Et kys på min mave og en fest i min have - og så lige en opringning som bonus!

Et blidt strøg over kinden, en dyne der forsigtigt bliver løftet og et varmt kys som lander på min mave! Sådan blev min mandag skudt i gang! Nåh ja... af en billetsælger, som fuld af beundring tilføjer: "DET er sgu ny rekord mutti Holmboe, du har lige vundet "lig død" konkurrencen! Op med dig, for der er kaffe, boller og en "lille skarp" klar i køkkenet".

Og det var det! altså ny rekord i "lig død" konkurrencen. Jeg har nemlig slet ikke ligget vågen og rastløs i nat, men derimod sovet i hele 10 timer og er for første gang i laaaang ikke blevet vækket af irriterende og smertefulde spasmer, kramper eller haft  behov for udstrækningsøvelser, men kun med en blære, som var 3 sekunder fra at eksplodere ved vækningen.

Kysset som landede på min mave i morges, skød derfor en fantastisk energifyldt dag i gang. En dag som faktisk med lidt god vilje godt KAN betragtes som en rekorddag for mig, eller ihvertfald en dag, hvor jeg er kommet tættere på nogle mål, som jeg har sat mig. Jeg har nemlig haft kræfter og mod på, at:

• cykle en tur ALENE på min racercykel. En fantastisk tur havde jeg i solskin, uden vind og ikke mindst i en skøn stank af natur (læs:gylle). Jeg kom helskindet og lykkelig hjem med en fornemmelse i kroppen af "det var da ikke så svært" ;-)
  


• sætte hele 70 blomsterløg i min elskede have, så foråret bare kan springe vinteren over og istedet skynde sig at springe ud :-) 
  


• tænde et bål i haven, hvilket lykkedes i første forsøg (det er faktisk svært...), så vi kunne nyde skumfidusser og mariekiks i en skøn klistret pærevælling ;-)

Mens jeg stod med rø... i vejret med et tulipanløg i hånden, klar til at dumpe i det udgravede hul i jorden, ringede min telefon. "Ukendt nummer" viste displayet. "okay rolig nu" sagde jeg højt til mig selv, mens jeg lod tulipanløg være løg og prøvede at få pulsen ned... Jeg kan faktisk huske selvsamme følelse fra dengang jeg sendte breve med glimmer og duft til Thomas Helmig og hååååbede at han ville reagere med et opkald til mig! I dag var "Thomas Helmig" bare transformeret om til "Astrid Krag"!! Hvad nu hvis... 

"Det er Charlotte" sagde jeg en kende overfriskt, da jeg havde  trykket "svar" på telefonen, og så ventede jeg i et par sekunder på, at der i den anden ende af røret blev svaret: "Ja.. og her er fru Krag..." 

Men det var ikke fru Astrid Krag i den anden ende af røret. Det var derimod fru Brita Løvendahl, det rare menneste, direktør for sclerosehospitalerne, som ringede for at takke mig for den store indsats, jeg gør i sagen med behandlingsmuligheder for slerosepatienter. Hun roste mig, så jeg blev helt forlegen, forundret og ikke mindst superglad. Vi fik snakket om en masse ting, som for mig beviser, at denne sag omkring behandlingsmuligheder for os sclerosepatienter ikke er slut, men derimod kun lige begyndt! 

Jeg sidder lige nu i mit grimme nattøj, med ild i brændeovnen, rødvin i glasset og kan høre mit cirkus diskutere fiskestænger, Mik Øgendahl og julegaveønsker ude i køkkenet. Jeg har det godt! Jeg har det rigtig godt denne mandag, og ville ønske, at jeg med en tryllestav kunne forlænge denne mandag i efterårsferien med 12 timer, for jeg vil ha' mere!! Mere af i dag... Men jeg kan jo ikke trylle (sig det ikke til nogen), så jeg vil "nøjes" med at tro på, at dagen i morgen bliver ligeså god, energifyldt og fuld af gode ting som denne fantastiske mandag :-)

Jeg vil lige tilføje som en ekstra bonus, at jeg kl. 15.06 modtog et brev med ordlyden:

Kære Charlotte Holmboe
Hermed bekræftes modtagelse af dine henvendelser til Astrid Krag – tre mails modtaget 13. oktober 2013.
Du burde have modtaget en automatisk kvittering på modtagelse af disse mails.
Et endeligt svar får du i løbet af 2-4 uger.

 Med venlig hilsen M.P. sekretær for ministeren 

Så NU er jeg spændt, men synes samtidig at 4 uger føles som et helt år. Men men men... jeg har fået et svar fra ministerens sekretær, og ved nu til min store lettelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke er afgået ved døden som jeg har frygtet, men blot tager sig tid til at svare på henvendelser. Og jeg ved nu, ikke mindst, at mine skrivelser ikke er forsvundet i gryden med spam!

Jeg vil gerne takke alle Jer som støtter mig, hjælper mig og tænker, at det jeg har gang i lige nu gør en forskel - TAK! Jeg gi'r ikke op, men bliver ved til jeg hører fra vores sundhedsminister. Jeg er den sidste uges tid oplevet et sammenhold, en støtte og en fælles ånd, som jeg tror at mange misunder. Det er jeg rigtig taknemmelig for!