Dr. Clooney har læst min blog WUUP WUUP

Argh så skete det igen!!

Jeg iklæder mig nydelig nederdel, rene pyntetrusser, lidt lak i både hår og på tånegle, kindrødt på kinderne og så afsted på date med Dr. Clooney.

Spændt, faktisk tangerende til det nervøse, møder jeg op til aftalen kl. 9 i morges... for igen igen at blive mødt af min sygeplejerske, som igen igen med et lille overbærende smil kan fortælle mig, at jeg må nøjes med hende i dag.

Vi får så en lille snak om min forbandede sygemelding (den skulle jeg jo have haft med Clooney, mens han med hovedet på skrå og brune øjne lyttede og forstod). Hun ser min frustration over situationen og siger højt og tydeligt, at jeg skal mærke efter og passe på mig selv. Vigtigst af alt slutter hun af med at sige "du skal bruge din sygemelding til at gøre noget som du holder af, for det giver dig energi!"

Med disse ord giver hun mig medicin og et spørgeskema, som jeg skal udfylde. "Charlotte, tag en kop kaffe og sæt dig herud og sæt krydserne. Giv dig bare god tid"

Og det gjorde jeg så! Jeg tog både en kop kaffe og god tid! Den gode tid tog jeg, fordi jeg kunne høre, Dr. Clooneys dybe stemme forklare noget til en fnisende sygeplejerske. GUDSKELOV var der et spørgsmål jeg havde brug for hjælp til, så jeg bankede forsigtigt på dørkarmen til Clooneys kontor, hvor døren var åben.

"Hej Charlotte!" efterfulgt af et stort hvidt perletandssmil var, hvad jeg blev mødt af. Inden jeg kunne nå både at undskylde for min påtrængenhed og stille den søde læge mit spørgsmål lo han stille og sagde "Jeg har læst din blog".

Og så var det, at min sygeplejerskes ord om, at jeg skal huske at gøre noget, som jeg holder af, pludselig fik sin klokkeklare berettigelse. 

For hvis min egen Dr. Clooney læser min blog, så er der sgu en mening med galskaben. Så har jeg nået en målgruppe, jeg ikke engang havde overvejet. Det kan da godt være, at han ikke altid kan genkende sig selv i mine skriv, men så må han jo melde klart ud om tre måneder, når jeg VED, at jeg har en ny date med ham.