Charlotte, hvad er der med det der Facebook og dig?

Er det fordi du er blevet uvenner med nogle derinde eller hva?
Hvad laver du så i stedet, for du trak da nærmest vejret igennem Facebook!
Savner du det slet ik'?
Kommer du tilbage?

Dette er blot et lille udpluk af spørgsmål, jeg har fået, efter at jeg 1. januar valgte at tage en lang pause fra min gode ven Facebook.

Og nej! Jeg er ikke blevet uvenner med nogle herinde på cyperspace - tværtimod, så har jeg holdt min egen lille fest hver dag med at skrive om mig selv, mig selv, mig selv og så også læse om folks liv.
Faktisk så læste og skrev jeg så meget, at jeg nærmest ikke kunne undvære det. jeg kunne nemlig lige nå at tjekke fb i bilen, mens jeg holdt for rødt lys, eller når jeg sad på toilettet, lå i sofaen, spillede Back Gammon og ventede på, at det blev min tur.

En dag i december, da yngsteartisten, midt i et spil Back Gammon, ironisk sagde "DET her mutti... DET er sgu da godt nok hygge!!", mens jeg liiiige skrev en kommentar på fb, så fik jeg faktisk nok! Nok af min alternative måde at være nærværende på og nok af at være skyld i at hyggen blev spoleret på grund af mig. Sår'n en gider jeg sgu ikke at være. 

Min fyldte hjerne kunne ganske enkelt rumme opdateringer om naboens kats skoldkopper eller en fjern bekendts opdatering om en hulmursisolering, der var endt galt. Det var jo synd altsammen, men også pisseligegyldigt, der i december midt i hyggen!

Jeg har altid kun haft en overfladisk interesse for fritidsstimulanser. Jeg nåede derfor frem til, at når det første jeg gjorde om morgenen var at tjekke facebook, og det bedste jeg viste om natten, når jeg ikke kunne sove, var at tjekke facebookvenners opdateringer, så er der sgu tale om afhængighed og ikke en hyggelig fritidsstimulans. 

Derfor tog jeg beslutningen om at lukke ned for nyhedsstrømmen for en stund.

Det har gudskelov vist sig at være en rigtig god beslutning for lille "misbrugsmig". Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg har fået mere tid. Eller ihvertfald mere sammenhængende tid til at fordybe mig og holde fokus. Så det øver jeg mig i lige nu. Det har bl.a. haft den effekt, at jeg rent faktisk bedre kan koncentrere mig, at jeg ikke kun semideltager i samtaler, alt imens jeg diskret lynlæser opdateringer på min telefon. Jeg vinder atter spil over artisterne, fordi jeg fokuserer på spillet og ikke min uundværlige tilstedeværelse på fb. 

Jeg er nemlig ikke uundværlig. Og jeg ved, at dem, der savner mig og dem som gerne vil i kontakt med mig, ringer, skriver mail eller sms. Jeg er sågar blevet eklatant bedre til at planlægge at mødes med nogen, når der er overskud til det. 

Om jeg savner Facebook? Nja... og nej! Jeg har jo heldigvis min blog, og her får jeg mit opmærksomheds- og delegen tilfredsstillet indtil videre. Jeg er selvfølgelig bevidst om, at der så også er nyheder og folk, som jeg ikke er up to date med lige nu, men sådan må det være for en tid.

Når alt dette er sagt, så kan jeg faktisk rigtig godt li' facebook. Jeg har fået sindsygt mange gode råd og en følt kæmpe opbakning inde på de sclerosefora, jeg er medlem af. En del er faktisk blevet mine venner i den virkelige verden, hvilket er intet mindre end fantastisk. Også venner som jeg har været knyttet til i barndommen er dukket frem igen takket være dette fantastiske medie. 

Om jeg kommer tilbage? Ja for pokker da! I slipper ikke for mig, men ikke lige nu... Lige nu er der fokus, ro og nyd og flyd på programmet. Når foråret kommer, lyset, blomsterløgene titter op og jeg er mæt af frisk luft og udendørshygge, så er jeg tibage både i soafen og på Facebook med billeder af krokus, cirkusnumre på terrassen og kolde øl i solen. Garanteret :-)

Men indtil da...