Når et bryst slår knuder...

Dette bliver med garanti det mest udramatiske indlæg fra min hånd til dato! Jeg vil nemlig begynde med at afsløre: Jeg har ikke brystkræft! 

Men jeg vil samtidig afsløre, at jeg de sidste par dage har haft venstre hånd konstant famlende rundt på højre bryst, ledsaget af en masse ukonstruktive tanker om brystkræft og alt dets væsen. 

I søndags opdagede jeg nemlig en ret stor knude i mit højre bryst. Eller rettere sagt, jeg opdagede rent faktisk to knuder.. "Knuder i bryst" er ensbetydende med tanker, mange, lange og bange tanker. 

Gisp og fucklortdaogså!

Jeg drak lettere hektisk en tår af min lunkne kaffe, lukkede min bog og så mærkede jeg lige efter EN gang til for en sikkerheds skyld, inden jeg gik ind til billetsælgeren og lagde hans hånd på mit bryst med ordene "Mærk lige de her knuder og sig så at de føles som mælkeknuder".

Han sagde ikke rigtig noget. Trak efter lidt tvungen føleri stille hånden til sig og kløede sig i håret. Efter lidt tavshed og synkronkiggen ud af vinduet blev vi enige om, at DET her, det var to ufarlige mælkeknuder. Ingen tvivl om det! Vi blev også enige om, at de her mælkeknuder var vores hemmelighed, og at jeg næste morgen skulle få en akuttid hos lægen. 

Mandag eftermiddag inviterede jeg så min elskede mor med til akuttid hos lægen. Min mor ved noget om bryster, for hun har selv to. Hun ved også noget om mig, og hvornår jeg har brug for hende. Min læge mærkede grundigt på begge mine bryster. Hun undlod irriterende nok at sige noget om mælkeknuder, men ringede blot til en "pakkepatientskoordinator", som gav mig en tid til mammografi, ultralydscanning og biopsi kl 12.35 i dag.

Tiden fra mandag eftermiddag hos lægen og til kl 12.35 i dag har været lang. Rigtig modbydelig lang! Jeg har på usundeste vis fyldt tiden ud med at tænke alt for mange tanker. Jeg oplevede pludselig sclerosen fylde mindre end en sommerforkølelse (og der skal altså noget til...), fordi der nu var noget, som måske var værre... Jeg har brugt tiden på bla. at lytte til veninder, som har fået klemt brysterne flade til mammografi og hvor forbandet ondt det gør. Jeg har også googlet ALT om brystkræftsundersøgelser (don't try this at home), så jeg betragtede mig selv som klar til "flad pat" og "nål i pat" undersøgelser i dag.

Jeg havde naturligvis min mor med!

Undersøgelserne forløb som følger:

• Sød sygeplejerske maste begge bryster helt flade på alle leder og kanter (som i "hold nu op altså, bliver det her til bryster igen?". Det gjorde IKKE ondt!
  
• Sød overlæge (kvindelig) mærkede også på mine bryster og lavede så en ultralydscanning.
  
• Sød overlæge fik knuden i min mave til at gå væk med ordene "Det her Charlotte... det er vandcyster. Den ene er ret stor, faktisk tre cm stor. Du fejler slet ikke noget!" Knuden i mit bryst var ufarlig og den fik hun til at gå væk ved at tømme cysten med en kanyle, hun stak ind i mit bryst. Det gjorde heller ikke ondt!

Da min glade mor og glade jeg kom hjem, lagde jeg mig ud i mit Lovehouse. Jeg snorksov, da billetsælgeren kom hjem og listede ud med to glas champagne. 

Jeg er lige blevet rusket. Godt og grundigt. Jeg har tænkt tanker som ikke har fortjent nogen plads i min hjerne. Jeg har oplevet, at fokus er vigtigt, og at fanden ikke har fortjent en plads på væggen herhjemme. 



Jeg er klar igen. Jeg er ok. Mere end ok!