"Må jeg låne den her kurv med hjul med ud til bilen, og så skynde mig ind med den igen?"
Jeg stod ved kassen i Rema 1000 med mine stive ben og min stok. Jeg var kommet til at købe varer, der fyldte to bæreposer + det løse.
"Øh nej, det må du faktisk ikke. Den bliver jo lissom både våd og beskidt af at komme udenfor. Det er imod reglerne altså" sagde den meget snottede og tydeligvis meget regelrette kvindelige medarbejder og pudsede sin røde næse igen, mens hun strøg bagsiden af hånden laaangsomt over panden.
"Ok, men det er bare fordi, jeg går ret dårligt, og der ligger meget sne som ikke er blevet skovl..." forsøgte jeg, inden den snottede afbrød mig med et host og beskeden om, at hun altså bare fulgte reglerne og at jeg så måtte lade den ene pose stå og gå to gange.
Jeg stod ved kassen i Rema 1000 med mine stive ben og min stok. Jeg var kommet til at købe varer, der fyldte to bæreposer + det løse.
"Øh nej, det må du faktisk ikke. Den bliver jo lissom både våd og beskidt af at komme udenfor. Det er imod reglerne altså" sagde den meget snottede og tydeligvis meget regelrette kvindelige medarbejder og pudsede sin røde næse igen, mens hun strøg bagsiden af hånden laaangsomt over panden.
"Ok, men det er bare fordi, jeg går ret dårligt, og der ligger meget sne som ikke er blevet skovl..." forsøgte jeg, inden den snottede afbrød mig med et host og beskeden om, at hun altså bare fulgte reglerne og at jeg så måtte lade den ene pose stå og gå to gange.
Og så stod han der pludselig! Som sendt fra himlen.
Mr. Karma i egen høje person. I samme blå Rema 1000 outfit som den snottede regelmedarbejder. Mr. Karma var til gengæld hverken snottet i næsen eller humøret, for han kiggede på mig, smilede og sagde:
"Jeg hjælper dig lige. Du kan da ikke både bære to poser og en stok, så besværligt du går", hvorpå han hankede op i mine poser, to pakker gavepapir og en otte ruller toiletpapir. Jeg tog min stok og så forlod vi den snottede, som i hast havde vendt sig om for at rykke lidt rundt på nogle cigaretter på hylden bagved kasseapparatet.
"Går det?" nåede Mr. Karma at spørge mig fire gange på vej hen til bilen, mens han pænt ventede på mig, min stok og sneglefarten. Mr. Karma nåede såmænd også at spørge om "der der med mine ben" går over igen.
Mig? Jeg nåede så til gengæld at sige "1000 tak" cirka 1000 gange på vej ud til bilen og fortælle ham, at man har lov til at håbe på bedre ben... Så ønskede vi hinanden rigtig god weekend, og Mr. Karma strøg min arm hurtigt og lidt akavet, inden han gik ind for at fylde på hylder igen.
Da jeg kom hjem og havde tømt varerne ud, opdagede jeg at der på Rema 1000 plasticposer står "HÅB GØR DET MULIGT".
Mr. Karma i egen høje person. I samme blå Rema 1000 outfit som den snottede regelmedarbejder. Mr. Karma var til gengæld hverken snottet i næsen eller humøret, for han kiggede på mig, smilede og sagde:
"Jeg hjælper dig lige. Du kan da ikke både bære to poser og en stok, så besværligt du går", hvorpå han hankede op i mine poser, to pakker gavepapir og en otte ruller toiletpapir. Jeg tog min stok og så forlod vi den snottede, som i hast havde vendt sig om for at rykke lidt rundt på nogle cigaretter på hylden bagved kasseapparatet.
"Går det?" nåede Mr. Karma at spørge mig fire gange på vej hen til bilen, mens han pænt ventede på mig, min stok og sneglefarten. Mr. Karma nåede såmænd også at spørge om "der der med mine ben" går over igen.
Mig? Jeg nåede så til gengæld at sige "1000 tak" cirka 1000 gange på vej ud til bilen og fortælle ham, at man har lov til at håbe på bedre ben... Så ønskede vi hinanden rigtig god weekend, og Mr. Karma strøg min arm hurtigt og lidt akavet, inden han gik ind for at fylde på hylder igen.
Da jeg kom hjem og havde tømt varerne ud, opdagede jeg at der på Rema 1000 plasticposer står "HÅB GØR DET MULIGT".
Karma og venlighed er uden sammenligning det, der gør mig allermest taknemmelig, når jeg møder folk. Karma smitter mere end noget andet, så spred det rundt overalt, hvor du kommer. Også til de snottede, de trætte og især dem som ikke har mødt karma og lært at smitte med den endnu.
RSS Feed