Indimellem skriver jeg et blogindlæg, som lander i kassen med "tanker og kladder". Det her blogindlæg var egentlig tænkt som et sådan. Jeg har ikke delt oplevelsen i det her blogindlæg med nogen før nu, men jeg tænker på det med en sur/sød fornemmelse i maven, hver gang jeg træder ind i elevatoren på arbejde. Jeg oplevede nemlig følgende for knap et par uger siden:
Ikke alle og enhver må køre med elevatoren på mit arbejde! Køkkenpersonalet, pedellerne og jeg er flittige brugere og må godt!
Kursisterne må som udgangspunkt få lov til at tage trapperne. HVIS man som kursist bruger elevatoren, så skal man have et slags VIPelevatorkort. VIPelevator-kortet åbner elevatordøren og bringer en til den ønskede etage. Kursister kan få kortet udleveret, hvis de ikke er i stand til at tage trapperne og har dokumentation for dette.
Særligt om morgenen forvandles VIP-elevatorkortskursisterne til magneter for de af vennerne, som ikke gider at tage trapperne (men godt kan...)
Således også i morges! Jeg stod med min rollator og ventede på elevatoren sammen med to VIP-kortkursister, da en strøm af magnetvennerne meldte deres ankomst med store knus og "jeg smutter lige med ik?!"
11 stk stod vi til sidst (+ rollator) og ventede, da elevatordøren gik op!
Ikke alle og enhver må køre med elevatoren på mit arbejde! Køkkenpersonalet, pedellerne og jeg er flittige brugere og må godt!
Kursisterne må som udgangspunkt få lov til at tage trapperne. HVIS man som kursist bruger elevatoren, så skal man have et slags VIPelevatorkort. VIPelevator-kortet åbner elevatordøren og bringer en til den ønskede etage. Kursister kan få kortet udleveret, hvis de ikke er i stand til at tage trapperne og har dokumentation for dette.
Særligt om morgenen forvandles VIP-elevatorkortskursisterne til magneter for de af vennerne, som ikke gider at tage trapperne (men godt kan...)
Således også i morges! Jeg stod med min rollator og ventede på elevatoren sammen med to VIP-kortkursister, da en strøm af magnetvennerne meldte deres ankomst med store knus og "jeg smutter lige med ik?!"
11 stk stod vi til sidst (+ rollator) og ventede, da elevatordøren gik op!
Alle fik møvet sig ind. Der var helt proppet og helt stille i elevatoren. Vi stod så tæt, at jeg kunne lugte, at nogle af kursisterne lige havde røget en smøg og også at et par af dem ikke havde taget sig tid til hverken morgenbadet eller deodoranten.
Så brydes den evigt akavede elevatortavshed pludselig. En kursist udbryder:
"Hold kæft, hvor du fylder med den der rollator".
"Jeg fylder mere, hvis jeg ligger ned, fordi jeg er væltet" svarer jeg hurtigt og nok lidt for surt og højt. Jeg har bevidst stillet mig i det ene hjørne, for at være mest "omgængelig" for alle, der skal ud før mig.
"MEGET langsom elevator" når jeg lige at tænke, da førstnævnte kursists ven tilføjer:
"Ja, kan du ikke bare klappe den sammen, det kan min farmors sgu da"
AV! bare av altså...
Jeg kigger undrende på de to magnetvenner, prøver forgæves at finde noget klogt at svare, mens jeg kan mærke både pulsen og ydmygelsen stige. Men jeg siger ingenting. Jeg nøjes med at tænke "Kan i to dog ikke bare klappe sammen eller tage trapperne?!".
En tredie kursist kigger på de to brokkehoveder, på mig og så på dem igen, og udbryder højt "Ej, slap dog af altså! Vi er fandeme da ligeglade med din farmors rollator!"
Jeg sender pigen et lille "enig"smil, da de alle stiger ud, og jeg når lige at høre hende sige:
"Ej hvor stridt altså. Selv mod guder kæmper man åbenbart forgæves..."
Tjah, jeg kan kun give hende ret... Og åbenbart også mod dumhed i en elevator!
obs:Jeg HAR talt med den ene af lømlerne. Vi blev enige om, at det smarteste for ham fremover vil være at tage trapperne. Jeg fik også vist ham, at min rollator er ligeså smart og sammenklappelig som hans farmors, men at den virker bedst for mig, hvis jeg kan støtte mig til den! Han forstod det hele...
Så brydes den evigt akavede elevatortavshed pludselig. En kursist udbryder:
"Hold kæft, hvor du fylder med den der rollator".
"Jeg fylder mere, hvis jeg ligger ned, fordi jeg er væltet" svarer jeg hurtigt og nok lidt for surt og højt. Jeg har bevidst stillet mig i det ene hjørne, for at være mest "omgængelig" for alle, der skal ud før mig.
"MEGET langsom elevator" når jeg lige at tænke, da førstnævnte kursists ven tilføjer:
"Ja, kan du ikke bare klappe den sammen, det kan min farmors sgu da"
AV! bare av altså...
Jeg kigger undrende på de to magnetvenner, prøver forgæves at finde noget klogt at svare, mens jeg kan mærke både pulsen og ydmygelsen stige. Men jeg siger ingenting. Jeg nøjes med at tænke "Kan i to dog ikke bare klappe sammen eller tage trapperne?!".
En tredie kursist kigger på de to brokkehoveder, på mig og så på dem igen, og udbryder højt "Ej, slap dog af altså! Vi er fandeme da ligeglade med din farmors rollator!"
Jeg sender pigen et lille "enig"smil, da de alle stiger ud, og jeg når lige at høre hende sige:
"Ej hvor stridt altså. Selv mod guder kæmper man åbenbart forgæves..."
Tjah, jeg kan kun give hende ret... Og åbenbart også mod dumhed i en elevator!
obs:Jeg HAR talt med den ene af lømlerne. Vi blev enige om, at det smarteste for ham fremover vil være at tage trapperne. Jeg fik også vist ham, at min rollator er ligeså smart og sammenklappelig som hans farmors, men at den virker bedst for mig, hvis jeg kan støtte mig til den! Han forstod det hele...
RSS Feed
