Hjalte: "Mor, har du hørt det? Der er nogen, som har truet nogle flygtninge her i Danmark i nat! De har sat ild til en bus lige uden for flygtningenes hus og spraymalet, at det er første advarsel til dem. Jeg forstår det slet ik - hvad sker der lige for de folk?'"
Jeppe lytter, sidder og kigger ud i luften og ryster lidt på hovedet, inden han siger "Jeg gider slet ikke at høre om det. Jeg bliver helt ked af det. Det kan man da ikke gøre. Hvorfor gør de det?"
Mig? Jeg sidder med en klump i maven, der er mere sort end den lunkne kop kaffe, der står på bordet foran mig. For jeg har ikke noget svar på deres spørgsmål om denne kujonagtige handling.
På et asylcenter på Djursland vågnede børn og voksne i nat ved, at der stod flammer op i luften få meter væk fra, hvor de lå og sov på deres værelser. Asylcentrets minibus var i brand.
Ikke på grund af en kortslutning i nogle elledninger eller en smøg, der ikke var slukket. Næh..branden var påsat. Brandstifterne havde endda medbragt spraydåser og valgte bl.a at male hagekors og skrevet en modbydelig hilsen, hvor der stod
"Første advarsel"
Helt ærligt! Første advarsel... Come on! Første advarsel fik disse flygtningebørn og forældre, inden de tog flugten. Advarslen om, at de ikke kan føle sig sikker, og at de er truet på livet i det land de er nødsaget til at flygte fra. Et land domineret af frygt for pludselige angreb og hvor smerter, afmagt, savn og ødelæggelse er overskriften.
I feje mennesker som i nattens mulm og mørke har listet jer ind i en flygtningelejr på Djursland har fejlet. I har fejlet big time, hvis i tror, i har givet disse børn en første advarsel!
Men i har desværre haft held med at skræmme dem fra vid og sans. Endda mine egne unger har I skræmt. Det i har gjort er forkasteligt og jeg fordømmer jeres gerning. Jeg kan nemlig umuligt forklare mine drenge, hvad det er for tanker og menneskefjendtlige frygtscenarier, der styrer jer, når i kan finde på noget så afskyeligt. Vi taler for pokker om små børn, der er flygtet fra et land, hvor alt omkring dem smuldrer. De her børn har været vidne til vold og ødelæggelser, som ingen børn bør se eller opleve, De syriske børn har været afskåret fra lægehjælp, skolegang og nærende mad. De har set forældre og familie dø eller forsvinde. Det skal ingen børn opleve!
Nøj, hvor skulle i skamme jer!
Jeres afbrænding af en bus i en flygtningelejr i Danmark, et hagekors på en mur og en "første advarsel" gør mig så vred, men i aften trøster jeg mig med, at der findes flest mennesker i Danmark, som bruger natten på at sove og dagen på at gøre en forskel for andre end sig selv.
Der er mere end 1,6 millioner! børn, der indtil nu er flygtet fra krigen i Syrienog som nu er flygtninge. Flere end fem millioner børn har stadig behov for humanitær bistand. Det er altså rigtig rigtig mange børn, er ikke får lov at være børn!
Red Barnet, som er verdens førende uafhængige børneorganisation er en af de største aktører, der leverer hjælp til børn i Syrien samt de fem nabolande. Søndag den 6. september skal Cirkus Holmboe ud at samle ind til bl.a. syriens børn. Jeg glæder mig helt vildt. Både fordi jeg på det tidspunkt har fået min kørestol, så jeg i år ikke skal blive hjemme og bage boller, mens resten af familien samler ind, Allermest glæder jeg mig til at ringe på hos alle de folk, som vil være med til at hjælpe børn i nød!
Jeppe lytter, sidder og kigger ud i luften og ryster lidt på hovedet, inden han siger "Jeg gider slet ikke at høre om det. Jeg bliver helt ked af det. Det kan man da ikke gøre. Hvorfor gør de det?"
Mig? Jeg sidder med en klump i maven, der er mere sort end den lunkne kop kaffe, der står på bordet foran mig. For jeg har ikke noget svar på deres spørgsmål om denne kujonagtige handling.
På et asylcenter på Djursland vågnede børn og voksne i nat ved, at der stod flammer op i luften få meter væk fra, hvor de lå og sov på deres værelser. Asylcentrets minibus var i brand.
Ikke på grund af en kortslutning i nogle elledninger eller en smøg, der ikke var slukket. Næh..branden var påsat. Brandstifterne havde endda medbragt spraydåser og valgte bl.a at male hagekors og skrevet en modbydelig hilsen, hvor der stod
"Første advarsel"
Helt ærligt! Første advarsel... Come on! Første advarsel fik disse flygtningebørn og forældre, inden de tog flugten. Advarslen om, at de ikke kan føle sig sikker, og at de er truet på livet i det land de er nødsaget til at flygte fra. Et land domineret af frygt for pludselige angreb og hvor smerter, afmagt, savn og ødelæggelse er overskriften.
I feje mennesker som i nattens mulm og mørke har listet jer ind i en flygtningelejr på Djursland har fejlet. I har fejlet big time, hvis i tror, i har givet disse børn en første advarsel!
Men i har desværre haft held med at skræmme dem fra vid og sans. Endda mine egne unger har I skræmt. Det i har gjort er forkasteligt og jeg fordømmer jeres gerning. Jeg kan nemlig umuligt forklare mine drenge, hvad det er for tanker og menneskefjendtlige frygtscenarier, der styrer jer, når i kan finde på noget så afskyeligt. Vi taler for pokker om små børn, der er flygtet fra et land, hvor alt omkring dem smuldrer. De her børn har været vidne til vold og ødelæggelser, som ingen børn bør se eller opleve, De syriske børn har været afskåret fra lægehjælp, skolegang og nærende mad. De har set forældre og familie dø eller forsvinde. Det skal ingen børn opleve!
Nøj, hvor skulle i skamme jer!
Jeres afbrænding af en bus i en flygtningelejr i Danmark, et hagekors på en mur og en "første advarsel" gør mig så vred, men i aften trøster jeg mig med, at der findes flest mennesker i Danmark, som bruger natten på at sove og dagen på at gøre en forskel for andre end sig selv.
Der er mere end 1,6 millioner! børn, der indtil nu er flygtet fra krigen i Syrienog som nu er flygtninge. Flere end fem millioner børn har stadig behov for humanitær bistand. Det er altså rigtig rigtig mange børn, er ikke får lov at være børn!
Red Barnet, som er verdens førende uafhængige børneorganisation er en af de største aktører, der leverer hjælp til børn i Syrien samt de fem nabolande. Søndag den 6. september skal Cirkus Holmboe ud at samle ind til bl.a. syriens børn. Jeg glæder mig helt vildt. Både fordi jeg på det tidspunkt har fået min kørestol, så jeg i år ikke skal blive hjemme og bage boller, mens resten af familien samler ind, Allermest glæder jeg mig til at ringe på hos alle de folk, som vil være med til at hjælpe børn i nød!
RSS Feed
