For hulen da!! Jeg bor i lykkeland. Det er jo sådan set ikke nogen nyhed. Vi danskere kan nemlig bryste os af at være de lykkeligste mennesker i hele verden. Og den er stor, altså verden, så det er lidt vildt ik?
Og også lidt stressende, angstprovokerende og forpligtende. Den er alle steder, den der lykke! Jeg vil faktisk gå så langt som til at påstå, at man skal være mere end usædvanlig dum og den vildeste ignorant, hvis ikke lykken nærmest kommer væltende ind over en. Det passer altså, for det kan ses, læses og høres i medierne. Hvis du er i tvivl om det er lykken du mærker, så kan du i denne sommer frit vælge mellem landets aviser, dameblade og selvhjælpsbøger for at finde råd og vejledning til at afgøre, om det ER lykke du mærker og oplever eller bare lunken tilfredshed med livet!
Al den lykke, som vi danskere ifølge medierne burde svømme rundt i, får mig mod al forventning til at føle, at jeg er svømmet for langt ud og ikke kan nå bunden... Eller måske er det netop bunden, jeg kan mærker, når jeg føler underlaget sive væk under mig og mærker panikken over ikke at kunne trække vejret helt ned i maven, fordi bølger af usikkerhed og rådvildheden skvulper ind over mig...
Du er din egen lykkes smed... Jo tak, fint nok! Men når jeg lige nu står med svejserøjne, afbrændt hår og kun har kreeret en lille ubetydelig klump såkaldt lykke, som ovenikøbet mest af alt ligner en lille ulykkelig lort, så vil jeg altså gerne omskoles i en fart, for så er det ikke som lykkesmed min fremtid ligger.
Jeg fornemmer, at en del andre lykkesøgende danskere sidder med hver deres lille klump lortelykke i hånden og som mig mærker stressen og afmagten over at skulle finde lykken. Men for pokker da også, der er så mange spørgsmål, som dukker op, når jeg tænker på "projekt lykke".
Kan man sætte lykke på en formel, altså måle den?
Hvordan defineres lykke?
Har alle ret til lykke?
Er lykke overhovedet nødvendigt for et godt liv?
Jeg har selvfølgelig forsøgt at få svar på alle disse spørgsmål. Det er til dels lykkes mig... og dog! Jeg skal skynde mig at tilføje, at jeg ikke har benyttet mig af de store lærebøger skrevet af psykologer og teoretikere for at finde svar, det er energien ikke til.
Næh jeg har såmænd fundet meget af min empiri i Berlingske, som hele sommeren har haft et tema, de har kaldt LYKKEJAGT. Denne sommer har Berlingske besøgt danskere rundt i Danmark for at måle danskeres lykke.
Institut for Lykkeforsknings (det er der faktisk noget der hedder) chef Meik Wiking fortæller bl.a. at den definiton af lykke, vi arbejder med i Danmark, handler om en dyb glæde eller stor tilfredshed med ens livssituation. Der måles oftest fra en skala fra 1-10 og der skal svares på spørgsmål om velfærd, tryghed, tillid, frihed, helbred og arbejdsvilkår.
Måle danskeres lykke!! altså vil det sige, at nu kan man ikke få lov at mærke og nørkle med lykken alene og nøjes med at sammenligne sig med de veninder som altid er lidt mere ulykkelige end en selv. Nu skal man ligefrem have målt sin lykke, altså lave et regnskab over, hvor lykkelig man er (på en skala fra 1-10, hvor lykkelig er du ;-))
Jeg kan lige se det for mig:
Bettina: "Susanne, må jeg ikke se dit lykkeregnskab?"
Susanne: "Ej altså jeg klarede mig ikke så godt, så det bliver mellem dig og mig ik? Ok... jeg fik 4" lille suk og mega anti-lykkestress!
Bettina: "Ups! Du virker da ellers så glad. Måske du var lige lovlig ærlig i testen denne gang hva?... Tror du ikke, det går bedre næste år, hvis du øver lidt mere på at spille glad og tilfreds" Bettina giver Susanne et trøsteknus og tænker "Fedt jeg vandt denne runde... "
Dragør har som den første kommune i Danmark valgt at bruge af budgettet for at få Institut for Lykkeforskning til at udarbejde et lykkeregnskab. Lidt over 500 borgere deltog og lykkevinderne var kendetegnende ved dette:
Og også lidt stressende, angstprovokerende og forpligtende. Den er alle steder, den der lykke! Jeg vil faktisk gå så langt som til at påstå, at man skal være mere end usædvanlig dum og den vildeste ignorant, hvis ikke lykken nærmest kommer væltende ind over en. Det passer altså, for det kan ses, læses og høres i medierne. Hvis du er i tvivl om det er lykken du mærker, så kan du i denne sommer frit vælge mellem landets aviser, dameblade og selvhjælpsbøger for at finde råd og vejledning til at afgøre, om det ER lykke du mærker og oplever eller bare lunken tilfredshed med livet!
Al den lykke, som vi danskere ifølge medierne burde svømme rundt i, får mig mod al forventning til at føle, at jeg er svømmet for langt ud og ikke kan nå bunden... Eller måske er det netop bunden, jeg kan mærker, når jeg føler underlaget sive væk under mig og mærker panikken over ikke at kunne trække vejret helt ned i maven, fordi bølger af usikkerhed og rådvildheden skvulper ind over mig...
Du er din egen lykkes smed... Jo tak, fint nok! Men når jeg lige nu står med svejserøjne, afbrændt hår og kun har kreeret en lille ubetydelig klump såkaldt lykke, som ovenikøbet mest af alt ligner en lille ulykkelig lort, så vil jeg altså gerne omskoles i en fart, for så er det ikke som lykkesmed min fremtid ligger.
Jeg fornemmer, at en del andre lykkesøgende danskere sidder med hver deres lille klump lortelykke i hånden og som mig mærker stressen og afmagten over at skulle finde lykken. Men for pokker da også, der er så mange spørgsmål, som dukker op, når jeg tænker på "projekt lykke".
Kan man sætte lykke på en formel, altså måle den?
Hvordan defineres lykke?
Har alle ret til lykke?
Er lykke overhovedet nødvendigt for et godt liv?
Jeg har selvfølgelig forsøgt at få svar på alle disse spørgsmål. Det er til dels lykkes mig... og dog! Jeg skal skynde mig at tilføje, at jeg ikke har benyttet mig af de store lærebøger skrevet af psykologer og teoretikere for at finde svar, det er energien ikke til.
Næh jeg har såmænd fundet meget af min empiri i Berlingske, som hele sommeren har haft et tema, de har kaldt LYKKEJAGT. Denne sommer har Berlingske besøgt danskere rundt i Danmark for at måle danskeres lykke.
Institut for Lykkeforsknings (det er der faktisk noget der hedder) chef Meik Wiking fortæller bl.a. at den definiton af lykke, vi arbejder med i Danmark, handler om en dyb glæde eller stor tilfredshed med ens livssituation. Der måles oftest fra en skala fra 1-10 og der skal svares på spørgsmål om velfærd, tryghed, tillid, frihed, helbred og arbejdsvilkår.
Måle danskeres lykke!! altså vil det sige, at nu kan man ikke få lov at mærke og nørkle med lykken alene og nøjes med at sammenligne sig med de veninder som altid er lidt mere ulykkelige end en selv. Nu skal man ligefrem have målt sin lykke, altså lave et regnskab over, hvor lykkelig man er (på en skala fra 1-10, hvor lykkelig er du ;-))
Jeg kan lige se det for mig:
Bettina: "Susanne, må jeg ikke se dit lykkeregnskab?"
Susanne: "Ej altså jeg klarede mig ikke så godt, så det bliver mellem dig og mig ik? Ok... jeg fik 4" lille suk og mega anti-lykkestress!
Bettina: "Ups! Du virker da ellers så glad. Måske du var lige lovlig ærlig i testen denne gang hva?... Tror du ikke, det går bedre næste år, hvis du øver lidt mere på at spille glad og tilfreds" Bettina giver Susanne et trøsteknus og tænker "Fedt jeg vandt denne runde... "
Dragør har som den første kommune i Danmark valgt at bruge af budgettet for at få Institut for Lykkeforskning til at udarbejde et lykkeregnskab. Lidt over 500 borgere deltog og lykkevinderne var kendetegnende ved dette:
- Under 30 eller over 50 (jeg er 42, så ingen lykke dér)
- Fast partner (stor lykke for mig på det punkt)
- Deltager aktivt i foreningsliv (niks, ikke mig, jeg har ikke kræfterne til det, så ingen point til mig dér)
- Top eller mellemleder (heller ingen point til mig)
- motionerer i fritiden (jaeh.. men mest for at holde sclerosen fra døren, sååh 1/2 point til fru Holmboe)
- Tilbringer tid i naturen (et stort point)
- finder mening i livet (tjek)
- tilfreds med sit helbred (kan man få minuspoint...?)
- tilfreds med sociale relationer (stort point)
Men hvorfor overhovedet bruge skattekroner på et kommunalt lykkeregnskab? Borgmester Eik Dahl Bidstrup i Dragør mener, at det gavner at vide, så man kan målrette initiativer tilforbedring af borgerens trivsel og ikke mindst er der også økonomiske gevinster ved det. Folk der er lykkelige, har et bedre helbred og har dermed brug for mindre hjælp fra kommunen.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om al den måling i lykke. Det eneste jeg med sikkerhed ved, er at jeg ikke rækker hånden op, hvis de i Haderslev Kommune søger deltagere til "lad os måle din lykkelighed". Jeg er nemlig slet ikke sikker på, at lykke er det højst opnåelige for mig. Jeg kan mærke, at jeg bliver barnligt provokeret af al den fokusering på lykke og at vi alle skal være det. Nok fordi jeg i denne uge har været nødt til at sygemelde mig på ubestemt tid fra arbejde, fordi min krop og hjerne skider på lykken og beder mig om at stile lavere og satse på "almindelig tilfredshed"
Og jeg ER tilfreds med mit liv. Når jeg træder et skridt tilbage og vurderer mit liv, så er der lige nu plads til forbedring nogle steder, men hvis jeg nu øver mig i at ligge helt stille trække vejret roligt, så er jeg sikker på, at jeg om en rum tid kan flyde og ikke er nødt til at stå på bunden af havet med bølger af usikkerhed og rådvildhed skvulpende ind over mig.
Men lykke... den skider jeg et stykke, for jeg har ikke tid og kræfter til at gå på jagt efter den (lige nu).
Good enough is the new perfect, og det vil jeg huske!
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om al den måling i lykke. Det eneste jeg med sikkerhed ved, er at jeg ikke rækker hånden op, hvis de i Haderslev Kommune søger deltagere til "lad os måle din lykkelighed". Jeg er nemlig slet ikke sikker på, at lykke er det højst opnåelige for mig. Jeg kan mærke, at jeg bliver barnligt provokeret af al den fokusering på lykke og at vi alle skal være det. Nok fordi jeg i denne uge har været nødt til at sygemelde mig på ubestemt tid fra arbejde, fordi min krop og hjerne skider på lykken og beder mig om at stile lavere og satse på "almindelig tilfredshed"
Og jeg ER tilfreds med mit liv. Når jeg træder et skridt tilbage og vurderer mit liv, så er der lige nu plads til forbedring nogle steder, men hvis jeg nu øver mig i at ligge helt stille trække vejret roligt, så er jeg sikker på, at jeg om en rum tid kan flyde og ikke er nødt til at stå på bunden af havet med bølger af usikkerhed og rådvildhed skvulpende ind over mig.
Men lykke... den skider jeg et stykke, for jeg har ikke tid og kræfter til at gå på jagt efter den (lige nu).
Good enough is the new perfect, og det vil jeg huske!
RSS Feed
