder mig specielt til træningen, for de har fået en rodeotyr, som styrker balancen - ham får i et billede af i morgen (måske med mig ovenpå;-))

Jeg lægger mig trygt til at sove, for min lille familie har det supergodt hjemme i Haderslev og det betyder mere end noget andet for mig.

Godnat derude - I hører nyt fra fronten i morgen, hvor der ikke længere er nogen der gemmer sig i skyttegraven!

Så er jeg landet i Ry! Turen herop var som at skulle begynde 1. Skoledag, for hvem kommer jeg ”i klasse” med? Får jeg et fint værelse? Er maden god? osv.

Vi ankom kl. 11 og blev modtaget af nogle ansatte, der smilende tog imod Peter og jeg. Der var styr på tingene og jeg følte mig meget velkommen!

De første par timer var planlagt med samtale med min vejleder, som hedder Lene og er ergoterapeut. Vi fik vendt nogle ting og jeg fik spurgt om ting, som jeg var i tvivl  om. Derefter viste hun Peter og jeg rundt på sclerosecenteret, som overgår mine forventninger til hvad jeg havde  forestillet mig. Jeg kunne skrive en masse, men er lige nu så fyldt i hovedet af indtryk, at jeg vil nøjes med stikord, hvor jeg sikkert kan fylde meget mere på, efterhånden som dagene går:

Superflot natur, sansehave, ny ridehal med tre skønne heste, dejligt værelse, flotte og velfungerende bygninger, supergode træningsfaciliteter for både fysioterapien og ergoterapien, dejlig mad, dejligt fællesrum hvor man kan hygge om aftenen med de andre, cykler til rådighed, fantastisk udsigt, basketballbane, udendørstrampolin, ansatte som er meget hjælpsomme og imødekommende.

Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg starter dagen med morgengymnastik og derefter have en fysioterapeutisk undersøgelse og udredende sygeplejesamtale.

Vi har i dag talt om vigtigheden af at sætte sig mål og ikke mindst vigtigheden af, at det skal være et for mig betydningsfuldt mål. Jeg skal til i morgen finde mit/mine langsigtede mål samt finde ud af, hvad jeg vil være bedre til om fire uger, når mit ophold er slut. Jeg har besluttet mig for at mange små mål er bedre end én stor fiasko.

Kl. er lige nu 21.40 og hvis jeg med tre ord skal beskrive stemningen jeg går i seng med om 5 minutter, må det være:

GLAD, LETTET, TRYG

Godnat