Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Lort eller lagkage?

9/8/2013

0 Comments

 
Cirkusdirektørens weekend har indeholdt begge dele, dog en del mere lort end lagkage!. Den bedste måde at beskrive min weekend på, er nok ved at bruge dette billede:
Picture
Jeg siger ikke, at det bliver nemt at følge med i dette blogindlæg, og du vil helt  sikkert ikke sidde tilbage med en afklaret følelse af forståelse og overblik...

Lad mig for overskuelighedens skyld kort (lad os nu se...) indlede med, hvordan weekenden blev skudt i gang:

Okay! Billetsælgeren kommer hjem med en kvindelig kollega, som skal overnatte hos os. Hun er cyklende på sin bedstemorcykel med cykelkurv, hvori der ligger en lyserød håndsæbe. Om morgenen, da vi alle skal afsted i skole og på arbejde, tager jeg den pågældende kollegas cykel og skrider uden artister og skoletaske. Jeg cykler og cykler med en indre stress. Jeg har ikke noget mål for min færd. Min hjerne skriger "veeeend om, du har et ansvar...", men benene cykler lystigt videre :-( Jeg taber pludselig den lyserøde håndsæbe ud af cykelkurven, stiger af cyklen og begynder desperat at lede.
Picture
Picture

Liggende dér med numsen i vejret i min søgen efter håndsæben, kommer der pludselig ca. 15 kvinder drønende på racercykler... en del af dem er nøgne!! Jeg vælger lynhurtigt at følge trop, stiger på cyklen, nu uden sæbe og drøner med damerne..

Og så er jeg sgu pludselig med i en ironman!!! 

Kvinderne HAR løbet (gudskelov), så da vi når til disciplinen svømning, hopper jeg ligesom de andre (nøgne) kvinder i bækken (vi skulle nemlig "svømme" i en bæk). Jeg glemmer, idet jeg springer i, at jeg har min Iphone  i lommen. 

"LORT" tænker jeg, for nu kan jeg jo ikke ringe til billetsælgeren og forklare/undskylde, hvorfor jeg bare skred og ikke afleverede børn, og at jeg har kollegaens cykel...

Nåh, men jeg når endelig hjem og finder 5 snuskede teenagedrenge stå foran min hoveddør med cirkushunden i snor. Jeg kender ingen af drengene, men de fortæller mig dystert, at billetsælgeren er megasur, og fortæller også hvor jeg kan finde ham. Jeg kan ikke længere gå på mine ben, men kravler ned til mine forældre, hvor billetsælgeren befinder sig. Da han ser mig, lægger han sig i fosterstilling, kigger på mig og siger "det må du aldrig gøre mere". 

Jeg vågner ved at billetsælgeren overrasket siger:
"Hold da helt op, hvor du sveder sveske... Var det lige en god drøm"??

Det måtte jeg på en pæn meget kortfattet måde sige NEJ til. Værste drøm længe!! Og så syret, at hvis jeg gik til en drømmetyder med den, ville jeg blive indlagt på den lukkede! Jeg har meget om ørerne lige for tiden, så mon det ikke blot er et råb om "slaaaap af" fra min hjerne?


Picture
Den af jer som IKKE ville slå øjnene op med den ledeste migræne efter sådan en drøm, rækker hånden op NU! Nåh..Jeg har ihvertfald haft den dummeste migræne hele weekenden. Faktisk så meget, at jeg har suppleret hovedpinen med lidt opkast, når det har gjort for ondt.

Til trods for ondt i knolden, insisterede jeg i går på at cykle en tur, da migrænen med pillers hjælp holdt en lille pause. Billetsælgeren  insisterede så omvendt på at cykle med (måske han var bange for, at jeg ville cykle nøgen ;-))

Det blev en meget kort cykeltur med tøj på og uden smalltalk, med et ben der spasmede og en migræne som hånende vendte tilbage. Dette var så den del af weekenden, der var LORT...



Picture
Picture

Men ingen lort uden lagkage! Min imaginære lagkage har været, at vi ingen planer har haft denne weekend, at alle artister har hygget og leget med venner. 

Efter en weekend med en "syg" drøm, to dage med migræne og en dum/træt krop, var jeg klar til søndags-fødselsdagshygge hos seniorartisterne sammen med resten af mit cirkus.

Den bedste lagkage i denne weekend serverede min mor i eftermiddags. Den var ikke imaginær men "spil-levende" og smagte himmelsk (ligesom bollerne og kringlen). 

I morgen er det mandag, jeg smutter til køjs nu, håber inderligt på en drømmefri nat og melder atter klar til en ny uge :-)  
Picture
0 Comments



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)