Billetsælgeren og cirkusdirektøren skulle i formiddag ud at kigge på handicapbil til undertegnede. Vi havde hjemmefra nøje forventningsafstemt følgende:
- Virk ikke for begejstret!
- Vi starter med bare at kigge lidt rundt alene UDEN en sælger hængende i røven.
- Spørg til rabatter, kampagner og lignende
- Og ikke mindst, vær åben overfor ALLE bilmodeller, der lever op til krav om bagagerumsplads, ud/indstigningshøjde, pris og bagsæderummelighed.
Bilforhandlere er et pudsigt folkefærd. Fælles for dem er, at de er sælgere af Guds nåde, og så er de friske er de! Den første bilforhandler, vi blev mødt af, smilede da også bredt, klappede hænderne sammen, scannede vores "pædagog-agtige" tøj, inden han tvangsinteresseret spurgte "Hvad kan jeg så hjælpe jer to med?"
Bilforhandleren får straks trækninger ved det ene øje og hans indøvede smil stivner prompte. Det hjælper så slet ikke på situationen, at billetsælgeren kigger forvirret på mig og så smilende siger (lidt for højt...) " Nåh, gør vi..? jamen, så vil jeg da også gerne sælge mine testikler!!"
"Nej du vil da ej skat!!" svarer jeg lidt for hurtigt og begynder så at grine lidt fjoget for at redde situationen...
Det lykkedes så ikke helt! Bilforhandleren begynder derimod at bevæge sig i en gangart, der mest af alt minder om nervøst gadedrengehop og at tale hektisk om andre bilmærker, som er helt fantastiske også for mænd...
Hvor er det bare forbandet svært at vælge en bil, som både skal være handicapvenlig, ikke kastrerende, allerhelst en Berlingo og til en pris som matcher to lærerlønninger.
Vi gir' ikke op! Vi prøver igen, og husker at læse forventningsafstemningen før bilkøb ekstra godt igennem til næste gang, vi besøger en NY bilforhandler.