Min far siger (og han er altså klog) at i det øjeblik, man føder et barn, så modtager man den der smarte imaginære "Morbog" som man kan slå alt op i, hvad børn angår. Denne bog indeholder simpelthen svar på ALT, hvad en mor har brug for at vide.
Lad mig give et par få nyttige eksempler på, hvad man kan søge svar på i den fantastiske imaginære "morbog". Det er alle eksempler som enten kan løses med tålmodighed eller vand og sæbe:
Lad mig give et par få nyttige eksempler på, hvad man kan søge svar på i den fantastiske imaginære "morbog". Det er alle eksempler som enten kan løses med tålmodighed eller vand og sæbe:
"Morbogen" indeholder eksempler på:
-hvad man skal gøre, når babyen lyder som en syg påfugl i døgndrift og ikke vil spise eller falde til ro, selv når det vugges, nusses, ammes og til sidst ønskes foræret væk i et svagt øjeblik.
- hvad man skal gøre, når ens søn på to år KUN reagerer, når man kalder ham Otto og er overbevist om, at han rent faktisk er et næsehorn.
- Hvordan man skal reagere, når hele cirkusteltet er "pyntet" med navnet Hjalte, skrevet med tusch (SUK...)
Da vi for 14 år siden kom hjem fra sygehuset med vores lille vidunder og efter den første euforiserende tid som mor (læs: 3 dage) kiggede i spejlet, opdagede jeg en rynke mellem øjnene. Min far kunne så fortælle mig, at når man bliver mor, så udvikler man helt automatisk et ekstra gen... BEKYMRINGS-GENET - og han ved om nogen, hvad han taler om. Han er nemlig gift med min mor, som nok er Jyllandsmester i "bekymringsrynke". En bekymringsrynke sætter sig ved næseroden, lige mellem øjnene. Den fremkommer ikke på grund af for meget sol eller rygning. Nej... den opstår på grund af kærlighed - ren og skær kærlighed!
Bekymringsrynken udmærker sig i forhold til andre rynker på den måde, at den kan "ligge på lur" i et stykke tid og pludselig i løbet af en enkelt nat bore sig ind mellem øjnene som en dyb kløft. Det meget mærkelige er, at samtidig med rynken kommer der en stor knude i maven, dumme ben (for mit vedkommende) og ikke mindst et hav af spørgsmål, hvor jeg ikke har kunnet finde svarene i svarene i "Morbogen". Min far vil sikkert mumle, at jeg bladrer for hurtigt og og bare skal tage den med ro!
I de sidste par uger har jeg været en omvandrende lettere urolig bekymringsrynke. Vi har nemlig... lad mig kalde det en situation, hvor der bliver kæmpet for humøret, som var det livet det gjaldt. Der er lys forude! foråret er på vej og om lidt... liiige om lidt, så er jeg sikker på, at min bekymringsrynke glatter sig ud igen, i takt med solens komme, for Cirkus Holmboe er ingen enmandshær - vi kæmper sammen - det er en for alle og alle for en - sgu!
Jeg er på grund af tingenes tilstand i vores cirkus lige nu nødt til at holde fri fra arbejde. Det er ikke fedt, men et vilkår og med de kolleger, som jeg har, er det ok, ikke fedt, men ok! For de forstår, lytter, skælder mig kærligt ud og ikke mindst bekymrer sig om mig.
I dag, da jeg kort besøgte mit arbejde stak Hanne en lille æske i hånden på mig, da vi sad og snakkede. I æsken var der seks små håndlavede dukker og en seddel! På sedlen stod der:
-hvad man skal gøre, når babyen lyder som en syg påfugl i døgndrift og ikke vil spise eller falde til ro, selv når det vugges, nusses, ammes og til sidst ønskes foræret væk i et svagt øjeblik.
- hvad man skal gøre, når ens søn på to år KUN reagerer, når man kalder ham Otto og er overbevist om, at han rent faktisk er et næsehorn.
- Hvordan man skal reagere, når hele cirkusteltet er "pyntet" med navnet Hjalte, skrevet med tusch (SUK...)
Da vi for 14 år siden kom hjem fra sygehuset med vores lille vidunder og efter den første euforiserende tid som mor (læs: 3 dage) kiggede i spejlet, opdagede jeg en rynke mellem øjnene. Min far kunne så fortælle mig, at når man bliver mor, så udvikler man helt automatisk et ekstra gen... BEKYMRINGS-GENET - og han ved om nogen, hvad han taler om. Han er nemlig gift med min mor, som nok er Jyllandsmester i "bekymringsrynke". En bekymringsrynke sætter sig ved næseroden, lige mellem øjnene. Den fremkommer ikke på grund af for meget sol eller rygning. Nej... den opstår på grund af kærlighed - ren og skær kærlighed!
Bekymringsrynken udmærker sig i forhold til andre rynker på den måde, at den kan "ligge på lur" i et stykke tid og pludselig i løbet af en enkelt nat bore sig ind mellem øjnene som en dyb kløft. Det meget mærkelige er, at samtidig med rynken kommer der en stor knude i maven, dumme ben (for mit vedkommende) og ikke mindst et hav af spørgsmål, hvor jeg ikke har kunnet finde svarene i svarene i "Morbogen". Min far vil sikkert mumle, at jeg bladrer for hurtigt og og bare skal tage den med ro!
I de sidste par uger har jeg været en omvandrende lettere urolig bekymringsrynke. Vi har nemlig... lad mig kalde det en situation, hvor der bliver kæmpet for humøret, som var det livet det gjaldt. Der er lys forude! foråret er på vej og om lidt... liiige om lidt, så er jeg sikker på, at min bekymringsrynke glatter sig ud igen, i takt med solens komme, for Cirkus Holmboe er ingen enmandshær - vi kæmper sammen - det er en for alle og alle for en - sgu!
Jeg er på grund af tingenes tilstand i vores cirkus lige nu nødt til at holde fri fra arbejde. Det er ikke fedt, men et vilkår og med de kolleger, som jeg har, er det ok, ikke fedt, men ok! For de forstår, lytter, skælder mig kærligt ud og ikke mindst bekymrer sig om mig.
I dag, da jeg kort besøgte mit arbejde stak Hanne en lille æske i hånden på mig, da vi sad og snakkede. I æsken var der seks små håndlavede dukker og en seddel! På sedlen stod der:
BEKYMRINGSDUKKER FRA GUATAMALA
Ifølge legenden fortæller børn i Guatamala deres bekymringer til de små dukker, før de går i seng (højst én ting pr. dukke)
Så lægger de dukkerne under hovedpuden.
Når de vågner om morgenen, har dukkerne fjernet alle deres bekymringer.
Behøver jeg at fortælle, at jeg har sneget en lille bekymringsdukke ind under hovedpuderne her til aften? Alle artister sover med hovedet på hver sin pude :-)
I morgen har bare at blive en god dag!
Ifølge legenden fortæller børn i Guatamala deres bekymringer til de små dukker, før de går i seng (højst én ting pr. dukke)
Så lægger de dukkerne under hovedpuden.
Når de vågner om morgenen, har dukkerne fjernet alle deres bekymringer.
Behøver jeg at fortælle, at jeg har sneget en lille bekymringsdukke ind under hovedpuderne her til aften? Alle artister sover med hovedet på hver sin pude :-)
I morgen har bare at blive en god dag!
RSS Feed