Mig? Jeg går til læge!
Jeg er i den forløbne uge virkelig gået all in på denne fritidsinteresse - altså at gå til læge. Jeg har både gået til læge i Esbjerg, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Jeg har fundet ud af, at det kræver grundig opvarmning at vælge at melde sig til disciplinen "at gå til læge".
Jeg har rent fysisk skullet finde rundt på diverse sygehuse, som alle har gang i noget ombygning og tilbygning, så alt kan blive endnu større med endnu flere lange gange og større afstande, hvilket i sig selv er en udfordring for mine udfordrede ben.
Jeg har skullet være ærlig, overbliksagtig og kvalmende bevidst om ikke at lyve med, hvordan jeg har det, så jeg er sikker på at få den bedste og den rigtige hjælp.
Vigtigst af alt har jeg haft den vigtige og ret svære udfordring at lytte til, hvad der bliver sagt og foreslået udleveret af medicin, og samtidig være mig bevidst om, at det er MIN krop, der skal kunne klare medicinmosten. Med andre ord, jeg har skullet mærke efter og tage stilling!
Kort fortalt, så foreslog hun, at jeg prøvede at holde en pause med både mit attakmedicin (Gilenya) og mit gåmedicin (Fampyra). Min eneste tanke var "hmm... så kan jeg sidde her og.... sidde med attaks, som vælter ind over mig og slås om pladsen i min krop, dog muligvis uden hovedpine... er det så win win?" eller....
Da jeg i løbet af samtalen trak min udfyldte hovedpinekalender frem, sagde hun noget om begyndende overgangsalder, udfra de krydser jeg havde sat. Jeg fik derpå en recept på noget andet migrænemedicin (som efterfølgende viser sig ikke at virke på mig) samt noget muskelafslappende, som skulle eliminere mine spasmer og spændte muskler.
Farvel og tak for i dag!
Og så ringede jeg til Dr. Clooney...
Dr. Clooney er ikke enig med lægen i Esbjerg i, at jeg skal stoppe med medicin, så det er jeg heller ikke. Han foreslår derimod, at jeg holder en drugholiday med min gåmedicin, når jeg kommer hjem fra min indlæggelse på Haslev Sclerosehospital for at få afdækket, om den KUNNE være medskyldig i min hovedpine.
Dr. Clooney er den bedste læge i hele verden! Han tilbød at "overtage" min migræne, således at han tager sig af HELE mig og ikke kun sclerosen. Dette betyder, at jeg fra nu af kun skal date Clooney, (som faktisk også har sin gang på Esbjerg Sygehus), når det handler om mine neurologiske skavanker. Sikken lettelse...
Jeg fortalte Dr. Clooney om de brændende føleforstyrrelser, jeg i et par uger har haft på højre lår. Da jeg ikke har haft noget tilsvarende før, er disse at betegne som et nyt (lille) attak. Det er første attak i over 3 år, hvilket jo egentlig er helt ok ik?!
"Møglort" var dog min første tanke, men da jeg har fået for vane at fælde en tåre hver gang vi ses, tænkte jeg "det skal være løgn" og skyndte mig at trække jahatten helt ned over ørerne for ikke at blive rørstrømsk, og så mumlede jeg noget med, at det jo isoleret set er ok med et lille attak, for så har jeg stadig attakvis sclerose og er berettiget til medicin. Clooney foldede hænderne bag nakken, lænede sig tilbage, kiggede først tomt ud i luften og så så på mig og sukkede dybt, inden han kiggede mig dybt i øjnene og sagde:
"Altså Charlotte, den her snak havde vi jo sidste gang! Du ER attakvis, indtil jeg siger noget andet. Kan du ikke bare slappe af? Du skal have det meget værre over en længere periode, hvis du vil kaldes progressiv og det holder jeg øje med ok?"
Jeg fik da også fortalt Clooney, at den der overgangsalderbeskyldning ikke var noget for mig, og at det da ikke kunne have noget på sig, da jeg jo er en kvinde i sin bedste alder. Han lo blot hjerteligt og sagde "Nej deeet....", hvorpå han sendte mig i kælderen for at få taget en blodprøve, der skulle bekræfte min påstand.
Jeg havde ret!! Blodprøven viste nemlig, at gu' er jeg da ej i overgangsalderen!
Jeg tog hjem fra min date med Clooney i onsdags fortrøstningsfuld og med favnen fuld af medicin. Jeg ved at der er mange meninger om medicin/ikkemedicin, men jeg er tryg ved at få min daglige dosis. Jeg er ikke bange for at også min læge er i lommen på medicinalvareindustrien, så længe jeg har en lille tryg plads i Clooneys lomme i hans hvide kittel.