Hvor må det egentlig være svært at forstå! Jeg har ihvertfald rigtig svært ved at forklare det... Altså at jeg rent faktisk gør, hvad jeg kan for at bruge hovedet!
Oftere og oftere kommer jeg til kort, når jeg skal koncentrere mig, forstå og allermest huske, hvad jeg får at vide. Nogle ting skrives ned på min Iphone, andre ting kategoriserer jeg som ligegyldig info, smiler og tænker"...spar dit stemmebånd din stakkel" om dem, som forgæves forsøger at berige mig med deres visdom.
Min foretrukne strategi lige nu er dog mest "at folde"! Jeg bruger faktisk rigtig meget tid på at lægge ansigtet i de "rette folder". Dvs smile, undgå nervøse trækninger samt nikke forstående (som i "ja det forstår jeg godt, den er jeg helt med på og skal nok huske".)
Det store spørgsmål til en million er så: Hvem prøver jeg egentlig på at snyde ved at lægge ansigtet i de rette folder???
Min foretrukne strategi lige nu er dog mest "at folde"! Jeg bruger faktisk rigtig meget tid på at lægge ansigtet i de "rette folder". Dvs smile, undgå nervøse trækninger samt nikke forstående (som i "ja det forstår jeg godt, den er jeg helt med på og skal nok huske".)
Det store spørgsmål til en million er så: Hvem prøver jeg egentlig på at snyde ved at lægge ansigtet i de rette folder???
Indtil nu er det lykkedes rigtig fint med at snyde kolleger og allermest mig selv! Men efter at have søgt LY i RY, kom jeg i mandags tilbage til en virkelighed med arbejde, som i den grad ramte mig lige, hvor det gør allermest ondt.
Min selvopfattelse, mit gå på mod og mit overblik var VÆK! Jeg kunne ikke huske noget som helst. Hvad gør en cirkusdirektør så... jo hun tager hjem fra arbejde, kører direkte ned til sin far, som står i solen og maler vinduer. Charlotte (på 15 år lige der) ser på sin far, begynder at græde og skriver så "førtidspensionist" på en lille seddel, viser ham den og siger "synes du det her vil klæde mig hva??"
Min selvopfattelse, mit gå på mod og mit overblik var VÆK! Jeg kunne ikke huske noget som helst. Hvad gør en cirkusdirektør så... jo hun tager hjem fra arbejde, kører direkte ned til sin far, som står i solen og maler vinduer. Charlotte (på 15 år lige der) ser på sin far, begynder at græde og skriver så "førtidspensionist" på en lille seddel, viser ham den og siger "synes du det her vil klæde mig hva??"
Hmmm.. en klog far siger lige præcis det, som en brugt og opgivende datter gerne vil høre, så min far får formuleret nogle sætninger i retningen af "Jeg kan godt forstå dig, ja, det er en lortesygdom, er der ikke nogle på arbejdet der kan hjælpe dig og jeg synes du er dygtig og klog..."
Min far sluttede af med spørgsmålet: "Hvornår kommer Peter hjem fra arbejde???". Han er klog, min far, for han ved nemlig godt, at når cirkusdirektøren føler sig mere som "lorten i Kongeland end kongen i Lorteland", så skal billetsælgeren på banen!
Min far sluttede af med spørgsmålet: "Hvornår kommer Peter hjem fra arbejde???". Han er klog, min far, for han ved nemlig godt, at når cirkusdirektøren føler sig mere som "lorten i Kongeland end kongen i Lorteland", så skal billetsælgeren på banen!
Billetsælgeren ved, at jeg hader, når jeg ikke har overblik og styr på tingene. Det er nemlig mig, som altid er kommet med ideerne, holdt foredragene, meldt mig til det ene og det andet OG passet mit arbejde!
"Sådan ser din virkelighed så ikke ud lige nu eller måske ovenikøbet heller ikke fremover, men derfor kan du sgu da godt få dine sædvanlige ideer og have styr på tingene - bare i et andet gear sveske" citat billetsælgeren.
"Du kan ikke lægge dig fladt ud lige nu og gi' op! Tør øjnene, ring til Dorthe (min kollega) og så be' da for pokker om hjælp".
Og det gjorde jeg så! Altså ringede til verdens bedste kollega. Dorthe tog mig i går i hånden, brugte tre timer på at lære mig alt det igen, som jeg ikke kunne huske. Hun gjorde det, uden at jeg følte, at jeg var dum, mindre begavet eller med fornemmelsen af, at "nu skylder du mig en tjeneste"
"Sådan ser din virkelighed så ikke ud lige nu eller måske ovenikøbet heller ikke fremover, men derfor kan du sgu da godt få dine sædvanlige ideer og have styr på tingene - bare i et andet gear sveske" citat billetsælgeren.
"Du kan ikke lægge dig fladt ud lige nu og gi' op! Tør øjnene, ring til Dorthe (min kollega) og så be' da for pokker om hjælp".
Og det gjorde jeg så! Altså ringede til verdens bedste kollega. Dorthe tog mig i går i hånden, brugte tre timer på at lære mig alt det igen, som jeg ikke kunne huske. Hun gjorde det, uden at jeg følte, at jeg var dum, mindre begavet eller med fornemmelsen af, at "nu skylder du mig en tjeneste"
Fra at have følt mig som lorten i Kongeland, har jeg igen mod på mit arbejde. Jeg har smidt sedlen med "førtidspensionist" i skraldespanden, og laver ikke en ny foreløbig (forhåbentlig).
I dag er jeg udhvilet, retter fokus og har forberedt min undervisning med stor succes! Min sværeste øvelse lige nu udi kunsten at have sclerose, er de kognitive udfordringer, som hele tiden popper op og overrasker mig. Men jeg vil ikke længere folde mit ansigt. Jeg vil med mit glatte ansigt fortælle, at jeg har brug for hjælp, og ikke mindst indrømme overfor mig selv, at det er ok, at jeg ikke længere er en elefant (hvad hukommelse angår), men jeg vil heller ikke agere som en bange struds længere ;-)
De mennesker, jeg har omkring mig vil jo gerne hjælpe... Når de bare ved, hvornår jeg har brug for hjælpen...
Hilsen Charlotte, ordblindelærer ved VUC Sønderjylland
I dag er jeg udhvilet, retter fokus og har forberedt min undervisning med stor succes! Min sværeste øvelse lige nu udi kunsten at have sclerose, er de kognitive udfordringer, som hele tiden popper op og overrasker mig. Men jeg vil ikke længere folde mit ansigt. Jeg vil med mit glatte ansigt fortælle, at jeg har brug for hjælp, og ikke mindst indrømme overfor mig selv, at det er ok, at jeg ikke længere er en elefant (hvad hukommelse angår), men jeg vil heller ikke agere som en bange struds længere ;-)
De mennesker, jeg har omkring mig vil jo gerne hjælpe... Når de bare ved, hvornår jeg har brug for hjælpen...
Hilsen Charlotte, ordblindelærer ved VUC Sønderjylland
RSS Feed