Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Skældte jeg lige to frække damer ud?!

2/24/2016

18 Comments

 
Onsdag er min træningsdag og Føtexdag. Min tur i Føtex forløb dog anderledes end den plejer. 

Med træningsgummiben hilste jeg på den smilende lille dame med blå kedeldragt og usunde tænder, som troligt står ved indgangen og sælger avisen  Hus Forbi, som du kan læse om her.
Jeg har et par gange før købt en "Kaffe to go" til hende, og købte faktisk også en i dag. I dag blev hun ligeledes overvældende glad, og mens hun proppede en Hus Forbi avis i min indkøbsvogn gentog hun "manga tak manga tak manga tak".

Og så kom der to frække damer forbi!

​Begge med den dyre knivskarpe gråhårsfrisurer, klædelig diskret læbestift (sågar også i rygerrynkerne) og begge med en smøg som skulle skoddes i askebægeret skråt bag Hus forbi Damen. Faktisk lige der hvor hun havde stillet kaffen for at tage handsker på igen.

Det skulle hun ikke have gjort - altså stillet sin kop dér! Eller... Hvad skulle hun ellers have gjort?

De to frække damer sukkede irriteret, kiggede på hinanden, hvorpå den ene sagde (henvendt til den anden) "Kaffen HAR hun da råd til at købe, så står det da ikke helt skidt til. Der er godt nok mange måder at tigge på "

What?? Jeg troede fandeme det var løgn! Hus Forbi damen forstod gudskelov slet ikke, hvad der blev sagt, men det gjorde jeg! Og jeg var målløs.

Min målløshed gjorde mig helt handlingslammet, så jeg lod dem bare gå forbi uden at sige et ord til dem... Men kun nogle sekunder jo... Så lod jeg trygt min vogn stå ved "Hus Forbi damen" og vraltede 20 meter ind i butikken, hvor jeg fandt de to frække damer kigge på buketter.

Jeg stillede mig hen ved siden af dem og sagde så "Det var faktisk mig som gav hende den kop kaffe derude. Hun frøs i kulden"

Ingen af de frække damer så pludselig ikke så frække ud mere. De kiggede blot spørgende på mig, så jeg fortsatte:

"Jeg blev simpelthen så vred over det i sagde med kaffen! Hvad bilder i jer ind at tale sådan om hende og så lige foran hende. Den stakkels dame bruger alt sit mod, sin tid og står og fryser for at tjene skide 20 kr. for en avis, der kan hjælpe hjemløse i Danmark. Og så ydmyger i hende sådan. I kan fandeme ikke være det bekendt! Og i kan fandeme være glade for, at hun ikke forstod, hvad i sagde".

Så vendte jeg mig om og vraltede mod udgangen, mens jeg kunne høre den ene ikke så frække dame sige "Altså... det kunne vi jo ret beset ikke vide"

Nææh... det kunne de sikkert ret beset ikke. Jeg ved ikke om større viden omkring hjemsløse og deres indsats for et værdigt liv havde gjort nogen forskel for de frække damers Føtexoptræden. Men  jeg har min tvivl. 

Om ikke andet, så har de to frække damer da noget at sludre om over formiddagskaffen nu. De kan sikkert blive enige om, at hjemløse nasser og handicappede er ubehøvlede ;-) Mit ønske må være, at de to damer vil nøjes med at TÆNKER tanker næste gang, de har en holdning til en hjemløs (foran den hjemløse)

Vi skal opføre os ordentligt! Allesammen!

Vi skal passe på hinanden! For ingen ved (ret beset), hvornår man trænger til at få en kop kaffe stukket i hånden.

Og så skal vi reagere, når folk opfører sig uværdigt over for andre. Flygtninge, børn, ældre... tjah alle sådan set! 

Jeg har opbrugt min kvote af ordet "fandeme" for i dag, så nu vil jeg sgu bare gå ud og bage pølsehorn!
18 Comments
Mette Haagensen
2/24/2016 07:46:12 am

Godt brølt, løvinde ;)

Og når de er blevet enig om, at hjemløse nasser og handicappede er ubehøvlede, så vender de såmænd nok madam Svendsen og bliver enige om, at hjemløse er ubehøvlede og handicappede nasser. Og DE betaler HELE gildet!

Tak, fordi du står op for andre (og for dig selv). Jeg behandler også hjemløse, som jeg gerne selv ville behandles - med respekt!

Nu håber jeg fandeme, du nyder dine pølsehorn!

God dag og kærlige hilsner <3

Reply
Carsten Veilgaard
2/24/2016 09:17:09 am

Det er F..... HØRT nabo! Godt du fik fattet dig i situationen, og fik leveret din version af hvordan verden bør være skruet sammen. Tommel op!!

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:08:26 pm

Kære nabo, tak for tommel op! Jeg gir en øl i glashuset (eller en kop kaffe) snart ik?!

Charlotte
2/25/2016 12:07:29 pm

Kære Mette
Tak for ordene, og ja jeg fik fandeme bagt, men det blev gulerodssnegle og pirogger istedet, for jeg havde glemt at jeg (fandeme) ingen pølser havde ;-)

Reply
Anne Grete Aagaard
2/24/2016 11:07:12 am

Godt gået !!!

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:08:54 pm

Tak Anne Grethe <3

Reply
Kim N. Kølleskov
2/24/2016 11:50:24 am

Godt reageret. Håber jeg selv ville gøre det samme. Det var ikke to frække damer. Det var to GIMPER, det kalder jeg i hvert fald sådanne typer.

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:09:54 pm

Ha ha ha Kim, ja gimper... Det ord havde jeg helt glemt :-)

Reply
Maiken
2/24/2016 12:39:19 pm

Hørt!
Ret beset var det ret cool at marchere op til de to frække damer og fortælle dem om hvordan tingene hang sammen. Herovre i Guds eget land, er der en følelse af forpligtelse til at hjælpe dem, som ikke er så priviligerede som een selv. Den tankegang mangler ofte derhjemme. Ret beset.
'Chose kind' er det nye motto!

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:11:21 pm

Hello Maiken
Ja vi kunne lære noget af jer overthere :-) ret beset er vi jo alle lige meget værd, og kaffe kan alle trænge til:-)

Reply
Lone Juhl-Hansen
2/24/2016 04:25:24 pm

Utroligt frækt. Super du tog affære 😊😊

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:11:48 pm

Tak Lone <3

Reply
Carsten lemche link
2/24/2016 09:02:56 pm

Godt charlotte. Ordentligheden er på retur i Danmark - og det er modsat som det var for 75 år siden - ikke de "rige" der deler noget af deres rigdom med dem der har behov men mellemklassen og dem med behovet der hjælper hinanden.

Lige en sjov anekdote fra sidste år i samme genre.

Til jul købte jeg juleboller til firmaet - og en ekstra til hus forbi manden udenfor i mørket og snevejret.

Nej tak - jeg er på slankekur - det er da en fantastisk bemærkning! Ikke sagt at han ikke mangler rigtig mad - varme - gode madvaner men det satte jo faktisk også den hjemløse i den kategori: "jeg tager ansvar"

Tak for at du viser vejen for ordentlighed. Prøv at få et læserbrev i avisen så målgruppen - de rigtige får noget at tænke over.....

Reply
Charlotte
2/25/2016 12:13:12 pm

Kære Carsten
Fed ankedote, og ja! han tog sgu da ansvar :-) Ordentlighed er et godt ord, der burde bruges noget mere!
kh Charlotte

Reply
Skalotteløg link
2/24/2016 11:23:35 pm

SÅDAN!! Åh, hvor bliver jeg gæld af at læse om dit mod! Sådan nogle frække damer skulle have stokkeprygl, altså. Tankeløse tåber.

Reply
Charlotte
2/25/2016 01:06:35 pm

;-) Skalotteløg

Reply
Mette
2/25/2016 02:11:50 am

Tak! Sådan én som dig er jeg stolt af at dele samfund med.

Reply
Charlotte
2/25/2016 01:07:07 pm

1000 tak Mette <3

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)