I tirsdags havde jeg fri fra arbejde. Min formiddag blev derfor brugt i køkkenet med at lave hønsekødssuppe og hjemmelavede kødboller.. Så vidt så godt! Radioen kører i baggrunden på P1. Først et program med noget udenrigspolitisk stof zzzzz! men SÅ kommer programmet, som ramte mig lige i mellemgulvet. Ind på "scenen" kommer Lars Barfoed, formanden for Konservativ Folkeparti. Han skal fortælle, om hans parti har sin berettigelse i folketinget, nu hvor partiet er ved at ryge under spærregrænsen!
Suppen koger, kødbollerne bliver trillet, emhætten kører på styrke 3 OG snakken/diskussionen om partiets eksistens bliver skudt i gang af lyttere, som ringer ind. Jeg lytter, mumler lidt med som en "spøgelseslytter", mens jeg undres over mange af Lars' svar. En kronisk syg ringer ind. Jeg husker ikke spørgsmålet, men Lars Barfoed får formuleret et svar, som indeholder ordene "skæve eksistenser" og "Hjemløse og kronisk syge og handicappede" flettet ind i samme sætning om folk, der er sat udenfor samfundet og dets normer!
Suppen røg af blusset, emhætten blev slukket, og så skældte jeg ud! For pokker jeg skældte ud, men jeg havde glemt at ringe den kære formand op inden, jeg gav den gas og gav ham en gedigen skideballe!!!
Mig! En skæv eksistens? Ja, det er jeg sådan set ikke i tvivl om, at jeg bliver betragtet som af en hel del! Hvad jeg også ved er, at min skævhed ikke er et produkt af, at jeg er hjemløs eller syg og dermed sat udenfor samfundet. Jeg er klar over, at "skæv eksistens" defineres og fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten. Min definition på en skæv eksistens er en person der skiller sig ud, ikke blot fordi han/hun tør, men fordi han/hun ikke kan lade være. En skæv person er ligeledes en, som handler uden egen vinding, selvom det er udenfor massens (læs: samfundets) gængse opfattelse af korrekt og forkert.
Jeg vil ønske, at Danmarks skæve eksistenser kunne få den berettigede opmærksomhed og respekt i vores samfund. Lad os dog få lidt mere "Jytte Abildstrøm" og farver ind i hverdagen. Måske skulle de "skæve" ovenikøbet have magten til at køre politikerne ud på et blomstrende solskinsbelyst tiltrængt sidespor, der viser dem vejen til mere altruisme og perspektiv. Lad Lars B. og hans fæller opleve, at "de skæve" nok kender den lige vej frem, men at sidesporet, omvejen, bakkerne i livet ikke kun er forbeholdt "de hjemløse og kronisk syge", men også de som blot vil se mere end asfalt og udstødningsrøret fra Toyotaen lige foran, og at selvom man er skæv, behøver man ikke vælte omkuld!
Kort sagt: Al magt til skævhed og altrusime, tak!
Jeg vil hylde folk, der tømmer, hvad der er fuldt. Fylder, hvad der er tomt og kradser sig, hvor det klør!
Nåh... det var vist aftenens bøvs fra mig :-)
Hvad mener I er definitionen på en skæv eksistens/person?
Suppen koger, kødbollerne bliver trillet, emhætten kører på styrke 3 OG snakken/diskussionen om partiets eksistens bliver skudt i gang af lyttere, som ringer ind. Jeg lytter, mumler lidt med som en "spøgelseslytter", mens jeg undres over mange af Lars' svar. En kronisk syg ringer ind. Jeg husker ikke spørgsmålet, men Lars Barfoed får formuleret et svar, som indeholder ordene "skæve eksistenser" og "Hjemløse og kronisk syge og handicappede" flettet ind i samme sætning om folk, der er sat udenfor samfundet og dets normer!
Suppen røg af blusset, emhætten blev slukket, og så skældte jeg ud! For pokker jeg skældte ud, men jeg havde glemt at ringe den kære formand op inden, jeg gav den gas og gav ham en gedigen skideballe!!!
Mig! En skæv eksistens? Ja, det er jeg sådan set ikke i tvivl om, at jeg bliver betragtet som af en hel del! Hvad jeg også ved er, at min skævhed ikke er et produkt af, at jeg er hjemløs eller syg og dermed sat udenfor samfundet. Jeg er klar over, at "skæv eksistens" defineres og fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten. Min definition på en skæv eksistens er en person der skiller sig ud, ikke blot fordi han/hun tør, men fordi han/hun ikke kan lade være. En skæv person er ligeledes en, som handler uden egen vinding, selvom det er udenfor massens (læs: samfundets) gængse opfattelse af korrekt og forkert.
Jeg vil ønske, at Danmarks skæve eksistenser kunne få den berettigede opmærksomhed og respekt i vores samfund. Lad os dog få lidt mere "Jytte Abildstrøm" og farver ind i hverdagen. Måske skulle de "skæve" ovenikøbet have magten til at køre politikerne ud på et blomstrende solskinsbelyst tiltrængt sidespor, der viser dem vejen til mere altruisme og perspektiv. Lad Lars B. og hans fæller opleve, at "de skæve" nok kender den lige vej frem, men at sidesporet, omvejen, bakkerne i livet ikke kun er forbeholdt "de hjemløse og kronisk syge", men også de som blot vil se mere end asfalt og udstødningsrøret fra Toyotaen lige foran, og at selvom man er skæv, behøver man ikke vælte omkuld!
Kort sagt: Al magt til skævhed og altrusime, tak!
Jeg vil hylde folk, der tømmer, hvad der er fuldt. Fylder, hvad der er tomt og kradser sig, hvor det klør!
Nåh... det var vist aftenens bøvs fra mig :-)
Hvad mener I er definitionen på en skæv eksistens/person?
RSS Feed