
Sclerosen ikke bare kan forstå, at jeg så gerne vil nyde de sidste feriedage, uden at skulle tage hensyn til et pludseligt "brændende" ben, massiv træthed, en hånd der kræver selvstyre og taber ting (jeg GIDER ikke mere plasticservice!!!) og en snigende kort lunte (med tårer til følge)
Det har været en skøn ferie med masser af afslapning og positive aktiviteter. Vi har kunnet holde ud at være sammen hele Cirkus Holmboe (næsten) hele tiden ;-) og har fået ladet op til et nyt år... lige indtil i forgårs - God dammit!!
Jeg styrer ingenting, hvad angår sclerosen i de her dage. Vi plejer at have sådan en stiltiende overenskomst om, at hvis jeg får for lidt søvn, træner for lidt, bekymrer mig for meget eller er for stresset, så bliver jeg sat på plads! Men hvor kom det her lige fra???
Nåh.. som min salige morfar altid sagde "tør æ øjn søjde, i morn skinne æ sol", så det har den fa.... bare at gøre.
I dag, den ultimativt allersidste feriedag for Cirkus Holmboe har til trods for ovenstående indeholdt gode oplevelser :-)
Som Direktør for tre artister er jeg jo udnævnt til at være pinlig, blot ved min simple tilstedeværelse. Dette betyder i sagens natur, at jeg har øvet mig i at tænke mig om, så jeg kan eliminere enhver utilsigtet pinlig optræden. Jeg havde derfor også barberet både ben, bikinilinie og under armene inden hele cirkuset (+ en gæsteartist på 11) tog i svømmehallen i morges. Iført min spritnye badedragt var jeg jo selvskrevet til at valse rundt oppe på kanten, mens jeg kunne beundres... Stilen var lagt og jeg syntes egentlig også at der blev kigget, men det var først, da jeg kom ud i omklædningsrummet, kiggede i spejlet og fik øje på Alice Cooper, at jeg fattede hvorfor!!! Damn it... HUSK fjern mascara, HUSK fjern mascara....
hmmm Badedragten SAD pænt og Alice Cooper svømmede 200 m og tilbragte resten af (kvalitets)tiden i boblebadet og på en stor badering i det dybe :-)
I morgen er det hverdag, og jeg er mere end ualmindelig spændt på, om jeg kan sige som Dan Turell:
"Jeg holder af hverdagen", når jeg lægger hovedet på puden i morgen aften.
Jeg håber, at I alle får en dejlig uge med sol, smil og et enkelt stykke walesstang ;-)