Den ældre dame går småslingrende ned af midtergangen i toget. I sin ene hånd holder hun den smukkeste blomstrede stok. Hun har tydeligvis svært ved at holde balancen.
Hun standser op ud for min plads for at holde en tiltrængt pause. Jeg kigger på hendes stok og så på hende. Vi får øjenkontakt, smiler kort til hinanden og roser derpå hinandens pyntede stokke. Inden hun går videre, trækker hun let på skuldrene og siger med et smil "Ja... noget må der gøres!"
Og noget må der gøres! Hun har jo ret. Det er tre dage siden, jeg mødte den ældre dame i toget på vej til København. Jeg har fået hendes fem ord på hjernen! De kører ikke i ring som en dum popsang, der har sat sig fast eller en ligegyldig remse, som insisterende kræver at blive gentaget for gentagelsens skyld.
Nej, hendes ord "Noget må der jo gøres" popper op som en reminder til mig og ordene giver stof til eftertanke og energi til at handle!
I morges vågnede jeg og tænkte "Noget må der jo gøres!" Jeg har i en længere periode været på jagt efter mirakler, men uanset hvor jeg har søgt, har der været udsolgt. Jeg har rigtig meget brug for et "migrænemirakel". For to uger modtog jeg en "invitation" til et migrænemirakelmøde på Esbjerg Sygehus.
Mødet var i dag, så jeg har tilbragt meget af min dag i Esbjerg på Hovedpineambulatoriet.
Hun standser op ud for min plads for at holde en tiltrængt pause. Jeg kigger på hendes stok og så på hende. Vi får øjenkontakt, smiler kort til hinanden og roser derpå hinandens pyntede stokke. Inden hun går videre, trækker hun let på skuldrene og siger med et smil "Ja... noget må der gøres!"
Og noget må der gøres! Hun har jo ret. Det er tre dage siden, jeg mødte den ældre dame i toget på vej til København. Jeg har fået hendes fem ord på hjernen! De kører ikke i ring som en dum popsang, der har sat sig fast eller en ligegyldig remse, som insisterende kræver at blive gentaget for gentagelsens skyld.
Nej, hendes ord "Noget må der jo gøres" popper op som en reminder til mig og ordene giver stof til eftertanke og energi til at handle!
I morges vågnede jeg og tænkte "Noget må der jo gøres!" Jeg har i en længere periode været på jagt efter mirakler, men uanset hvor jeg har søgt, har der været udsolgt. Jeg har rigtig meget brug for et "migrænemirakel". For to uger modtog jeg en "invitation" til et migrænemirakelmøde på Esbjerg Sygehus.
Mødet var i dag, så jeg har tilbragt meget af min dag i Esbjerg på Hovedpineambulatoriet.
Selvom jeg i morges vågnede med tanken "Noget må der jo gøres", så var det med mildt sagt meget små forventninger, jeg på Hovedpineambulatoriet mødte sygeplejersken, som tog imod mig. Jeg har efterhånden kæmpet så længe for at blive hørt, set og behandlet som migrænepatient og ikke blot som "trunten der leger Maude", at jeg i morges inden afgang kategoriserede min dag som en udflugt og intet andet.
men men men... sådan skulle det ikke gå!
Jeg er så glad! "Noget må der gøres" er i dag på Esbjerg Sygehus blevet erstattet med "Nu sker der noget".
Jeg havde en samtale med en meget professionel og empatisk sygeplejerske i over en time, hvor vi fik afklaret ting omkring min migræne. Hun fik forklaret på en meget "sclerosevenlig" måde, hvordan forløbet bliver. FORLØBET... jeg er nu i et forløb med planer, møder, samtaler og fast kontaktperson, som jeg må kontakte hele tiden!! Jeg skal både snakke med en læge, psykolog, fysioterapeut og en sygeplejerske. Og ikke kun én gang, men hver tredie måned.
Det har været svært at nå hertil, men jeg tror nu endelig på, at jeg kan komme denne invaliderende og uforudsigelige migræne til livs. Med den rette hjælp og de rigtige mennesker skal det nok gå.
Jeg håber at andre med smerter, migræne eller anden sygdom kan bruge dette indlæg som inspiration og håb. Del endelig indlægget eller skriv en kommentar herinde om, hvordan du har fået hjælp og hvordan du har gjort. Lad os dele viden, ideer og erfaringer!
Jeg er så glad! "Noget må der gøres" er i dag på Esbjerg Sygehus blevet erstattet med "Nu sker der noget".
Jeg havde en samtale med en meget professionel og empatisk sygeplejerske i over en time, hvor vi fik afklaret ting omkring min migræne. Hun fik forklaret på en meget "sclerosevenlig" måde, hvordan forløbet bliver. FORLØBET... jeg er nu i et forløb med planer, møder, samtaler og fast kontaktperson, som jeg må kontakte hele tiden!! Jeg skal både snakke med en læge, psykolog, fysioterapeut og en sygeplejerske. Og ikke kun én gang, men hver tredie måned.
Det har været svært at nå hertil, men jeg tror nu endelig på, at jeg kan komme denne invaliderende og uforudsigelige migræne til livs. Med den rette hjælp og de rigtige mennesker skal det nok gå.
Jeg håber at andre med smerter, migræne eller anden sygdom kan bruge dette indlæg som inspiration og håb. Del endelig indlægget eller skriv en kommentar herinde om, hvordan du har fået hjælp og hvordan du har gjort. Lad os dele viden, ideer og erfaringer!
RSS Feed
