Lige netop det spørgsmål er jeg blevet stillet vildt mange gange i den forgangne uge. Jeg er jo som bekendt indlagt på Haslev Sclerosehospital. Jeg havde inden afgang til Øen lovet både alle jer som læser min blog og også Scleroseforeningen, at blogge om min oplevelser på Haslev Sclerosehospital.
Det har jeg ikke gjort! Jeg har ikke skrevet så meget som en linje. Faktisk har jeg ikke engang åbnet min computer før nu, lørdag aften kl. 22 siddende på et hotelværelse i København sammen med min elskede billetsælger.
Jeg ville så gerne kunne skrive, at det er lige så fantastisk som mine to indlæggelser i Ry. Men her efter den første uge, har jeg slet ikke den fornemmelse af boblende overskud og tro på, at DET her hjælper mig både lige nu og på sigt..
Det har jeg ikke gjort! Jeg har ikke skrevet så meget som en linje. Faktisk har jeg ikke engang åbnet min computer før nu, lørdag aften kl. 22 siddende på et hotelværelse i København sammen med min elskede billetsælger.
Jeg ville så gerne kunne skrive, at det er lige så fantastisk som mine to indlæggelser i Ry. Men her efter den første uge, har jeg slet ikke den fornemmelse af boblende overskud og tro på, at DET her hjælper mig både lige nu og på sigt..
Der er mange små ting, som ikke har arbejdet MED mig for at gøre den første uge forudsigelig og rolig. Da jeg ankom i mandags blev jeg kl. 11 "inviteret" på slottet, hvor mit værelse var. Min begejstring var naturligvis stor, for hvem vil ikke gerne være prinsesse. Begejstringen varede dog kort! Mit værelse havde ikke eget bad og toilet. Da jeg pga sclerosen er oppe at tisse 3-4 gange om natten og helst sover iført kejserens nye klær' grundet medicin, som mildest talt giver mig varmen om natten, kunne jeg ikke helt overskue konceptet med toilet på gangen.
At jeg så tillige som deltager på et rehabiliteringsforløb skulle "dele" slottet med seks andre patienter, som alle deltager på et temaforløb, hvor konceptet er, at de udelukkende skal være på slottet - modsat mig - gav mig en følelse af ensomhed allerede inden indflytning. Jeg bad derfor inderligt om et værelse med eget toilet og sammen med de patienter, som jeg skal bruge to uger med.
Efter fire timers ihærdige forsøg, overtalelse og vandren på gangene fandt min kontaktperson et værelse til mig. Glæden var stor og kl. 15 på min første indlæggelsesdag kunne jeg endelig pakke ud!
At jeg så tillige som deltager på et rehabiliteringsforløb skulle "dele" slottet med seks andre patienter, som alle deltager på et temaforløb, hvor konceptet er, at de udelukkende skal være på slottet - modsat mig - gav mig en følelse af ensomhed allerede inden indflytning. Jeg bad derfor inderligt om et værelse med eget toilet og sammen med de patienter, som jeg skal bruge to uger med.
Efter fire timers ihærdige forsøg, overtalelse og vandren på gangene fandt min kontaktperson et værelse til mig. Glæden var stor og kl. 15 på min første indlæggelsesdag kunne jeg endelig pakke ud!
De 14 gaver fra min elskede mor (én til hver dag) fik naturligvis ærespladsen og den gule sovebamse, som yngsteartisten har syet til mig fik sin sædvanlige trygge plads på puden :-)
Min toilettaske var dagens suverænt dejligste overraskelse! I den lå nemlig sedlen fra mellemsteartisten, som reddede resten af min første dag, og som gav mig ro i hjertet og mod på 14 dage i Haslev.
Men hverken kærlighedsbreve fra mellemsteartisten eller noget andet kan efter en uges indlæggelse fjerne min følelse af, at Haslev er et travlt sted med mange ansatte, som forsøger at få enderne til at hænge sammen. Jeg har oplevet, at mit ugeskema bliver lavet om pga sygdom, eller at vedkommende som jeg har tid hos ikke har tid til at tilse mig. Det er superutilfredsstillende og frustrerende, når min indlæggelse kun er på to uger.
En anden ting som jeg har svært ved at tackle er, at jeg bliver ikke betragtet som "førstegangsindlagt", idet jeg har været indlagt i Ry. Men jeg er SÅ meget i Haslev for første gang, og har så meget brug for at være en del af det fællesskab, som de førstegangsindlagte får i kraft af de ting, som bliver sat i værk for dem. Jeg er nemlig indlagt med nogle fantastiske mennesker, som jeg gerne vil bruge min kostbare tid sammen med. Mennesker som formår at bevare kampgejsten og humøret trods det fælles vilkår, sclerosen giver os!
Vi kæmper sammen og støtter hinanden alt hvad vi kan - og det er en fantastisk følelse.
Men hverken kærlighedsbreve fra mellemsteartisten eller noget andet kan efter en uges indlæggelse fjerne min følelse af, at Haslev er et travlt sted med mange ansatte, som forsøger at få enderne til at hænge sammen. Jeg har oplevet, at mit ugeskema bliver lavet om pga sygdom, eller at vedkommende som jeg har tid hos ikke har tid til at tilse mig. Det er superutilfredsstillende og frustrerende, når min indlæggelse kun er på to uger.
En anden ting som jeg har svært ved at tackle er, at jeg bliver ikke betragtet som "førstegangsindlagt", idet jeg har været indlagt i Ry. Men jeg er SÅ meget i Haslev for første gang, og har så meget brug for at være en del af det fællesskab, som de førstegangsindlagte får i kraft af de ting, som bliver sat i værk for dem. Jeg er nemlig indlagt med nogle fantastiske mennesker, som jeg gerne vil bruge min kostbare tid sammen med. Mennesker som formår at bevare kampgejsten og humøret trods det fælles vilkår, sclerosen giver os!
Vi kæmper sammen og støtter hinanden alt hvad vi kan - og det er en fantastisk følelse.
Alle min tanker og oplevelser omkring ovenstående har jeg igår, fredag, talt med Brita, som er direktør for sclerosehospitalerne, om. Hun har taget mig meget seriøst og straks kontaktet den af sine medarbejdere, som hun vurderer, er den rigtige til at få den sidste uge af mit ophold til at give mening!
Denne medarbejder blev jeg så ringet op af umiddelbart efter, Brita og jeg havde ønsket hinanden god weekend. Jeg har lavet en aftale med hende om at mødes søndag eftermiddag, (hvor hun var på pinden) for at få lavet en plan for min sidste uge.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg nu kan se frem til en uge i Haslev som forhåbentlig "sparker røv". Det er så dejligt og trygt, at jeg bliver lyttet til og taget alvorligt. Såh... til spørgsmålet om hvordan Haslev er for mig vil jeg sige som Dan Turell "det er ikke let at være nogen", men i næste uge bliver det nemmere at være mig - det er jeg sikker på!
Jeg håber inderligt at have energi til at skrive lidt mere konkret om min indlæggelse i næste uge. Altså hvad jeg laver og hvorfor det virker på mig!
Skriv endelig til mig, hvis der er noget som i gerne vil vide. Skriv enten her eller på mail. Hvad jeg ikke ved, det kan jeg garanteret finde ud af.
Denne medarbejder blev jeg så ringet op af umiddelbart efter, Brita og jeg havde ønsket hinanden god weekend. Jeg har lavet en aftale med hende om at mødes søndag eftermiddag, (hvor hun var på pinden) for at få lavet en plan for min sidste uge.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg nu kan se frem til en uge i Haslev som forhåbentlig "sparker røv". Det er så dejligt og trygt, at jeg bliver lyttet til og taget alvorligt. Såh... til spørgsmålet om hvordan Haslev er for mig vil jeg sige som Dan Turell "det er ikke let at være nogen", men i næste uge bliver det nemmere at være mig - det er jeg sikker på!
Jeg håber inderligt at have energi til at skrive lidt mere konkret om min indlæggelse i næste uge. Altså hvad jeg laver og hvorfor det virker på mig!
Skriv endelig til mig, hvis der er noget som i gerne vil vide. Skriv enten her eller på mail. Hvad jeg ikke ved, det kan jeg garanteret finde ud af.
RSS Feed