For ca. to måneder siden fik jeg besøg af en journalist fra Magasinet LIV. Jeg var inden da blevet spurgt, om jeg ville give et interview til LIV, som skulle munde ud i en artikel om mit liv med sclerose, og hvordan jeg lever med denne sygdom på godt og ondt.

Det blev til en hyggelig, lidt svær og grænseoverskridende dag. Det var mest af alt en spændende dag med den skønneste kvindelige journalist, Trine Pio, som på magisk vis fik mig til at fortælle ting om mit liv med sclerosen, og hvad det betyder for mig og min familie at sclerosen er en del af vores liv.

Nåh... men én ting er at blive interviewet om noget så skrøbeligt og personligt som en sygdom, der er min hverdag hver dag. En anden ting er, om hende der journalisten nu også formår at videreformidle det, jeg fortæller. Jeg fik artiklen til gennemsyn, og må sige, at jeg er meget tilfreds. Trine Pio har virkelig hørt, forstået og på en sober og indlevende måde fået skrevet, hvad jeg fortalte hende den dag! 

Ingen artikel uden billeder!! Argh...

Den morgen for en måned siden, hvor den dygtige fotograf Kirstine Mengel og den smukke stylist Trine Ebsen skulle komme, havde jeg hvirvlet med både støvsugning, rene håndklæder, fjernet tomme flasker fra bryggerset OG købt en buket til sofabordet. Jeg havde nervøse trækninger og var SÅ tæt på at aflyse med påskud om "tynd mave". Jeg er nemlig mest hende den skeløjede med tåbelige grimasser på billeder og var faktisk så'n temmelig eksamensnervøs... 

Ind af døren trådte tre kvinder med paraply, stativer, lamper og et antal af kufferter, som var de på vej på en 14 dages ferie til Thailand. Mens cirkushunden måbende sad i sin kurv og betragtede scenariet, blev jeg placeret på en barstol i køkkenet, mens den tjekkede stylist pakkede alle sine kufferter med makeup, pensler og deslige ud... og SÅ blev der "smasket sminke" i hovedet på mig i en HEL time!! Hun gjorde mig så fin og med sådan en professionalisme, at jeg faldt helt til ro i hendes kyndige hænder. At vi også grinede og snakkede meget, betød at jeg glemte både nervøsitet og ønsket om "tynd mave".

Efter godkendelse fra fotografen hvad både tøj og makeup angik, skulle der tages billeder. Jeg skulle smile, kigge herhen, derhen og også lidt til siden med armene placeret i de mest umage stillinger og ryggen meget rank for at få de mest naturlige billeder! Der var paraply, spotlight og blitz over det hele og mig... ja jeg skulle jo bare sidde og "se køn ud"...

Jeg er supertilfreds også med fotografens indsats og det færdige resultat (siger fru Fjantelov og skider på hr. Jantelov). Jeg glæder mig til, at folk kan læse artiklen i næste nummer af LIV, som udkommer midt i april. Nogle vil kunne genkende mig i bladet, andre vil helt sikkert tænke "er det SÅDAN hun har det?". Men vigtigst af alt, så har jeg været tro mod mig selv, fået fortalt den version af sygdommen som kun få kender, fordi journalisten formåede at "skralde" det fjogede fjollede panser af mig, som er så rart at skjule sig bag, når når spørgsmålene "bider.  

Mit mål med at deltage i ovennævnte er at kunne være med til at gøre mere opmærksom på sygdommen sclerose, og hvad den KAN gøre ved en, der har sygdommen, således at der i befolkningen kan opnås en større forståelse omkring det at have sclerose.

I sidste uge skrev jeg en mail til redaktionschefen på Magasinet LIV, Lea Østergaard Andersen for at takke for god behandling og så også for at bede hende om noget..

I går fik jeg så en mail retur, som gjorde mig så glad, at det faktisk både gav røde kinder og varmede helt ned i maven. Læs selv her hvorfor (Det sidste afsnit i hendes mail er det som giver rigtig god mening for mit mål med deltagelsen!)

Jeg har givet Leas mail videre til scleroseforeningen og har aftalt med dem, at de vil fortsætte dialogen med LIV, så kampagnen "Kys sclerose farvel" også bliver synlig dér. 

Jeg vil så istedet bruge min tid på at passe på mit cirkus og helbredet, så vi kan  få styr på det her fantastiske forår! Måske kysser jeg et par grønne kys med de læbestifter, som jeg fik tilsendt af scleroseforeningen i dag, hvem ved?!

Nu er det nu! Foråret er skudt i gang i Cirkus Holmboe - altså sådan for alvor!! Jeg er nemlig mæt af at tænke over, hvordan jeg nemmest løfter tunge dage. Træt af at spekulere over, om det er nok at holde de tunge dage ud i strakt arm eller om de skal klemmes hårdt, til de ikke kan få vejret?

Jeg trænger til en stor dosis af de ting, som fylder mig med følelsen af forår. Forår er mange ting, men en ting er sikkert for mig, og det er at foråret er grønt i år og tidspunktet, hvor der skal kysses! 

- Og det har jeg så gjort i dag, altså både taget en stor dosis forår og kysset grønt. Godt nok begyndte min morgen tung som bare pokker på grund af morgentåge, bunker af vasketøj, en cirkushund der insisterende gik mig i rø...for at få en gåtur og et ikke mindst et køleskab, der hviskede "fyld mig fyld mig".  

Alt dette valgte jeg at ignorere og trak i stedet vejret dybt, hvorpå jeg tog min dosis af forår, som var både grøn og sødt som et kys! Min dagsdosis af forår blev vellykket og en ikke mindst en del af et kæmpe kagebord i yngsteartistens klasse, hvor vi var invitereret til et fantastisk arrangement i eftermiddags. Det er nemlig sådan, vi holder klassearrangementer i Sønderjylland med sønderjysk kaffebord. Så må i have jeres tørre speltboller i fred derovre i København;-)

En lækker gulerodskage med ostecreme og grønt citronmelisse-kys.

Jeg kunne ikke lade være! Alle skal da tilbydes et grønt kys. De grønne kys begynder jo at flyve rundt i hele Danmark lige om lidt. Scleroseforeningens kampagne "kys sclerose farvel", som med stor succes blev lanceret sidste år begynder liiiige om lidt, og jeg vil bruge mit forår på at kysse grønne kys med alle de mænd der vil være med :-)

Åh, jeg glæder mig så meget til gavmildt at uddele grønne kys hele foråret. Jeg smiler stadig ved tanken om, at jeg sidste år både lokkede Sønderjyskes Superligahold og 10 mænd i mit liv til at kysse sclerose farvel. Kyssene jeg gir' skal også i år bruges til at gøre opmærksom på denne lede og uforudsigelige sygdom. Jeg håber så at opmærksomheden med grønne kys vil betyde, at folk kan se det nødvendige i at bidrage økonomisk til at støtte forskningen i sclerose, når indsamlingsbøsserne står i butikkerne.

Kom endelig med bud på, hvilke mænd og andet godtfolk, som DU kunne tænke dig skal hjælpe mig med at kysse sclerose farvel :-)

Kys fra mig - vælg selv om det skal være vådt, tørt, grønt eller på kinden!

SÅ er spændingen udløst. Der er fundet en vinder af den store "Grøn Bøsse konkurrence" 

Jeg ville både have liveblogget på twitter og filmet denne event, men det må blive til næste give away ;-)

Vinderen er Thomas Larsen. Thomas, du gættede på, at der var 5143 kr. i bøsserne og var dermed den, der var tættest på det korrekte beløb, som er 

6.333.50 kr.

Stort tillykke til dig. Jeg har desværre ikke din adresse, og min luftballon er punkteret, men hvis du sender mig en mail med dine kontaktoplysninger samt adressen til din nærmeste lokale bager, vil jeg sørge for at lægge en bestilling på den flotteste Othellolagkage, som du kan hente kvit og frit.

Jeg havde en aftale med 50 bøsser i dag og kun én af bøsserne var fuld... Det var faktisk en lidt nedslående oplevelse, og jeg er ikke videre imponeret over måden Haderslevs borgere behandler bøsser på...

Mange vil sikkert mene, at det da var godt, at kun én af dem var fuld, når man møder bøsser en kedelig tirsdag formiddag midt inde i byen! 
MEN jeg taler om de grønne bøsser fra Scleroseforeningen, og så er sagen en anden. Jeg havde helst set at samtlige 50 bøsser var så fulde, at de var væltet om på siden og ikke kunne rejses! Men nej...

Jeg har  i dag været afsted med seniorartistens "mormorvogn" for at hente de grønne bøsser hjem, som vi en kold forårsdag i marts afleverede i byens butikker. Jeg har de sidste par måneder snydt lidt, og diskret rystet bøsserne, når jeg har været i en butik. Jeg har hver gang tænkt, at "det nok skal nå sig" men jeg havde godt nok ikke forestillet mig ved afhentningsdagen at skulle vende hjem med fire ædru (læs: tomme) og to håndfulde, som kun havde "en lille fiser på" (læs: en sjat i bunden). 

På vejen hjem i Berlingoen besluttede jeg mig for at stoppe mit surmuleri og i stedet tage den berømte JA hat på. Jeg sendte en tak til alle de folk i Haderslev, som trods finanskrise, travlhed, dankortets indtog og andre årsager, har haft kontanter i pungen og valgt at give dem til "min" forening. Jeg er taknemmelig og skulle skamme mig, hvis jeg var andet!

Hele Cirkus Holmboe stod klar, da jeg parkede foran teltet med hele bagagerummet fuld af bøsser :-)

Ikke mange minutter senere var de skåret op, tømt og indholdet beundret :-) I morgen skal jeg i banken og aflevere en ordentlig "røvfuld" mønter, så vi én gang for alle kan få kysset sclerosen farvel! Der var faktisk mange 20'ere, så jeg er spændt :-) 

Hvis vi lavede en landsdækkende konkurrence, om hvilken by som havde samlet flest udenlandske mønter i de grønne bøsser, så vandt vi i Haderslev! Men nu er det jo ingen konkurrence... og dog, lad os lave en lige nu:

Konkurrence:

Hvor mange penge er der i disse to skåle?

Konkurrencen udløber den 12.6.2013 kl. 15.

Konkurrencebetingelser:

• Du skal være over 9 år (ellers vil yngsteartisten sidde og tælle penge hele natten)
  
• Du må ikke være medlem af Cirkus Holmboe (ellers vil yngsteartisten sidde og tælle penge hele natten)
  
• Du skal selv have puttet mønter i en af de grønne bøsser, som står i butikker rundt om i Danmark.
  

Præmien er intet mindre end en Othellolagkage og en personlig vejrmølle udført af cirkusdirektøren!

Vinderen vil blive afhentet i luftballon den 22.6.2013 på vedkommendes bopæl.

Først gik aftalen med sportschef i vasken i fredags... skumle, tænke og dybe suk! Det var IKKE med i mine planer! Aftalen var, at jeg skulle aflevere de grønne kysse-postkort på hans kontor, og så ville han få dem signeret af SønderjyskEs spillere. ergo jeg ville ikke få en eneste spiller at se :-(

Hmmm... nedtur, Hvad gør man som cir"kys"direktøren så?

Jo.. man får undersøgt, at de skal træne søndag fra 10-11.30 på stadion, så kyssepostkort, tusser og god karma pakkes i bilen sammen med de to yngste artister - og så afsted!

Og ganske rigtigt... SønderjyskE træner, råber og gir' den gas til den helt store guldmedalje. Jeg kan mærke, at mit mod til at spørge om autografer svinder stille og roligt, men at tabe ansigt overfor artisternes forventninger om autografer vejer stærkere end at lokke med en tur på McDonalds istedet. 

Træning er slut, træner Søndergaard står stille på sidelinjen og kigger smilende ud på sine spillere. "NU" tænker jeg, og lister ud til ham. Den fantastiske mand er straks med på idéen med både autografer og billeder af seancen. Jeg kunne ikke ønske mere. Atisterne følger stolt med deres cir"kys"direktør hen til spillerne, som står samlet ved madrassen, som bruges til højdespring!

Her stopper artisternes stolthed! For et minut senere står cir"kys"direktøren i vand til anklerne og med gennemblødte bukser, pyntetrusser og knæ...

Alle som ejer en trampolin VED, at efter regn er det uundgåeligt at blive dyngvåd, når man stiger op på den... Det samme gælder så også en madras, som bruges til højdespring!! Idet jeg stiger op på madrassen for at få de bedste billeder af dette fantastiske øjeblik, samler vandet sig om fødderne på mig, og jeg bliver så befippet, at jeg sætter mig på knæ OG på numsen. Alle smiler (læs: griner stille), redder postkort og plakat og får sat de vigtige autografer!

Fantastiske SønderjyskE i gang med at kysse sclerosen farvel :-)

Træner Søndergaard sætter sin autograf :-)

Jeg er så glad og taknemmelig! De helte, som vi dyrker herhjemme, har hjulpet med at kysse sclerosen farvel. Det her er en lortesygdom, men når vi får hjælp af folk på denne måde til at gøre opmærksom på den, så vælger jeg at tro på, at der er håb! God karma skal man ikke kimse af!!

Jeg er blevet helt vild med at kysse grønne kys med mænd af rette støbning. Kom endelig med forslag til herinde på bloggen, hvem de næste mænd i rækken kan være :-) Jeg er klar!

SønderjyskE

Den opmærksomme læser har bemærket, at jeg godt kan lide mænd! Den endnu mere opmærksomme læser  har bemærket, at jeg er helt vild med mænd, som kysser!

Hvad jeg slet ikke kan stå for, er mænd, som vil kysse grønne kys i en god sags tjeneste og hjælpe mig med at kysse sclerose farvel!

Dette er, hvad jeg har fået SønderjyskE superligahold til at gøre på fredag. Jeg har lavet en aftale med sportschefen for SønderjyskE, Ole Nielsen om, at de skønne spillere med gode ben og lyseblåt tøj vil hjælpe mig med at kysse sclerosen farvel!!

De vil alle sætte deres autograf på et grønt kys og dermed hjælpe med at kysse sclerose farvel - det er bare så fantastisk!! Sportschef Ole Nielsen er min nye superhelt, for han kan få tingene til at ske.

Det kan da godt være at SønderjyskE ikke ligger nr. 1 i superligaen, men de er saftsuseme nr. 1 i min liga!

Til daglig sparker de røv, men på fredag kysser de farvel og det skal de hyldes for - Af hjertet TAK til SønderjyskEs fodboldspillere for Jeres kys! I gør en forskel.

Denne kampagne "Kys sclerosen farvel" er ultimativt min favoritkampagne ever, for hold da op, hvor får jeg mange mænd til at kysse - og det er alle mænd af den rette støbning! 

Hvor er det dejligt! I en virkelighed hvor sclerosen fylder og trænger sig på hele tiden, er jeg dybt taknemmelig for, hvor meget plads kampagnen "Kys sclerose farvel" får, så vi kan få spredt budskabet om at komme denne dumme sygdom til livs.

Senest har Billedbladet og Trendsales sat fokus på kampagnen "Kys sclerose farvel"

Tryk på billedet af Pernille Aalund og læs artiklen fra Billedbladet :-)

Trendsales gør det samme! Altså hjælper med at kysse sclerose farvel... Jeg tror og håber, at man nærmest skal gå og dukke sig i maj måned for ikke at blive "ramt" af et grønt kys. Et kys som prøver at kysse sclerosen farvel.

Må I alle have en dejlig søndag og forhåbentlig blive overdænget af kys - både de bløde, våde, varme og grønne :-)

Her er de så - mændene! 
Mændene, som jeg med rette kan erklære for mænd af den rette støbning.

For 3 dage siden påstod jeg, at jeg på en uge kunne finde 10 mænd, som skulle hjælpe mig med at kysse sclerosen farvel. 

Jeg erkendte også, at det nok ville blive "op ad bakke" og kræve en stor indsats at finde disse mænd. Status er, at det har ikke været svært! Det har tværtimod været sjovt, hjerteligt og supernemt. Nogle af "mine" mænd har jeg lagt læbestift på, andre gjorde det selv, en enkelt fik konen til det og endelig har en enkelt været kreativ og brugt grøn smoothie som læbestift :-)

Men de gjorde det allesammen - lagde velvilligt læber til den grønne læbestift, truttede munden og kyssede sclerosen på vej - VÆK!! 

Dette her er ikke min fortjeneste. Det er mændene, som skal hyldes og beundres, for ikke én eneste har sagt nej eller været i tvivl, om han ville hjælpe mig. 

Lad mig derfor præsentere 10 mænd. Mænd fuld af mod og vilje til at hjælpe mig i kampen med at sende sclerose kærligt afsted <3

10 mænd med grønne kyssende læber! De er alle mænd, som er del af mit liv, som hver på sin måde gør en forskel, får mig til at grine, giver mig energi, styrke og perspektiv. Tak til Jer for indsatsen! 
I salute you all <3

Seniorartisten (alias min elskede far), som ALTID er frisk på at hjælpe, give kram,  lave lidt fis og ballade, grave et hul til min misundelseskasse nr. 3, bruge en formiddag i selskab med grønne bøsser sammen med mig og ikke mindst forgude vores tre artister:-) Han er en rigtig mand, og den første i mit liv. Han fortjener bifald og kærlighed for sin indsats i kampen mod sclerose. 

Kasper Vestergaard alias manden bag den fantastiske kogebog "MS KOST OG LIVSSTIL", som sælges via scleroseforeningen, hvor du også kan læse Kaspers historie sagde ja til min idé om at kysse sclerosen farvel. Kasper har selv sclerose og er en af mine venner, som jeg sætter stor pris på. Tjek MS KOST OG LIVSSTIL siden på fb og bliv inspireret. 

1000 tak Kasper, fordi du lod dig overtale til at give mig et grønt kys. Da Kasper jo er mad man(d) er kysset naturligvis lavet af grøn smoothie :-) Genialt min ven!!

Anders Munck er min nye gode ven, som jeg bruger rigtig meget tid sammen med. Anders er min "snakkeven". Vi er nemlig blevet kolleger i Radio MS, hvor vi er værter på et program som hedder "Cirkus". Anders var med på ideen med grønne kys det samme, og det er jeg superglad og taknemmelig for. 1000 tak for det kære Anders :-). Jeg regner med, at du er frisk, hvis jeg finder på noget andet, hvor du kan gøre en forskel :-)

Radio MS er en radio for folk med Sclerose, deres pårørende og andre interesserede. Det er værd at klikke ind på, da der findes mange spændende, berigende og interessante udsendelser derinde. Klik ind og lyt :-)

Her er ham, jeg elsker og hører sammen med. Tillad mig at præsentere billetsælgeren. Manden som sørger for at enderne hænger sammen, cirkusteltet er fastnet med pløkker, dyrene bliver fodret og at de bolde jeg taber under jongleringerne bliver grebet. Han griber mig, trøster mig, griner med mig og puffer mig kærligt fremad... Tak fordi du dag efter dag påtager dig tjansen med at sælge billetter og bifalde mine underligheder med vores cirkus ;-) 

-og "underligheder" er der gudskelov nok af i Cirkus Holmboe ;-)

Allermest tak fordi du er min :-)

Denne dejlige tegning med både grønne og røde kys har Bent tegnet til mig (eller os med sclerose...) Klik på den og se mange flere fra Bents hånd :-)

Humor er en genial måde at overleve på! 

Ordene er Bent Brun Kristensens. Jeg lærte Bent at kende for efterhånden mange år siden, da jeg var klasselærer for han pragtfulde dreng Rasmus. Bent har en sublim evne til at se tingene fra den humoristiske side, og få sine "snegletegninger" ned på papir, så man ikke kan andet end at trække på smilebåndet. Bent er læge i Toftlund og forstår om nogen, hvorfor jeg gerne vil have ham til at kysse sclerosen farvel. 1000 TAK Bent, du er med til at gøre en forskel (sammen med din pragtfulde kone).

Roland Hachman er min rockstar med eget band, Tankespin. Han er min dejlige dejlige ven, som jeg må snyde mig til at have "kvalitetstid" med, for billetsælgeren stjæler ham altid, så de kan nørde sammen. Roland har indtil nu været min skønne ven i 8 år. Vi har arbejdet sammen, grinet sammen, grædt sammen og vendt verdenssituationen MANGE gange. Jeg elsker Roland for, at han vil hjælpe med at kysse sclerosen farvel. Måske han en dag laver en farvelsang, så sclerosen kan blive sendt afsted med fuld musik ;-) Tak Roland!! 

Tue er min ven. Tue er sød, Tue er skaldet og Tue er min muskelmand. Tue har en hund, den hedder Ozzy. Ozzy er sød, Ozzy er IKKE skaldet, men han er Tues muskel-hund. De passer sammen - godt sammen.. Begge blide, stærke og altid i godt humør.

Tue kan løfte mig i en arm, og ville gøre det, hvis jeg bad ham. Tue er indbegrebet af sundhed. Han ved alt, hvad der skal vides om ernæringsrigtig kost, korrekt træning og har tilbudt at tage mig under sine vinger og hjælpe mig med at få justeret lidt på træning og kost, så jeg kan måske igen kan få "gode ben"

Tue jeg er vild med, at du vil hjælpe med at kysse sclerosen farvel, både med kys, men også med at lave en sundheds"date" med mig, så jeg igen kan sparke røv med begge ben (forhåbentlig...)

Kim er den ærligste og mest kreative ven jeg har. Kim er typen, som giver hjemmelavede julegaver, tager de flotteste billeder og tegner som en drøm. Kim er gift med Susanne, som er min dejligste veninde og soulmate... 

Jeg er så taknemmlig og glad for, at de er en del af mit liv. Tak for kysset søde Kim, du er en ener! og tak fordi du altid, og jeg mener altid, lytter uden at give råd, råder (når jeg ber' om det) uden omsvøb og altid siger din mening. Du er en ægte Københavner... ;-) 

Thomas har  oplevet mig i nattøj og med morgenhår. OG det er ikke fordi Thomas er min hemmelige kyssekæreste...  Nej, han er min skønne nabo, som er tvangsindlagt til at overvære en del af Cirkus Holmboes optrædener og træningsseancer.

Thomas og jeg er enige om mange ting. Vi er blandt andet enige om, at iskold øl i solen er sundt, at jeg synes havearbejde er sjovere end han synes, og at han til enhver tid ville kunne banke mig sønder og sammen i basketball, som er hans store interesse. Jeg er superglad for at det er forår nu, så vi kan få en iskold øl i solen. 
Thomas tusind tak for kysset - jeg skylder en øl ;-)

Selvfølgelig skal Ib og verner være med. De er jo også mænd og tilmed en vigtig del af mit liv...
De er faktisk mere mænd end mange af de mænd, jeg ellers kender. Hvor mange vil kunne udholde at stå begravet i sne uden at kny, blive sparket til af dumme børn, grinet af og glemt hver vinter... Det kan Ib og Verner, og derfor fortjener de at komme med i min klub af "modige mænd i mit liv", som kysser sclerosen farvel.