Jeg modtog en mail for et par dage siden… En mail fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det føltes dog hverken sundt eller specielt forebyggende at læse denne mail. Det var et svar fra Sundhedsminister Astrid Krag på de to breve som jeg har sendt til hende! – et svar… eller noget..!
Én ting er, at Astrid Krag har så travlt, at hun ikke selv kan afse tid til at svare mig, men i stedet vælger at lade sin “veninde” fuldmægtig Mia F. gøre det. Noget andet og endnu mere sørgeligt er, at brevets indhold og udfald slet ikke står mål med, hvad jeg havde forventet og håbet på fra ministeren.
Ingen tvivl om, at “veninden” Mia F. er dygtig rent retorisk, og gør sit bedste for at få lukket dette “oprør” fra provinsen på en måde, så jeg ikke efterlades med en følelse af, at være blevet afvist. Der bliver i mailen både udtrykt medfølelse for min situation og beklaget at Astrid Krag fejlagtigt er blevet oplyst om, at der er 30 scleroseklinikker og ikke kun 15.
Mia skriver også, at ministeren har udtrykt, at sclerosepatienter selvfølgelig skal have den hjælp, de behøver, og at det er regionernes og kommunernes ansvar. Hun fortæller lidt om fritvalgsrammer, forpligtelser, ansvar og bla bla bla…
Én ting er, at Astrid Krag har så travlt, at hun ikke selv kan afse tid til at svare mig, men i stedet vælger at lade sin “veninde” fuldmægtig Mia F. gøre det. Noget andet og endnu mere sørgeligt er, at brevets indhold og udfald slet ikke står mål med, hvad jeg havde forventet og håbet på fra ministeren.
Ingen tvivl om, at “veninden” Mia F. er dygtig rent retorisk, og gør sit bedste for at få lukket dette “oprør” fra provinsen på en måde, så jeg ikke efterlades med en følelse af, at være blevet afvist. Der bliver i mailen både udtrykt medfølelse for min situation og beklaget at Astrid Krag fejlagtigt er blevet oplyst om, at der er 30 scleroseklinikker og ikke kun 15.
Mia skriver også, at ministeren har udtrykt, at sclerosepatienter selvfølgelig skal have den hjælp, de behøver, og at det er regionernes og kommunernes ansvar. Hun fortæller lidt om fritvalgsrammer, forpligtelser, ansvar og bla bla bla…
Afslutningsvis får jeg så den forventede besked : "Jeg vil også gerne sige tak for din venlige invitation til at besøge Sclerosehospitalet I Ry. Ministeren har desværre ikke mulighed for et sådan besøg på nuværende tidspunkt, men vi vil holde det I erindring”
Og så ønskes jeg held og lykke fremover!! Jo tak...
Jeg er ikke imponeret. Slet ikke… Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at selvom jeg godt vidste, at odd’sene for, at Astrid Krag vil mødes med mig i Ry er de samme som at bede mig om at tage i Ikea og derefter selv samle det indkøbte klædeskab, så er jeg mildest træt af, at blive afvist!
Jeg har i går og i dag været meget i tvivl om, hvad jeg nu skal gøre. Derfor ringede jeg til Brita Løvendahl (direktør for sclerosehospitalerne), som er en klog og taktisk kvinde. Jeg læste mailen op for hende, og hun sagde “Lad den ligge her, Charlotte”. Hun kom med en rigtig god forklaring, som er dette indlæg uvedkommende. Så summasumarum er, at jeg i samråd med Brita lader denne brevveksling med Astrid Krags ministerium slutte her for nu. Brita lader den derimod ikke ligge. Hun kæmper hver dag for os, traver de bonede gulve på Borgen tynde, mødes til møder med sundhedspolitiske ordførere og arbejder tæt sammen med Mette Bryde Lind (direktør for Scleroseforeningen) for at sikre og forbedre vores vilkår. Jeg er taknemmelig og tryg ved dette, og de er glade og taknemmlige for min indsats.
Lige nu har jeg ikke noget, som jeg kan forhandle med Astrid Krag om, andet end god dag i Ry, artisternes Duploklodser og muligheden for at blive klogere på den forbandede invaliderende sygdom som jeg, og alt for mange andre, har.
Men jeg har ikke kæmpet forgæves indtil nu, en masse mennesker har støttet mig, og jeg er blevet hørt. Derfor lover jeg, at jeg ikke tier stille. Astrid vil høre fra mig igen. Men lige nu er status: Én travl minister, en sygdom som kræver mig i disse dage og et cirkus, som jeg skal passe på betyder, at jeg nødt til at lægge en ny strategi…
Jeg synes faktisk, at det er frygtelig synd for Astrid Krag, at hun har SÅ travlt, for jeg ville så gerne have givet hende en fantastisk rundvisning og en oplevelse på det hospital, som ændrede mit liv for 1 ½ år siden. En oplevelse som hun sent ville glemme. Hun har fortjent at se de hospitaler, som hun desværre mener kan erstattes af tilbudene i kommunerne.
Og så ønskes jeg held og lykke fremover!! Jo tak...
Jeg er ikke imponeret. Slet ikke… Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at selvom jeg godt vidste, at odd’sene for, at Astrid Krag vil mødes med mig i Ry er de samme som at bede mig om at tage i Ikea og derefter selv samle det indkøbte klædeskab, så er jeg mildest træt af, at blive afvist!
Jeg har i går og i dag været meget i tvivl om, hvad jeg nu skal gøre. Derfor ringede jeg til Brita Løvendahl (direktør for sclerosehospitalerne), som er en klog og taktisk kvinde. Jeg læste mailen op for hende, og hun sagde “Lad den ligge her, Charlotte”. Hun kom med en rigtig god forklaring, som er dette indlæg uvedkommende. Så summasumarum er, at jeg i samråd med Brita lader denne brevveksling med Astrid Krags ministerium slutte her for nu. Brita lader den derimod ikke ligge. Hun kæmper hver dag for os, traver de bonede gulve på Borgen tynde, mødes til møder med sundhedspolitiske ordførere og arbejder tæt sammen med Mette Bryde Lind (direktør for Scleroseforeningen) for at sikre og forbedre vores vilkår. Jeg er taknemmelig og tryg ved dette, og de er glade og taknemmlige for min indsats.
Lige nu har jeg ikke noget, som jeg kan forhandle med Astrid Krag om, andet end god dag i Ry, artisternes Duploklodser og muligheden for at blive klogere på den forbandede invaliderende sygdom som jeg, og alt for mange andre, har.
Men jeg har ikke kæmpet forgæves indtil nu, en masse mennesker har støttet mig, og jeg er blevet hørt. Derfor lover jeg, at jeg ikke tier stille. Astrid vil høre fra mig igen. Men lige nu er status: Én travl minister, en sygdom som kræver mig i disse dage og et cirkus, som jeg skal passe på betyder, at jeg nødt til at lægge en ny strategi…
Jeg synes faktisk, at det er frygtelig synd for Astrid Krag, at hun har SÅ travlt, for jeg ville så gerne have givet hende en fantastisk rundvisning og en oplevelse på det hospital, som ændrede mit liv for 1 ½ år siden. En oplevelse som hun sent ville glemme. Hun har fortjent at se de hospitaler, som hun desværre mener kan erstattes af tilbudene i kommunerne.
RSS Feed
