
jeg vil vise ham, at jeg kan stå på et ben med lukkede øjne, hoppe på et ben, ramme næsen med fingeren uden først fejlagtigt at have prikket fingeren i øjet eller to gange på kinden. Jeg vil ikke diskutere med ham, når han ber´mig om at gå "på line" gennem lokalet, men gøre hvad han siger... FORDI JEG KAN! I morgen behøver jeg ikke engang holde ham i hånden, når det cirkusnummer skal udføres.
Han skal høre om mit ophold i Ry og hvor fantastisk det har været for mig og om min måde at tackle sclerosen på nu. Jeg VED, at han vil glædes på mine vegne, for det var ham der hjalp Peter med at give mig sparket til at komme afsted! Måske bllivere han ligefrem så begejstret, at han danser med, når jeg afslutter med mine dansetrin - eller byder på en kop kaffe i kantinen;-)