Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Jeg skal nok handle til aftensmaden - alle fire gange i dag...

2/26/2015

18 Comments

 
Jeg var faktisk lidt i tvivl om overskriften til det her blogindlæg... 

Jeg ville egentlig have kaldt det "Haltefanden med skrumpehjerne", men det bliver så dramatisk og misvisende. Jeg lagde nemlig ikke ud med at halte!

For at illustrere, hvad det her blogindlæg drejer sig om, er det vel egentlig nok at vise det her billede fra kl. 18.10 i aften, hvor jeg for 4. gang står ved kassen i Kiwi for at handle til aftensmaden:
Picture
Kassemand: "Nåh er du der igen?"

Mig (lettere irriteret): Jah.. jeg havde lige glemt broccolien"

Kassemand: "Jamen købte du ikke en tidligere i dag?"

Mig: "Nej, det var salat og ..."

Kassemand: "ok, jeg syntes bare, at da du var her ved middagstid, så købte du en broccolli, men det er nok bare mig..."

Mig (nu med en fornemmelse af at blive overvåget): "Jah hø hø det er nok bare dig"

Kassemand (nu med et skævt smil): "Nåh anyway...Var det så det hele for i dag, eller..."

Her får han så øjenkontakt med den anden kassemand, der er omkring 18 år og derfor lidt ældre end ham selv - hvorpå de griner forsigtigt på den der "detersgulidtsjovtdether" agtige måde. 

Mig? Jeg gir' dem mit moragtige "jeg skal komme efter jer"  kærlige blik og afslutter handlen med at sige "Men jeg kan da i det mindste huske min kode"! Så betaler jeg "påbeløb" og halter ud til cirkusbilen med min ene og alene broccolli, hvor jeg ikke kan lade være med at smile lidt med lyd...

fandeme i orden måde at tackle en glemsom haltende kvinde, man allerede har ekspederet tre gange tidligere samme dag! 

Normalt er det ikke mig som handler, men billetsælgeren. Han var ikke hjemme, og jeg havde i et øjebliks kådhed SMS'et, at jeg både ville handle og lave mad i aften! Næste gang husker jeg at tage den indkøbsseddel med, som jeg har skrevet... Alle fire gange!

Jeg FIK lavet maden i aften. Vi spiste lidt sent, men det er ligemeget, for jeg fik lavet noget mad, der (til en afveksling) smagte af mere end god vilje og kærlighed :-) Og jeg fik faktisk også brugt begge de broccolli, jeg købte i Kiwi i dag. Og også salaten! I morgen tidlig skal vi prøve noget nyt! Corn Flakes med vand, for jeg ooorker ikke at hente de to liter mælk, jeg glemte at købe i dag!


18 Comments
Mona Jensen
2/26/2015 06:26:20 am

sidder med et stort medfølende smil. Kender det så godt 😊 savner min gamle købmand der altid havde et kæmpe knus når jeg kom måske for 4 gang. Hvis andre kunder blev irriteret på mig så var beskeden til dem her har vi tid til vores kunder også de fumle fingrede 😄

Reply
Charlotte
2/26/2015 06:11:34 pm

Købmænd der kender en er guld!

Reply
Anette
2/26/2015 11:08:21 am

Hvor er du sød Charlotte :) jeg æælsker at læse dine dejlige historier.
Knus fra mig

Reply
Charlotte
2/27/2015 12:01:55 am

Og det er jeg da glad for (selv søde) Anette :-)

Reply
Lea Drisgaard
2/26/2015 02:23:34 pm

Hvor er du altså skøn Charlotte, stort kram:-)

Reply
Charlotte
2/27/2015 12:02:54 am

Hvor er det sjovt Lea... Jeg sad faktisk og tænkte på dig forleden aften <3 Tak for at pippe herinde :-) Håber du har det godt!

Reply
Ditte
2/26/2015 03:59:43 pm

Åhh hvor jeg kender det, er glad for lokal købmanden ved hvorfor jeg kan komme flere gange på en dag og hente de ting jeg glemte sidste gang :) tror også jeg vil prøve at huske indkøbs sedlen næste gang jeg går ud :) pas på dig :)

Reply
Charlotte
2/27/2015 12:03:30 am

God idé søde Ditte! <3

Reply
Mai-Britt Helms
2/26/2015 04:13:34 pm

SØDE SØDE DIG <3 <3 <3

Reply
Charlotte
2/27/2015 12:04:05 am

<3 Dejlig weekend hilsen fra dig Mai-Britt - og i lige måde da <3

Reply
Eva
2/26/2015 07:24:07 pm

Sødeste dig - du som er så kvik med mobilen - lav din indkøbsseddel der, så har du den med dig alle de gange, du handler:-) Knus og god weekend

Reply
Charlotte
2/27/2015 12:05:45 am

SÅ Eva, nu er det skrevet ind i telefonen, altså at jeg skal huske telefonen med indkøbstjuhej, når jeg tager til købmanden ;-) Åh den hjerne - måske jeg skulle sætte en alarm, bare for en sikkerheds skyld ;-)

Tak for råd, det er meget ofte, jeg glemmer min telefon,, når jeg tager afsted. WHAT TO DO!!! ;-)

Reply
Joan
2/27/2015 04:44:18 am

Hej.
Prøv denne app der.hedder Wunderlist Den kan andre også skrive i (for en) fra deres egen telefon .Så man ikke skal huske at skrive ned det man skal huske.....

Reply
Charlotte
2/27/2015 05:21:57 am

Tusind tak Joan:-) den er hermed installeret og skal afprøves i næste uge. Nu bliver jeg sgu nok sendt afsted efter de andres indkøb også 😜

Reply
Pernille Daub
2/27/2015 04:44:25 am

Tak for en skøn og humoristisk vinkel på tilværelsens genvordigheder med et hoved som vores...

Reply
Charlotte
2/27/2015 05:22:35 am

Selv tak Pernille ❤️

Reply
Jacob
2/27/2015 07:25:45 am

Ha ha .. go griner .. og lige så meget af dig som mig selv .. har set jeg har 5 liter mælk .lige nu .. men bruger kun 2 på en uge ....

Reply
Charlotte
2/27/2015 03:59:39 pm

Kæreste Jacob, i det mindste har du da mælk! ;-) Står den på risengrød i weekenden? God weekend til dig :-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)