Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Manden i shorts skred med mit hjælpemiddel

3/3/2016

2 Comments

 
Picture
I morges kørte jeg til Århus. I et humør der matchede farven på himlen helt fantastisk. Grå bil på grå motorvej i gråt koldt vejr med grå himmel og UDEN sprinklervæske, da jeg nåede til Vejle. 

Jeg havde igår været nødt til at bede om fri fra arbejde for at kunne sige ja tak til den akuttid bandagisten havde givet mig. Jeg blev på bandagiscentret mødt af en mand i hvide shorts, hvid skorte og fuldskæg, der med et fast håndtryk præsenterede sig som Claus og  bød mig ind i rum 9. 

Jeg viste ham min syge dropfodsstimulator og to "bevis"videoer, så han kunne se, at det hele lyser rødt og at fjernbetjeningen i slukket tilstand nærmest lyder som om den ligger og hikker. Han sagde ikke så meget andet, end at han også kom fra Haderslev og så skred ham med min elskede hjælpemiddel. Mig? jo, jeg sad og krydsede fingre for, at han ville komme tilbage og sige:

"SÅ! tak for i dag og det var da så lidt"

Men han kom tilbage og sagde: "Jeg har en lidt træls nyhed til dig, Charlotte! Du får den ikke med hjem i dag. Den melder fejl to steder og skal i første omgang sendes til København, og så må vi se..."

Sgu fanden da også! Vi gav igen faste håndtryk og sagde mojn med et lille indforstået sønderjysk smil (der for mit vedkommende ikke nærmede sig øjnene - han havde jo taget min ven)

Jeg ringede til Peter og fortalte, at jeg ikke kom hjem foreløbig. Og så kørte jeg hjem til min svigermor og svigerfar - stadig uden sprinklervæske, men udsigt til en forbarmende svigerfar og en svigermor med kaffe på kanden!

En gråvejrsformiddag med fokus på ondt i ryggen, fjollet venstreben og grå i humøret blev vendt, da jeg trillede op i indkørslen og kunne se, at de begge sad i køkkenet med et ekstra krus på bordet og brændeovnen var tændt.
Picture
Vi hyggede et par timer, snakkede, drak (og spildte) kaffe, grinede og drak lidt mere. Min svigermor er sår'n en der bare lige kan sy en brudekjole eller strikke en sweater, så jeg havde naturligvis taget lidt sysler med til hende, i form af reparationstøj, som hun kunne "hygge" sig med, inden jeg skulle hjem igen.

Og bagefter, så gjorde hun det, hun altid gør til børnene, når vi skal hjem. Hun pakkede en slikpose til mig og bad mig om at ringe, når jeg kom hjem :-) Se DET er en svigermor!
Picture
Og min svigerfar kunne jeg finde ude ved min Berlingo, hvor han hældte sprinklervæske på og derefter klappede min kind. Se DET er en svigerfar.

Lige om lidt får jeg min dropfodsstimulator igen, og fra nu af skal jeg nok stoppe med at brokke mig og endnu mere stoppe med at skrive om den. Jeg har skrevet det ord så mange gange, at jeg faktisk kan gøre det uden at kigge på tastaturet ;-)

dropfodsstimulator dropfodsstimulator dropfodsstimulator

Jeg vil vædde på, at mindst 10 af jer prøver at gøre det samme inden i lægger jer til at sove i aften ;-)

dropfodsstimaulator!!!!!
2 Comments
Lone
3/3/2016 07:50:42 pm

Kender et par stykker her i København, med dropfodssimulator,ved kalder den for Fezz.. Jeg fik skrevet dropfodssimulator 2 gange inden jeg igen går i seng, og ja det er for langt, så hellere Fezz...
Kærligt
Lone
(Mig der bare er pårørende)

Reply
Charlotte
3/4/2016 01:34:41 pm

Kæreste Lone
Jeg ved godt at den også bliver kaldt fez, men hernede i Sønderjylland er vi ikke så kvikke, og er stolte, når vi møder et meget langt ord som dropfodsstimulator ;-))) Og nu har jeg jo lovet ikke at skrive ordet mere.

Kan at du skrev det to gange inden du gik i seng ha ha ha

Gad vide, hvad jeg ellers kan lokke folk til herinde ;-)

Og du er da ikke "bare" pårørende! Du er da "vigtig" pårørende <3 og tak fordi du skrev beskeden. Den fik mig til at grine på en dum dag!

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.