Denne tirsdag morgen var faktisk helt almindelig hos Cirkus Holmboe. Det samme:
#skyndjerlidtellerskommerjegforsentpåarbejdeogsågiverjegjerskylden og #nejskatjegvedikkehvorduharsmidtdinlæsebog
Men SÅ tog jeg på arbejde, stadig med tungen ud af halsen. Med ét forsvandt formaningsskyerne og stressvibrationerne som dug for solen... En 20 meter lang rød løber var rullet ud og lå bare der og ventede på at jeg valsede ind.
En lang rød løber en regnfuld tirsdag morgen i marts. No shit!
Ud af højttalerne med elektrisk guitar og det hele, strømmede "Smuk soooom et stjeeeerneskud".
"Ja... hvorfor ik' ?"nåede jeg smårødmende men ubeskedent at tænke, inden jeg drejede om hjørnet til vores Kultur Café (kantine i folkemunde). Vores to musiklærere havde gjort klar til at give mig den bedste start på en regnfuld tirsdag morgen i marts. Og jeg er faktisk ganske sikker på, at de 120 andre som var ankommet før mig havde det på samme måde!
DET er mildest talt ikke særlig hverdagsagtigt, at møde op på arbejde til rød løber, "smuk som et stjerneskud" musik. Hverdagen mærkede jeg dog pludselig på den mest varme og dejlige måde, da jeg pludelig fik et stort knus af min far, som arbejder på samme arbejdsplads som jeg. han var nemlig i dag mødt op efter en tre måneders sygemelding pga noget #rygoperationsnoget. Det er god hverdag!
En rød løber, og at jeg denne morgen var smuk som et stjerneskud overrasker mig. Men at få et morgenknus af min elskede far, som stod der sammen med mig denne kolde tirsdag i marts på vores fælles arbejdsplads, det gjorde mig ikke spor overrasket, men helt vild glad. Min far er sej og min far elsker jeg.
Jeg tror faktisk ikke universet har opdaget mig endnu! Eller også møder jeg bare et øjebliks forståelse for, at jeg er rigtig ydmyg og taknemmelig for at få lov til at boble lidt over lige nu af, at jeg har det godt lige nu
Hmmm, nu har jeg så også sagt det her højt. Jeg begynder at leve livet farligt :-) Men jeg lever så farligt med den bedste udsigt, jeg kan ønske mig. At drikke en kop"pausekaffe" i arbejdstiden med denne udsigt gør universet mindre mangtfuld - basta!