Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Åh... at blive hyldet og føle sig på den rette hylde

3/30/2013

5 Comments

 
Hele Cirkus Holmboe har hevet teltpløkkerne op for en stund og er taget på træningslejr til sommerhuset, som ligger midt i klipperne og med Vesterhavet som nabo. Der er ingen tvivl om, at visse medlemmer betragter denne træningslejr som ferie, hvilket vanskeliggør intensiteten af træning af de planlagte cirkusnumre.

Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at af alle de planlagte numre som skal trænes på denne tur, så er min jonglering klart det mest seriøse projekt. Jongleringen afstedkommer en masse hujen og hyldestråb fra samtlige artister, og naturligvis et lille skævt smil fra billetsælgeren (hvilket jeg absolut tolker som hyldest...). Jeg har efter længere overvejelser valgt at betragte artisternes hyldest som ren, ægte og uden bagtanker. Jeg havde et kort øjeblik mistænkt deres anerkendelse og hyldest som et udtryk for, "at jo mere mor laver, jo mindre behøver vi at træne - klap og huj for pokker ... klap og huj"

Hvor mærkeligt og enfoldigt det end kan forekomme, så er jeg faktisk rigtig stolt over, at jeg nu kan jonglere med tre bolde. Jeg har øvet uforholdsmæssigt meget på det, og har fået optaget foruroligende mange videoklip inden dette lille klip, som I kan se her :-)

Men nu kan jeg endelig. Jeg kan jonglere med tre bolde. Lærdommen i det her, må for mig være, ikke at bilde mig selv eller andre ind, at der er noget jeg ikke kan, før jeg har prøvet på det. Og jeg mener, Ikke bare forsøgt en enkelt gang, men virkelig prøvet og øvet mig så meget, at jeg med god samvittighed kan sige "nååh... det gik ikke" eller "yeah, hvor svært kan dét lige være".

Jeg har i dag besluttet mig for at den ethjulede cykel, som står i kælderen hos mine forældre skal jeg cykle på til sommer :-) Måske lærer jeg det, måske gør jeg ikke... Men jeg vil ihvertfald øve, træne og købe masser af plaster, for PRØVES det skal det :-)

Jeg føler, at jeg har fundet min rette hylde (fedt udtryk egentlig....) med alle de skøre og sjove ting, som man kan øve sig på i et Cirkus. Så nu håber jeg bare, at jeg ikke falder ned fra hylden :-) Jeg bliver glad af at lykkes med noget, jeg sætter mig for, og har det fint med, at de ting som jeg kan, måske for andre vil være noget, som får plads på den bageste hylde, den med støv på!

Det er heller ikke ligemeget for mig, at yngsteartisten kan bøvse hele alfabetet, at mellemsteartisten har øvet sig så meget, at han kan løse en Rubiks terning på 48 sekunder eller at ældsteartisten overvandt sig selv og udførte nedenstående "stunt" i dag.

Alt dette er ikke ligemeget, for de er stolte og glade, og det gør forskellen for mig. Ingen skal bestemme, hvad den enkelte får "optur" af!

Hvad gir' dig "optur"?
Hvornår er du på "den rette hylde"?


5 Comments
Marianne
3/30/2013 02:45:57 pm

Hvor er det bare et skønt indlæg.
Elsker at høre om jeres cirkus og nu også se med fra tribunen :-)
Applaus til jer.

Reply
Cirkusdirektøren
3/31/2013 06:26:55 am

Kære Marianne
1000 tak for ordene, der er altid plads på tribunen til dig. Jeg skal prøve at sørge for et opvarmet sæde til dig, hvis forret ikke snart melder sin ankomst ;-) I morgen tager yngsteartisten og jeg ned og henter den ethjulede cykel. SÅ kan man tale om udfordringer til cirkusdirektøren ;-)

Reply
Marianne
4/3/2013 02:06:02 pm

Nu har jeg lige læst din huskeseddel/regler
Vil lige minde dig om at opvarmede sæder kun er til dem over 60....
Jeg vil stadig gerne sidde og fryse lidt og få kolde baller...

Mette
3/31/2013 05:33:16 am

Elsker det yes, der kommer til sidst ved frejas stunt!

Reply
Cirkusdirektøren
3/31/2013 06:29:19 am

Ja det var et "YES" der kom fra hjertet :-) Hun var SÅ nervøs, men fik at vide, at der kun var is ved "Det blå ishus" hvis hun gjorde det ;-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)