
Jeg endte med at blive heeelt træt, superglad og og fuldstændig rundt på gulvet Jeg var kort sagt blevet HELT fuld!
Jeg var helt fuld! men uden at have snerten af alkohol i blodet. Det, jeg blev fuld af, var taknemmelighed, ydmyghed og en ret stor portion overraskelse. Ovenstående seance udspillede sig nemlig, fordi jeg havde min visitator i telefonen, og hun havde en vigtig og meget fantastisk besked til mig.
I april måned havde jeg et møde med en ergoterapeut i kommunen. Årsagen til mødet var den, at jeg ikke længere kan styre min dropfod så godt og at mine ben udtrættes lynhurtigt. Hun og jeg skulle i fællesskab finde en måde og strategi til, hvordan jeg kunne forbedre min meget begrænsede gangdistance. Mødet med ergoterapeuten udløste to krykstokke OG en ansøgning om handicapbil.
Jeg er så fuld af taknemmelighed over at bo i et land, hvor jeg har mulighed for at få en handicapbil, som er indrettet, så jeg stadig kan føre et liv, som på mange måder ligner det "almindelige", og hvor jeg ikke konstant skal økonomisere og afveje, om jeg nu har kræfter i både ben og sjæl til at sætte mig bag rattet og træde på koblingen.
Jeg glæder mig så meget til at kunne tage den korteste tur fra A til B, og ikke nødvendigvis skulle vælge den med færrest lyskryds for at slippe for "kobling-gymnastikken".
Nåh ja... Som en bonus på det euforiske opkald i går, så mente visitatoren, at jeg skulle have en ny "bedste ven", nu hvor jeg var blevet så gode venner med mine krykstokke. Derfor kommer der en rollator til cirkusdirektøren en af dagene :-)
Jeg er spændt på, hvilken "cirkusbil" der egner sig bedst til mig og mit behov for støtte/hjælp. Jeg melder mig, fra den dag bilen står foran mit cirkustelt, frivilligt som "henter" og "bringer" af artister til ALT, hvad de skal... ihvertfald den første uge ;-)