Det handler om tålmodighed - og lidt om pyt og julefred!
Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har oplevet situationen, hvor jeg ringer til kommunen, røret bliver taget af en automatiskkvindeligtelefonsvarer, som siger "Velkommen til Haderslev Kommune. Du er nu nr 2436978 i køen. Vent venligst!" Akkompagneret af noget newage - nu skal du bare tage det helt roligt og slappe af - musik.
Og så venter jeg da selvfølgelig. Alternativet giver mig jo ikke de oplysninger, som jeg ringer vedrørende. En rum tid senere kan jeg høre, at der sker noget i den anden ende - et slags klik. Inden jeg når at rømme mig, bliver jeg igen mødt af automatisktelefonsvarerdamen i røret "Du er nu nr. 145395 i køen og vil blive betjent af den sidste ledige medarbejder" efterfulgt af en smøre om, at jeg rigtig gerne (som i helst) må benytte deres hjemmeside, hvor jeg kan få alle mine svar.
Vente vente vente. Der er nu ikke længere flere krummer på køkkenbordet, køkkenvasken er ren, kaffen er drukket, nisserne står snorlige på hylden og jeg har nået at tænde op i brændeovnen med én hånd.
Og nu skal jeg tisse...
Så jeg tager kommunen med på toilettet og håber på, at sidste ledige medarbejder er gået til frokost, mens jeg tisser med telefonen groet fast til øret.
Det er så ikke tilfældet, for nu lyder der atter et klik i den anden ende. Jeg kapper hurtigt den larmende stråle over, rømmer mig og takker mig selv for at have holdt bækkenbundstræningen ved lige. Det viser sig i dette tilfælde at være spildte kræfter at standse tisseriet, for klikket i telefonen efterfølges nu af en automatiskMANDLIGtelefonsvarer, som takker for min tålmodighed med at vente på sidste ledige medarbejder. (No shit, prøv selv at ringe til Haderslev Kommune i "travltiden"). Jeg nåede at tænke, at den kvindelige telefonsvarer måske var spolet tilbage og gået til kaffepause.
Dybt suk, indestængt hvislen "helvede og lokum da oss. Kom nuuu" og så på med bukserne og vaskning af hånd, mens jeg venter videre...
Og sådan kunne jeg blive ved...
Jeg fik dog til sidst fat i et rigtigt levende menneske, som stillede mig om til den ønskede medarbejder. Som havde barnets første sygedag, og beskeden var derfor at jeg kunne ringe i morgen.
Tålmodighed!
Det gik op for mig i dag, hvor meget jeg egentlig når, når jeg træner min tålmodighed med (f.eks) kommunen. Både rent praktisk, men også i tankerne. Og så ovenikøbet med kun én hånd ledig.
Det er den 3. december i dag. Det er præcis en uge, siden vi pyntede til jul og her er bare så hyggeligt. Alle juletingene står, hvor de plejer, Alle i Cirkus Holmboe indtager de vante pladser, når vi skal se julekalendre i TV og vi HAR nået at bage småkager to gange! Småkager som jeg ikke har nået at tage billeder af til bloggen, fordi de er spist... Jeg nyder, at julestemningen i mit cirkus allerede har indfundet sig. Og at der findes noget der hedder chokoladejulekalendre, så alle tre unger står op uden brok :-)
Og den der telefonkø i dag skal ikke have lov til at spolere hverken min tålmodighed eller julestemning.
Jeg har besluttet, at jeg i denne december vil jeg sidde noget mere, læse noget mere, lytte noget mere, sove noget mere og så vil jeg selvfølgelig spise ligeså mange småkager som jeg plejer.
Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har oplevet situationen, hvor jeg ringer til kommunen, røret bliver taget af en automatiskkvindeligtelefonsvarer, som siger "Velkommen til Haderslev Kommune. Du er nu nr 2436978 i køen. Vent venligst!" Akkompagneret af noget newage - nu skal du bare tage det helt roligt og slappe af - musik.
Og så venter jeg da selvfølgelig. Alternativet giver mig jo ikke de oplysninger, som jeg ringer vedrørende. En rum tid senere kan jeg høre, at der sker noget i den anden ende - et slags klik. Inden jeg når at rømme mig, bliver jeg igen mødt af automatisktelefonsvarerdamen i røret "Du er nu nr. 145395 i køen og vil blive betjent af den sidste ledige medarbejder" efterfulgt af en smøre om, at jeg rigtig gerne (som i helst) må benytte deres hjemmeside, hvor jeg kan få alle mine svar.
Vente vente vente. Der er nu ikke længere flere krummer på køkkenbordet, køkkenvasken er ren, kaffen er drukket, nisserne står snorlige på hylden og jeg har nået at tænde op i brændeovnen med én hånd.
Og nu skal jeg tisse...
Så jeg tager kommunen med på toilettet og håber på, at sidste ledige medarbejder er gået til frokost, mens jeg tisser med telefonen groet fast til øret.
Det er så ikke tilfældet, for nu lyder der atter et klik i den anden ende. Jeg kapper hurtigt den larmende stråle over, rømmer mig og takker mig selv for at have holdt bækkenbundstræningen ved lige. Det viser sig i dette tilfælde at være spildte kræfter at standse tisseriet, for klikket i telefonen efterfølges nu af en automatiskMANDLIGtelefonsvarer, som takker for min tålmodighed med at vente på sidste ledige medarbejder. (No shit, prøv selv at ringe til Haderslev Kommune i "travltiden"). Jeg nåede at tænke, at den kvindelige telefonsvarer måske var spolet tilbage og gået til kaffepause.
Dybt suk, indestængt hvislen "helvede og lokum da oss. Kom nuuu" og så på med bukserne og vaskning af hånd, mens jeg venter videre...
Og sådan kunne jeg blive ved...
Jeg fik dog til sidst fat i et rigtigt levende menneske, som stillede mig om til den ønskede medarbejder. Som havde barnets første sygedag, og beskeden var derfor at jeg kunne ringe i morgen.
Tålmodighed!
Det gik op for mig i dag, hvor meget jeg egentlig når, når jeg træner min tålmodighed med (f.eks) kommunen. Både rent praktisk, men også i tankerne. Og så ovenikøbet med kun én hånd ledig.
Det er den 3. december i dag. Det er præcis en uge, siden vi pyntede til jul og her er bare så hyggeligt. Alle juletingene står, hvor de plejer, Alle i Cirkus Holmboe indtager de vante pladser, når vi skal se julekalendre i TV og vi HAR nået at bage småkager to gange! Småkager som jeg ikke har nået at tage billeder af til bloggen, fordi de er spist... Jeg nyder, at julestemningen i mit cirkus allerede har indfundet sig. Og at der findes noget der hedder chokoladejulekalendre, så alle tre unger står op uden brok :-)
Og den der telefonkø i dag skal ikke have lov til at spolere hverken min tålmodighed eller julestemning.
Jeg har besluttet, at jeg i denne december vil jeg sidde noget mere, læse noget mere, lytte noget mere, sove noget mere og så vil jeg selvfølgelig spise ligeså mange småkager som jeg plejer.
RSS Feed