Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

I dag faldt jeg!

4/8/2015

9 Comments

 
Sådan rigtigt. Hårdt med hovedet først uden forudgående småsnublen eller anden advarsel. Begge arme var overraskende rolige, nåede vist slet ikke at opdage det og undlod derfor at tage fra i styrtet:-(

Alle mine 178 cm lå derfor spredt lidt ud over gulvet. Det hele foregik i bedste ninjastil og med høj lyd tilsat. Med andre ord, jeg gik all inn, og fik derfor også ufortjent meget opmærksomhed. Mit styrt skete nemlig, mens jeg var på arbejde. 

Jeg var på udkig efter en kursist, som jeg skulle have en samtale med. Jeg humpede lidt utålmodigt rundt på 2. sal og "efterlyste" ham hos Gud og hvermand. Men ingen, hverken kursister eller lærere, havde set ham. Alle, både kursister og lærere, kunne dog ikke undgå både at se og hørte mig udføre ninjastyrtet.

Det gjorde simpelthen så ondt - også lidt på kroppen og i hovedet! Jeg blev behørigt samlet op og hjulpet på benene af både en kollega og en kursist. Og så kom tårerne...

Jeg sad bare der på en stol til fuld skue og græd lige så stille. Jeg var i dette øjeblik både forstyrrende og forstyrret, og tårerne bare flød og flød, mens jeg havde mere ondt i min flovhed og var mere fokuseret på ydmygelsen end på de fysiske smerter et dødvægtsfald forårsager.

Efter et par minutter med larmende tavshed omkring mig, listede jeg på toilettet og kom aldrig ud igen...

Eller ... altså jeg ventede ihvertfald så lang tid, at chancen for, at ingen længere kunne huske mit styrt (eller mig) var til stede. Men det kunne de så godt! Allesammen. Og de kiggede alle øjenkrogsagtigt efter mig, mens jeg gjorde mig lille bitte og passerede dem med røde øjne og mascarastriber ned af kinderne.

Min redning mod den forbandede klump, der var på vej ud af halsen og flovhedstårerne, der ville elske at have akkompagnere hele showet, var et blankt stykke A4 papir. Et stykke papir som jeg meget koncentreret og krampagtigt stirrede på hele vejen op på 4. sal for at undgå at skulle gengælde alle blikkene.
 
Og deroppe på 4. stod mit skrivebord og ventede på mig! Og ved siden af sad min veninde og kollega ved sit skrivebord! Nu kunne jeg få lov til at fortælle, hvor ondt det gør at være flov. Nu kunne jeg give mig selv lov til at græde og hulke op om, hvor latterligt til grin det er at falde så tungt, pludseligt og "støjfyldt", at det føles som om hele universet kigger med. Min veninde... joh hun kiggede blot på mig og spurgte så "Søde ven, fandt du ham, eller skal jeg hjælpe med at lede?" 

Jeg rystede blot stille på hovedet som svar, og kunne i ydmygelsens tegn ikke undgå at bemærke nogle af mine kolleger strække hals over deres computerskærme og og zoome ind for at se, hvad der var los. Forståeligt nok, for jeg gør det nemlig som regel ikke i at græde på arbejde eller komme med andre følelsesudbrud end et højt grin.

Dagen i dag har været en af de mest identitetsregulerende og mindeuværdige længe for mig. Jeg ved da godt, at jeg oftere og oftere går som en fuld svensker. Jeg ved da også godt (i et klart øjeblik), at det ved de andre også (de ser det jo). Men selvom vi alle ved det, så gør det ondt, når min hverdagsvirkelighed som i dag rammer så direkte, pludseligt og hårdt. Sådan en dag er jeg nødt til at:
  • tage den med ro
  • medbringe øjenmakeupfjerner på arbejde
  • tage den lidt mere med ro!
  • huske at et fald ikke er flovt, men blot smertefuldt.
  • tage den med endnu mere ro!

Min førnævnte veninde og kollega skrev en besked til mig i eftermiddags. Og så græd jeg lidt igen...
Jeg kender ikke mange så stærke som dig. Det er desværre også din svaghed, for så gør det ekstra ondt, når sådan noget som i dag sker. God aften og få nu Peter til at puste, ikke.
Peter har pustet og også lyttet til, at jeg til enhver tid hellere vil sidde topløs med fedtet hår og skide på et velbesøgt offentligt toilet for åben dør end at falde med lyd på min arbejdsplads. Der kan jeg jo bare lukke døren! Vi har også talt om, at styrtet i dag indeholder alt det, jeg frygter, og som jeg betragter som min store altoverskyggende svaghed. Nemlig ikke at kunne fungere på lige vilkår! At udstille min svaghed både fysisk, men i særdeleshed også psykisk. 

Jeg brækkede ingenting i dag, andet end stoltheden. Så status i Cirkus Holmboe lige nu er, at vi kun har en brækket arm. Men den gips får yngsteartisten klippet af på mandag ;-)

Nåh ja... den "efterlyste" kursist skrev til mig i eftermiddags, og vi har lavet en aftale om at mødes i morgen. I stueetagen. Lige ved indgangen. Siddende.
9 Comments
Lisbwt
4/8/2015 06:53:07 am

.....og lad så være med at indlede snakken imorgen med, hvad der alt skete, da du ikke kunne finde kursisten

Reply
Charlotte
4/8/2015 06:58:20 am

ha ha ha Lisbet Det skal jeg nok huske...

Reply
Vibe kjaedegaard
4/8/2015 06:57:47 am

åhhh, men altså for pokker da også søde Charlotte. Godt du ikke gik i stykker. Heldigt at du har søde kolleger. Dejligt at du har en skøn familie til at komme hjem til. ... Og så håber jeg er blå mærker hurtigt heler og forsvinder. Stolthed , tjaaa, den har vi jo alle , og der er ikke så meget andet at gøre ved den end at grine lidt 😉 som din kollega så sandt skriver, i din styrke ligger også din svaghed. ☺️ sender kram, og god energi og ❤️

Reply
Randi
4/8/2015 07:09:26 am

❤️

Reply
Mette Haagensen
4/8/2015 07:12:41 am

Søde Charlotte!

Jeg tænker, at du måske trænger til lidt moralsk opbakning i form af en god griner på min bekostning?

For 3 år siden skulle min yngste niece konfirmeres. Da vi ankom til festlokalet, var der et lidt højt trin, så min husbond hentede rampen, så (el)kørestolen kunne komme ind over. Desværre kom rampen til at virke som "affyringsrampe" med det resultat, at jeg nærmest fløj ind, kørestolen vippede og smed mig af, så jeg landede med et drøn på gulvet foran stolen, som besluttede sig for at genoprette balancen og blive stående - ellers havde jeg haft 110 kg Typhoon i nakken ;)

Forestil dig en moster med fin kjole, nye sko, taske på skødet og to buketter pariserroser i hænderne, nærmest glide ud ad stolen i ekspresfart og temmelig højt over gulvet. Det har siden fået mig til at tænke på, at et transportbælte måske ville være en fornuftig udgift ;)

Heldigvis ødelagde jeg kun stoltheden, et par strømper og skindet på anklen.

Nå ja - og ingen var i tvivl om, at moster var ankommet :D

Jeg håber, dine blå mærker på både krop og sjæl fortager sig hurtigt. Desværre har de usynlige det med at være lidt mere stædige end de synlige.

Kærlige tanker for en bedre dag i morgen <3

Reply
Mette
4/8/2015 01:29:33 pm

Sender en masse trøste-pust og opmuntrende knus til dig❤️ Jeg håber din dag i dag bliver bedre end i går. Med din styrke og dit mod ved jeg du kommer igennem dagen.
Jeg glæder mig til vi ses næste weekend❤️❤️👭😄
Knus

Reply
Anette
4/8/2015 02:14:07 pm

Kære Charlotte,
Øv øv , av av føler med dig, hvis jeg bare kunne hjælpe, så ville jeg slippe alt og give såååå meget support. Kæmpe knus og håber du vil få meget bedre dage fremover 😘😘☀️☀️☀️☀️🌹

Reply
Lena
4/8/2015 03:14:22 pm

Blev da noget bekymret da du skrev igår 😳 godt det ikke gik værre, selvom det var slemt nok. Kender alt for godt, det med at bide tænderne sammen,,,, og.. - neeej, det gjorde ikke ondt da 😳 men det gjorde det.
Pas på dig selv til vi ses 😃

Reply
Lena Vejlin
4/8/2015 06:42:55 pm

for pokker Charlotte, så sad jeg her og snøftede. Tilsidst måtte jeg rulle de store skyts frem (køkkenrullen) det var bare spot on! Elsker at læse med om Cirkus Holmboe. Nogle gange er det som hvis det var mig du skrev om 😊
Tak for en god blog

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)