Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Dér sked jeg i bukserne!!

12/17/2012

5 Comments

 
Picture
Jeg er ikke bange for noget! Meget kan man sige om mig, men bange - DET er jeg ikke! Jeg tør at gå aftentur med hunden i mørke uden lommelygte, jeg tør at fjerne en af de der kæmpestore eddekopper, som har sit efternavn tatoveret på ryggen. Jeg tør at bruge flere penge, end der står på kontoen og bagefter hilse smilende på min bankrådgiver inde i banken, jeg tør at kigge på, når hele mit cirkus hopper ud fra en klippe og lander i en sø 7 meter nede  (nogen skulle jo passe på håndklæderne!!) Jeg er faktisk ikke engang bange for min egen mor og far!

Når alt dette er sagt, så vil jeg bede jer læsere om at huske på, at jeg bor i provinsen i en stille by så lovlydig, at politistationen lukker kl. 16.30 og først åbner igen kl. 7.30 næste morgen. Chokket var derfor enormt, jah… nærmest tangerende til det traumatiserende, da mellemste artist og jeg her til aften parkerede Berlingoen ved Haderslevhallen for at spille fodbold. Vi bliver nemlig mødt af ovenstående syn i bagagerummet på bilen holdende foran os! 

Hvordan reagerer man på det? Jo...Mellemste artist sad fuldstændig paralyseret et kort øjeblik… og cirkusdirektøren slukkede bilen, tændte den igen, slukkede, låste lynhurtigt alle døre med et enkelt klik på centrallåsen OG blev så siddende …. Der blev tænkt  “Fuuuuck , hvad nu !!!? politistationen er lukket, det sker ikke det her!! Har vi noget i handskerummet til at forsvare os med??”

Idet jeg skulle til at forklare mellemste artisten, at han skulle blive siddende, mens jeg ville søge hjælp/beskyttelse, udbryder han: Nej… seriøst mor, det er da for klamt... De har jo ikke tøj på, hvorfor kører Magnus’ far rundt med de dukker bagi bilen... helt ærligt!!??

Mig bange?? Nej, ikke længere, og da slet ikke så længe jeg følges med de rigtige her i livet!

Okay! Hånden på hjertet… Jeg HAR da prøvet at være bange et par gange eller 10. Det der kan gøre mig allermest bange er uvished. Uvisheden handler alleroftest om mit Cirkus. Kan vi blive ved med at træne og give forestiinger? Har vi alle 5 kræfter, helbred og lyst til at blive ved? også om 20 år?

Jeg VED, at jeg følges med de rigtige, for jeg kan mærke det dybt ind i sjælen på de dage, hvor "bangeheden"og de dumme tanker om skrantende helbred, manglende kræfter og minus overskud forlanger opmærksomhed. Jeg har lært mig selv, at med en sygdom som sclerose at skelne skarpt mellem det, jeg kalder "situationsbilleder" og "tilstand". Sclerosen er et livsvilkår for mig - thats it! Også i forhold til min sygdom er det den forbandede uvished, der gør mig bekymret og nogle gange bange. Jeg kan leve med situationsbilleder af småattaks, der forsvinder igen. Jeg har efterhånden haft sclerose  som følgesvend i så mange år, at jeg ikke længere er i højeste beredskab, men jeg vil altid være bange for, at småattaksene bliver til en tilstand.  

Sååh ved nærmere eftertanke... Lidt bange er man vel altid! Men jeg har mit Cirkus og min tro på ,at selvom jeg nok skal nå at møde mange nøgne mænd siddende bag i en bil, så vil jeg ALTID sørge for at følges med de rigtige, for så sker der ikke noget farligt eller slemt :-)

Rigtig god, tryg og stille aften til jer alle her fra provinsen :-) Hvem siger det er kedeligt i provinsen?


5 Comments
ibbe link
12/17/2012 05:18:03 am

fed historie - tak for grin
må jeg se din hund?

Reply
Cirkusdirektøren
3/8/2013 05:53:45 am

ha ha ha Ibbe, du må sgu FÅ min hund

Reply
Mette
12/17/2012 05:23:40 am

Kære CH.
Jeg både smilede og fældede en tåre da jeg læste dit indlæg. Kort sagt: du skriver fantastisk og jeg er meget stolt af dig. Du kan vil og tør. Du har en kæmpe plads i hjerte-også selv om du nogen gange er bange ( det er vi alle). Kh mig:-)

Reply
Solvej Vestergaard
12/25/2012 02:49:31 am

døde lige af grin, hahahahah .. :D

Reply
Mona link
2/19/2014 06:52:30 pm

Var der nogen der sagde fest??? Jeg hedder ( vist nok) fest til mellemnavn... Cirkus klovn er mit efternavn?? Af og til kan man møde mit blik over køledisken i det lokale supermarked med sjove eller scary <a href="http://www.ctiparty.dk/shop/linser-384c1.html">øjenlinser</a> og underligt outfit. Mine cirkusartister, alias børn har deres meninger!!! :D

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)