Der er nogle ord, som er sværere at aflevere end andre.
I morges skulle jeg midt i rundstykkerne aflevere en besked. Nemlig beskeden om, at jeg om præcis en måned skal indlægges 14 dage på Haslev Sclerosehospital.
Billetsælgeren blev naturligvis orienteret allerede den dag for brevet dumpede i vores postkasse, men artisterne har ikke vidst noget, indtil vi for et par dage siden blev enige om, at i dag skulle beskeden gives til dem.
Jeg er ikke god til at aflevere den slags beskeder. Jeg er meget bedre til beskeder som "Pak jeres badetøj, vi skal i svømmehallen i dag" eller "hvem vil være med til at se en film i sofaen og spise popcorn til vi brækker os" De beskeder er nemlig varme, dejlige og "nu er vi sammen og livet er mildt" agtige.
Beskeder som "Nu skal i høre... om en måned tager mor til Haslev, som ligger på den anden side af jordkloden og bliver der i hele 14 dage" kan bedst sammenllignes med beskeder som "Hvis jeg må kradse i din fodvorte, så må du smage min bussemand, mens vi venter på, at det bliver vinter med sjap og sort sne"!
I går brød jeg vores aftale. Billetsælgerens og min aftale om at vente til i dag med at fortælle om indlæggelsen. Jeg sad i Berlingoen med ældsteartisten og grinede af "noget med nogle veninder i skolen", da jeg med den gode stemning som baggrundsmusik udbrød "Freja skat, om en måned skal jeg indlægges i Haslev... Kun i 14 dage og jeg glæder mig faktisk lidt" (iiih igen en af mine små løgne... jeg skal til skide Sjælland og ikke til mit Ry, som jeg er så tryg ved og kender. Jeg har så meget brug for forudsigelighed, ro, og min familie (øøh og en tudekiks kan jeg da lige læse!)
Ældsteartisten, det fantastiske pigebarn sagde blot "Ej hvor fedt for dig mor! Det bliver da bare for godt!". Og vupti havde jeg skaffet mig både en allieret og mere ro i maven!
At jeg havde både billetsælgeren og min allierede som backinggroup, gjorde det meget nemmere for mig at smøre indlæggelsesbeskeden udover de to yngste artister i morges. En artist som sagde "ok fint", samt en artist som har så svært ved forandring, og at vi ikke bare er sammen alle fem hele tiden sagde ikke en lyd, men kiggede blot tomt ud i luften. Det var reaktionerne på DEN aflevering!
Jeg har været indlagt i Ry to gange, og det er jo gået bedre end godt! meget bedre end godt. Jeg har en sej familie som både kan klare sig selv og hinanden. Jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg er uundværlig - ihvertfald ikke i forhold til det praktiske med madpakker, rent tøj og tænder, lektier med brøker og staveord og alt det andet en hverdag er fyldt op med. Og kærligheden... Hvad med kærligheden? Joh.. den har jeg jo marineret dem ind i, siden de lå i min mave, så den er ikke lige sår'n at vaske af :-)
Jeg fik i dag afleveret en besked, og jeg kan nu begynde at glæde mig og se frem til at få noget tiltrængt hjælp fra nogle meget kompetente mennesker og i selskab med nogle folk, som jeg ikke behøver at forklare en masse :-)
Jeg lavede i morges en aflevering, der vel bedst kan betragtes som et skud, der ramte målet. Et blidt indspark til mine elskede medspillere. Jeg havde "trænet" i smug og forberedt afleveringen så meget, at min aflevering hverken kan betragtes som et skud i tågen eller en tåhyler.
I morges skulle jeg midt i rundstykkerne aflevere en besked. Nemlig beskeden om, at jeg om præcis en måned skal indlægges 14 dage på Haslev Sclerosehospital.
Billetsælgeren blev naturligvis orienteret allerede den dag for brevet dumpede i vores postkasse, men artisterne har ikke vidst noget, indtil vi for et par dage siden blev enige om, at i dag skulle beskeden gives til dem.
Jeg er ikke god til at aflevere den slags beskeder. Jeg er meget bedre til beskeder som "Pak jeres badetøj, vi skal i svømmehallen i dag" eller "hvem vil være med til at se en film i sofaen og spise popcorn til vi brækker os" De beskeder er nemlig varme, dejlige og "nu er vi sammen og livet er mildt" agtige.
Beskeder som "Nu skal i høre... om en måned tager mor til Haslev, som ligger på den anden side af jordkloden og bliver der i hele 14 dage" kan bedst sammenllignes med beskeder som "Hvis jeg må kradse i din fodvorte, så må du smage min bussemand, mens vi venter på, at det bliver vinter med sjap og sort sne"!
I går brød jeg vores aftale. Billetsælgerens og min aftale om at vente til i dag med at fortælle om indlæggelsen. Jeg sad i Berlingoen med ældsteartisten og grinede af "noget med nogle veninder i skolen", da jeg med den gode stemning som baggrundsmusik udbrød "Freja skat, om en måned skal jeg indlægges i Haslev... Kun i 14 dage og jeg glæder mig faktisk lidt" (iiih igen en af mine små løgne... jeg skal til skide Sjælland og ikke til mit Ry, som jeg er så tryg ved og kender. Jeg har så meget brug for forudsigelighed, ro, og min familie (øøh og en tudekiks kan jeg da lige læse!)
Ældsteartisten, det fantastiske pigebarn sagde blot "Ej hvor fedt for dig mor! Det bliver da bare for godt!". Og vupti havde jeg skaffet mig både en allieret og mere ro i maven!
At jeg havde både billetsælgeren og min allierede som backinggroup, gjorde det meget nemmere for mig at smøre indlæggelsesbeskeden udover de to yngste artister i morges. En artist som sagde "ok fint", samt en artist som har så svært ved forandring, og at vi ikke bare er sammen alle fem hele tiden sagde ikke en lyd, men kiggede blot tomt ud i luften. Det var reaktionerne på DEN aflevering!
Jeg har været indlagt i Ry to gange, og det er jo gået bedre end godt! meget bedre end godt. Jeg har en sej familie som både kan klare sig selv og hinanden. Jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg er uundværlig - ihvertfald ikke i forhold til det praktiske med madpakker, rent tøj og tænder, lektier med brøker og staveord og alt det andet en hverdag er fyldt op med. Og kærligheden... Hvad med kærligheden? Joh.. den har jeg jo marineret dem ind i, siden de lå i min mave, så den er ikke lige sår'n at vaske af :-)
Jeg fik i dag afleveret en besked, og jeg kan nu begynde at glæde mig og se frem til at få noget tiltrængt hjælp fra nogle meget kompetente mennesker og i selskab med nogle folk, som jeg ikke behøver at forklare en masse :-)
Jeg lavede i morges en aflevering, der vel bedst kan betragtes som et skud, der ramte målet. Et blidt indspark til mine elskede medspillere. Jeg havde "trænet" i smug og forberedt afleveringen så meget, at min aflevering hverken kan betragtes som et skud i tågen eller en tåhyler.
RSS Feed