Sikken en nat... Fyldt op med tanker om alt og intet: Jeg skal huske at have løbesko med til Ry, for vi skal jo træne, gad vide om der også er smukke klematis i samme farver som i min have, Guuud så kan jeg måske sidde og læse under dem, jeg skal huske en bog, men hvad med nøglerne til det værelse jeg får deroppe, det er jo ikke sikkert at jeg hver dag har bukser på med lommer i, så bliver det jo lidt et bøvl, hvis jeg skal holde dem i hånden, når jeg læser, når vi kører derop, skal jeg lige huske at fylde sprinklervæske på inden vi kører, bare Peter nu husker at børnene synes det er sjovt at lege med havevanderen i haven, når det er varmt. Andre interessante temaer i rækken af tanker handlede om skosværte, nøgler, sofabord, gps og kanelsnegle

Jeg kan i den grad mærke i både hoved og mave, at det er i morgen, mandag, at Ry bliver min faste matrikel i fire uger. Jeg bruger meget energi på at tænke "det bliver fantastisk" og "så uundværlig er jeg jo heller ikke herhjemme, de har jo en fantastisk far og nogle skønne bedsteforældre for enden af gaden", og det virker faktisk det meste af tiden, men nogle gange sidder der en lille bitte dum, grim Charlotte inde bagerst i mit hoved og hvisker "ja ja ja når en løgn bliver fortalt tilpas mange gange, så bliver den til en sandhed i dit hoved !!!" Men jeg FÅR det fedt!

Lige nu kan jeg høre hele min familie ligge inde i soveværelset, alle tre pragtfulde børn på madrasser, og er ved at vågne. Jeg skal lige have suget alt godt ud af de sidste dage, så derfor lavede vi lejrskole i går - HYGGELIGT. Min plan for i dag må blive: 

Hente rundstykker lige om lidt
Pakke det sidste (familien tror vist jeg skal til Ry i 1/2 år;-))
Have besøg af nogle veninder, som har "truet" med at komme en hel uge til Ry for også at blive forkælet;-)
Slå græs - jeg ELSKER at slå græs - ret enfoldig beskæftigelse, men det er OK for mig.
Hygge hygge hygge
Spise lækker aftensmad hos mine forældre, som bor 200 m. væk
Og SOVE en hel nat uden tanker om fliser, tastatur, fyrfadslys, insekter, telt, mascara, PH lampe....

Så er det nu!

For knapt et år siden tog jeg en stor og vigtig beslutning i mit liv. Efter 16 år med diagnosen Multiple Sclerose valgte jeg med sommerfugle i maven at melde mig til et fire ugers ophold på Ry Sclerosehospital. Tanken om et ophold har strejfet mig mange gange og jeg har da besøgt Ry Sclerosehospitals hjemmeside en del gange, men for et år siden føltes det rigtigt at tage skridtet.

Mentalt har jeg haft meget svært ved at  erkende, at jeg har en diagnose som betyder, at vejledning, hjælp og oplysning er alfa omega og en uvurdelig støtte. Jeg har tænkt ”det går jo meget godt og jeg er jo velmedicineret, træner og kan stadig arbejde og er ovenikøbet vild med det”, så hvorfor forlade de vante omgivelser for at være sammen med patienter, handicappede og folk som har brug for hjælp?

Et enkelt opkald til Ry Sclerosehospital gjorde at jeg i samråd (læs: et ordentligt puf!!!) med min søde mand tog beslutningen om at tilmelde mig et FIRE ugers ophold. Ventetiden føles laaaang, når beslutningen er taget, men samtidig har den famøse ventetid betydet, at både jeg, min mand og vores tre skønne børn på 8, 10 og 12 er afklaret med, at jeg skal til Ry.

Jeg har i ventetiden haft en del spørgsmål og tanker som jeg ikke har kunnet finde svar på, konkrete såvel som mere følelsesmæssige. Hvornår siger vi det til børnene? Hvad nu hvis jeg savner dem derhjemme heeelt vildt? Hvad er det allervigtigste at medbringe for MIG?

Jeg har ikke haft nogen at spørge eller har kunnet læse mig til det, så derfor har jeg valgt at lave denne hjemmeside med en blog, hvor jeg vil fortælle om min oplevelse af det længe ventede opholdJ