Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Jeg mærkede en forskel!!

9/12/2014

2 Comments

 
I dag har jeg været på arbejde for første gang i et halvt år! Nøj, hvor har jeg været spændt. 

Det er altså rigtig lang tid - et halvt år. Lang tid, fordi jeg hele tiden har haft lidt dårlig samvittighed og hele tiden selv har skullet mærke efter, hvornår jeg mente at være klar til at komme i gang igen. Det er så svær en beslutning, for hvad nu hvis jeg overvurderer mig selv og mine kræfter.

Men nu er det nu, og jeg er i kommet i gang - GODT i gang!
Det har ganske enkelt været den mest forrygende dag med et hav af oplevelser, som jeg absolut ikke forventer bliver en del af min daglige gang på arbejdet...

Klokken er lige nu 21 og jeg er supertræt, men jeg har jo lovet jer at fortælle om min 1. arbejdsdag, så i må tage til takke med at  jeg nøjes med at "highlighte" nogle af de mest spektakulære begivenheder, jeg havde i løbet af min fire timers arbejdsdag i dag.

Borgmesterkys

Efter at have drukket en kop "nu er jeg tilbage"kaffe og få en hurtig (og hyggelig) update af to af mine pragtfulde kolleger, stødte jeg ind i en smilende herre, som gav mig hånden og glad sagde "hej Charlotte", hvorpå han gav mig et kys på kinden! Det var min borgmester, som kunne huske, at jeg for nogle måneder siden var troppet uanmeldt op på hans borgmesterkontor og havde "forlangt" et grønt kys af ham (og for den sags skyld alle de andre mandlige byrådspolitikere...) 

Skønne kolleger, frokost og udsigtssol

Så var dagen ligesom skudt i gang ik? Nåh men jeg har også holdt møde med min skønne kollega, Susanne, som i over en time fik marineret mig ind i tryghed, gåpåmod og glæde over at være tilbage. Frokosten blev indtaget i solen med udsigt til Haderslev Fjord i godt selskab sammen med mine kolleger, som påstod, at de havde savnet mig :-) 
Picture
Picture
Udover at kysse med Kommunens chef og nyde mine kollegers selskab har jeg altså også siddet og arbejdet lidt og fået en enkelt kop kaffe (eller to...)

Nåh, men intet varer jo evigt, og heller ikke min arbejdsdag. Jeg havde dog ikke forventet ligefrem at blive SMIDT ud via nødudgangen! Dette var dog ikke desto mindre, hvad der skete 10 minutter i "tak for i dag".
Picture

"Dette er en nødsituation"

Jeg vil gerne indledningsvis pointere, at jeg IKKE havde hevet i nogen som helst form for NOTRUF snor, men pludselig bimlede og bamlede det på alle fire etager i VUC og en meget myndig stemme sagde over højttaleren (på tre sprog), at:
"Dette er en nødsituation! Alle bedes forlade bygningen via nødgangene". 

Og det gjorde vi så. Samtlige medarbejdere tog trapperne ned. Jeg befandt mig på det tidspunkt på fjerde sal, så jeg fik testet mine bens "trappefunktion", som viste sig at være ok i dag. Jeg hilste på falckbilerne og tog så hjem med beskeden om, at det blot var falsk alarm.
Picture
På tirsdag skal jeg på arbejde igen, og om jeg er spændt på, hvad den dag bringer?? Ja det tror jeg nok, jeg er :-) Jeg er en glad og taknemmelig cirkusdirektør - ja jeg er!

Det kan da godt være, at jeg ikke gjorde en forskel i dag, men jeg MÆRKEDE en forskel, og det er nok for mig!
2 Comments

Af hjertet tak Haderslev! Nu skal der forskes!

6/26/2014

0 Comments

 
I går tog min far og jeg turen rundt i Haderslev for at "indfange" de grønne bøsser fra Scleroseforeningen. Jeg vraltede og han heppede. Vi er sgu et godt team, min far og jeg! 

60 grønne bøsser blev samlet ind. Det tog sin tid, for jeg kan godt li' pauser (og det kan min far så også...). Det er i sandhed en fantastisk by, jeg har valgt at bo i. Der var kindkys, klap på skulderen og kæmpe krammere fra butiksindehaverne. Vi blev, uanset hvilken butik vi kom i, sendt videre med et stort smil og et "godt kæmpet Charlotte". 
Picture
Jeg bor i provinsen. Vi har måske ikke de vilde kulturelle tilbud (som jeg alligevel ikke magter at deltage i), men vi har sgu en samhørighed, og jeg havde igår sådan en uskyldig (måske naiv) fornemmelse, at alle butikkerne har fulgt mere med i "Kys sclerose farvel" indsamlingen i år end sidste år.

Jeg ved ihvertfald, at Haderslevs befolkning har! Det ved jeg, fordi yngsteartisten vejede alle pengene, da bøsserne var tømt, og der var 23 kg mønter. Dette svarer lige præcis til:

9.795,- danske kroner "Haderslevpenge" til forskning i sclerose!!

Tak Haderslev - af hjertet tak!

Picture
Sidste år nåede indsamlingen i Haderslev op på 6.333,50 kr. En hurtig udregning viser, at vi i år i Haderslev har doneret 3.461,50 mere til forskning i sclerose i år. Jeg er så glad og taknemmelig

Nu har jeg endelig fået afleveret både de 25.000,- jeg selv har indsamlet på Betternow og de 9.795,- som Haderslevfolk har doneret i de grønne bøsser her i foråret. De 34.795,- som jeg dermed har været med til at samle ind til forskning i sclerose i år sammen med en masse gavmilde mennesker har bare at blive brugt godt og fornuftigt. Lad være med at "rutte" med dem kære forskere (som min salige mormor ville have sagt)

Nåh men nu vil jeg åbne min egen sparebøsse og tælle mønterne, så jeg har et overblik over, hvor mange penge, der er til is i sommerferien :-)


0 Comments

Mænd af rette støbning!

5/14/2014

0 Comments

 
Picture
Hvad jeg har brugt de sidste par dage på?

Joh... jeg har såmænd haft travlt med at samle skønne grønne kys! Vel at mærke grønne kys fra nogle helt specielle mænd. Mænd som hver dag gør, hvad de kan for at gøre min by, mit Haderslev, til en god by at bo i. 

Der er en helt særlig grund til, at jeg har valgt at søge kyssene hos netop disse mænd. For nogle dage siden skrev jeg følgende på min indsamling til forskning i sclerose for at lokke folk til at donere, så jeg kunne nå mit mål på 20.000,-
Jeg lover, at hvis jeg når mit/vores mål, så lader jeg være med at springe i havet, jeg lader være med at slå flere vejrmøller, men derimod vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at lokke mindst tre.. nej fem byrådsmedlemmer i Haderslev til at kysse sclerose farvel med grøn læbestift på, så kampagnen kan få opmærksomhed helt oppe hos beslutningstagerne i min by!
Jeg ville kun have grønne kys fra de mandlige byrådspolitikere og helst et kys fra hvert parti. Grunden til dette er, at sclerose i medierne ofte beskrives som en "kvindesygdom", men faktum er, at mænd altså også rammes, og det ville jeg på denne måde forsøge at sætte fokus på.

Derudover ville et grønt kys fra hvert parti i byrådet tydeliggøre og bevise, at uanset politiske holdninger og uenigheder, så er de mandlige byrådspolitikere fælles om at ville hjælpe med at kysse sclerose farvel!!



Picture
Høje mål og vilde drømme - jeg ved det godt! 

Nåh... med grønne kys i lommen, argumenterne tvangsciteret foran spejlet og varme kinder indkasserede jeg lige fra morgenstunden de to første grønne kys med et smil og et "pøj pøj Charlotte". 

Og så gik det ellers slag i slag. Jeg besøgte viceborgmesteren "i privaten", tog på besøg hos nogle af de andre fantastiske mænd, som tog imod mig med åbne arme og roste mit projekt. En enkelt kom hjem til mig i manegen og kyssede grønt. Endelig blev jeg inviteret til at møde op til socialudvalgsmødet for at kunne indkassere flere kys. Min Borgmester gav et grønt kys på borgmesterkontoret, og jeg gav ham et kram til gengæld.

Jeg er så taknemmelig og glad :-) Det her projekt "mandlige byrådspolitikere kysser sclerose farvel" har overgået alt, hvad jeg overhovedet har turde håbe på og drømme om. Tænk sig, at vi i Haderslev har mandlige byrådspolitikere fra alle partierne, som vil hjælpe mig med at sætte fokus på og gøre fælles front mod sclerosen ved at give den et stort grønt kys farvel.

Her er de! Mine mandlige byrådspolitikere - mænd af den rette støbning og med hjertet det helt rigtige sted og humoren i orden :-) tusind tak til alle i skønne mænd. Tak for indsatsen, grinene, empatien og støtten. Hvis jeg fik lov, så ville jeg stemme på jer alle ;-)

Borgmester H.P. Geil (V)

Picture

viceborgmester Hans Chr. Gjesing

Picture

Allan Emiliussen (V)

Picture

Jesper Andreasen (V)

Picture

Svend Brandt (E)

Picture

Henrik Rønnov (S)

Picture

Karl Erik Olesen (B)

Picture

Claus Larsen (E)

Picture

Bo Morthorst Rasmussen (S)

Picture

Peter Kofod Poulsen (DF)

Picture

Keld Valentin (V)

Picture

Uwe Jessen (S slesvigsk Parti)

Picture

Kjeld Thrane (K)

Picture

Børge Frank Koch (R)

Picture

Per Hauritz (DF)

Picture

Thies Mathiasen (DF)

Picture

Benny Bonde (LA)

Picture

Ole Bang Jensen (V)

Picture

Søren Rishøj Jakobsen (S)

Picture

Preben Holmberg (V)

Picture

Bent Kloster (V)

Picture

Karl Gunnar Gregersen (S)

Picture

Rune Højer (S)

Picture

Holger Mikkelsen

Picture
Er det ikke bare fantastisk? Hvad skal man med spindoktorer og lobbyister, når man har et byråd, der frivilligt stiller op og vælger at stå sammen i stedet for at slå hælene i og sige nej til at kysse sclerosen farvel. 

Og så husk lige, at min indsamling til forskning i sclerose kører endnu. Du er meget velkommen til både at dele siden i dit netværk og selvfølgelig også vældig gerne donere et beløb til denne gode sag.

Lad os få disse billeder af "mine" fantastiske kyssende byrådspolitikere ud, hvor hele verden kan se den indsats, netop de har gjort for "Kys sclerose farvel". Det fortjener de! 

Derfor: Spred budskabet ved at dele dele dele dette opslag med dit netværk, din nabo, din mor, dine kolleger, din strikkeklub eler sportsforening til inspiration for andre, som gerne vil kysse grønne kys og dermed sclerose farvel:-)

De kære byrådspolitikere skaffede en BONUS-kysser! 

Her har i Kurt Strand (i fint selskab med verdens sejeste byråd)

Picture
0 Comments

Vi blir' ved - nu også med undertøj!

4/8/2014

0 Comments

 
Indsamlingen, som jeg for ca. 14 dage siden startede på Betternow.org til fordel for forskning i sclerose har nu rundet 12.100,- 
Picture
Det er jo mildest talt et ganske forrygende stort beløb, som rigtig mange har bidraget med at nå til. Jeg er rigtig rigtig glad og smiler lidt for mig selv, når jeg tænker over, at så mange vil hjælpe mig i kampen for at skaffe penge til forskning - TAK til alle i dejlige mennesker, som indtil nu har doneret og delt :-)
Picture
Der er mange måder at samle penge ind på til Scloerseforeningen og forskning i sclerose. I mandags tog Cirkus Holmboe turen rundt i Haderslevs butikker med 65 grønne indsamlingsbøsser. Hele 64 butikker tog med glæde imod bøsserne. Det er jo ret fantastisk!! Hvad der er endnu mere fantastisk er, at netop denne mandag, hvor vi travede/vraltede med grønne bøsser, havde Jyske Vestkysten en stor artikel med mig om mine bestræbelser for at kunne skaffe penge til forskning i sclerose. Sådan så noget af forsiden af avisen ud i mandags.
Picture
En stor del af butiksindehaverne havde ved morgenbordet læst avisen og kvitterede, da vi kom med indsamingsbøsserne, med  at donere varer/ting som jeg kan bruge som præmier i min indsamling på Betternow.

Læs nærmere her om konkurrencen på min indsamlingsside (du finder den under "opdateringer")- Jeg vil godt røbe, at du kan vinde et gavekort på 1.000,- til lingeributikken Change i Haderslev.
Da jeg hentede gavekortet igår inde i Change, blev jeg både meget rørt og helt paf. Den fantastiske og opfindsomme Indehaver har nemlig startet sin egen konkurrence til fordel for Sclerose, hvor man som kunde kan deltage og vinde et sæt nattøj til en værdi af 1.000,- hvis man putter lidt mønter i den grønne "kys sclerose farvel" og skriver sit navn og tlf.nr. på en seddel, som så bliver brugt i lodtrækningen om et lækkert sæt nattøj den 30.4.2014.
Picture
Picture
Jeg bor i en god by! Jeg bor i en by, hvor vi har flinke, opmærksomme og hjælpsomme butiksindehavere. Jeg føler mig set og hørt og er supertaknemmelig for det. 64 grønne "Kys sclerose farvel" bøsser fylder i gadebilledet sammen med postkort med kys. Det er da noget ik?!

Jeg hører fra mine venner rundt om i landet, som har taget den samme "grønne bøsse-tur", at de også er blevet godt modtaget i butikkerne. Dette vidner for mig om, at denne kampagne, hvor vi kysser sclerosen farvel med grønne kys, appelerer til noget i mennesker, så de får lyst til at hjælpe, lytte og prøve at forstå, hvad vi med sygdommen sclerose er oppe imod. 
Picture
0 Comments

12.500,- i min indsamling, så kan denne blive din!

4/1/2014

3 Comments

 
Picture
Okay! Nu kører vi et helt nyt koncept... Min indsamling på www.betternow.org vokser stødt, og det er jeg SÅ glad for på vegne af alle os med sclerose. Mine gode venner Kasper og Lisbet, som har præsteret denne fantastiske bog MS Kost & Livsstil, kom med et eksemplar og en lille seddel i forgårs, hvorpå der stod:
Hej Charlotte
Super initiativ med din indsamling. Lisbet og jeg vil gerne give dig et eksemplar af vores kogebog, som du kan udlodde til din indsamling!

Kærlige krammere fra
Lisbet og Kasper
Jeg er da bare helt vild med de to. Tænk at de vil hjælpe mig med at indsamle penge til forskning i sclerose - intet mindre end fantastisk. Men bogen skal ikke bare smides i nakken på den første og bedste, næææh den skal udloddes. Udlodningen bliver en lille nem konkurrence, hvor jeg finder vinderen, når indsamlingen når op på 12.500,- (det er altså lige om 1.750 kr. 

Det vil altså sige, at du skal gøre som følger for at kunne vinde MS Kost & LIvsstil, som har en værdi af 249,-:

MS KOst & Livsstils-konkurrencen til fordel for forskning i sclerose

  • Gå ind på min indsamlingsside på Betternow ved at trykke her
  • Del eller donér gerne (ikke tvang ;-)
  • Gæt hvilken grøn bøtte, yngsteartisten og jeg har puttet penge i. Der er 65 bøtter, men kun to mønter i den ene. Vi har sat et nummer på alle bøtter.
Picture
  • Skriv i kommentarfeltet dit navn og nummeret (1-65) på den bøtte du gætter på. se nedenfor:
Picture
Jeg har filmet afgørelsen, så I ved jeg ikke snyder :-) Når jeg når et beløb på 12.500 på indsamlingen, så finder jeg den af jer som har gættet rigtigt og sender bogen til vedkommende. Det er en GOD bog med masser af fantastiske opskrifter og inspiration. (hvis der er flere med det rigtige svar, så trækkes der lod, hvilket også bliver filmet, naturligvis)

Jeg håber så inderligt, at I har lyst til at lege med, donere og dele :-) Sammen kan vi gøre den forskel der skal til, for at få kysset sclerosen farvel :-) 

Du kan også trykke herunder for at være med i konkurrencen og dele og donere


Picture
3 Comments

Med røven i vandskorpen - årh det var koldt!

3/28/2014

4 Comments

 
Jamen Mor, så skal du da hoppe i vandet nede ved Årøsund, mens jeg filmer!! 
Således var ordene fra ældsteartisten, da jeg spurgte hende om, hvordan vi skulle fejre det, når  jeg havde rundet de magiske 10.000,- 
Det har på ingen måde stået skrevet i kortene, at jeg den 27. marts 2014 ville befinde ude i Lillebælt med meget mere en røven i vandskorpen! Jeg er nemlig mest hende, der passer på håndklæderne, når vi om sommeren er ved stranden, medmindre det koger i vandkanten. Men jeg gjorde det, fordi jeg havde lovet alle jer at hoppe i havet, når jeg rundede 10.000,- i min indsamling for Kys sclerose farvel. 
Picture
Til jer, som har været bekymrede for og utrygge ved, om jeg ville ende med at stå skuffet med røven i vandskorpen, så skal i vide, at jeg ikke har gjort det her alene Det kunne jeg aldrig finde på! Min dejlige veninde, som er vinterbader skrev til mig, at både hun og hendes mand gerne ville tage med og "støtte" mig. Jeg takkede straks JA, da jeg havde læst resten af beskeden:
Hue på, hænderne godt begravet under armhulerne og så vær forberedt på at du nok får lidt problemer med vejrtrækningen den første gang  Det er så skøøønt når man har gjort det et par gange.... Tillykke med indsamlingen - det er da fantastisk!


Henriette

4 graders varme, høj sol og Lillebælt

Picture
Og dér stod vi så i bedste baywatschstil. Alt på mig var i alarmberedskab, og jeg snakkede og snakkede og havde mest lyst til bare at bilde jer ind at jeg altså HAVDE været i vandet det, men desværre havde glemt kameraet derhjemme. 

Men jeg så min frygt i øjnene, blev støttet af min egen private vinterbader og GJORDE det. Jeg kunne her skrive en masse om temperaturforhold, vindretning, vanddybde og understrøm...men jeg vil lade være med dette, og i stedet vise jer en video, som viser et billede af meget mere end ovennævnte, nemlig SEJR (og kulde). 

Temaet for min dukkert er KULDE, taknemmelighed, KULDE, overvindelse, KULDE, forløsning, KULDE, følelsesløshed, KULDE og så igen taknemmlighed til jer, som er "skyld" i at jeg landede i Lillebælt denne solskinsdag i marts med to venner.
MEN det får ikke lov til at slutte her! Jeg har nemlig med denne indsaming opdaget, hvor fantastiske folk er til at dele og donere til noget så uselvisk som en indsamling, hvor man hverken kan vinde en bil, rejse eller gratis blegning af tænder, men "blot" støtte til forskningen af en invaliderende, fej og utilregnelig sygdom som sclerose.

Jeg vil så gerne nå 16.000,- sgu, og jeg har en plan for at nå det! Den får i på søndag:-)

Nyd og flyd og del og donér 

Jeg sender en bølge og et kys ud til jer alle :-) Rigtig god weekend 
4 Comments

Grønne læber og blå læber

3/26/2014

0 Comments

 
Jeg gør det for de GRØNNE læbers skyld. Lige om snart ligger jeg i Lillebælt med BLÅ læber. Lige nu mangler jeg kun 350,- for at nå de 10.000,- som skal til, for at jeg hopper i Lillebælt :-)
Jeg har i dag været i Årøsund med artister og cirkushund for at tjekke strand og vandtemperatur. Det er KOLDT og så tæt på 10.000  - gisp!!

Jyske Vestkysten var her som bekendt i dag. Det var en superfantastisk oplevelse at have besøg af journalist Stine og Fotograf Jacob til en snak om sclerose, grønne kys, min indsamling og feminaløbet, som i år kommer til Haderslev. Vi snakkede, de lyttede og spurgte og de kom begge med gode idéer til min videre indsamling. Jeg er sikker på, at de støtter mig/os med indsamlingen, så vi kan få penge til forskning i sclerose.


Picture
Tak til både Stine og Jacob for en forrygende time i Cirkus Holmboes telt.

Jeg skylder fotograf Jacob et grønt kys for at kaste en indsamlingsbøsse ind i hans kamera... Bøssen var tom, så det bliver altså kun et lille kys.

Jeg håber, at jeg kan få overstået badningen i Lillebælt i morgen, torsdag og så vil jeg ellers bare glæde mig til på mandag, hvor artiklen med mig får plads på side 2 og 3 i Haderslevdelen af Jyske Vestkysten. 
0 Comments

For 7.000 ,- blandet vejrmølle

3/24/2014

2 Comments

 
Her har i den så....Vejrmøllen! I forgårs skrev jeg nedenstående på min indsamlingsside. En indsamlingsside,  som jeg har oprettet i forbindelse med Scleroseforeningens årlige "Kys sclerose farvel" kampagne.
Jeg lover jer at slå en vejrmølle, som bliver filmet og lagt her på siden, når VI når 7000,-
Ved middagstid i dag, da jeg tjekkede min indsamlingsstatus, stod der 7150,-
Så jeg måtte fluks ringe efter mine forældre. Man skal jo holde, hvad man lover (regel nr. 1 i Cirkus Holmboe) Min far agerede velvilligt kameramand, og min mor indtog rollen som den lettere neurotiske tilskuer ;-)

Jeg gjorde det! Eller rettere VI gjorde det! For det er jo ikke mig der har tømt lommerne, men folk i mit netværk, som vil hjælpe mig med at skaffe penge til forskning af sclerosen. Jeg svinger bare benene rundt i luften med mere eller mindre held ;-)

Det HELT vilde lige nu er faktisk, at jeg netop har tjekket indsamlingssiden igen, og kan med glæde konstatere, at mit mål for indsamlingen faktisk er nået, idet jeg håbede på at kunne indsamle 8000,- og lige nu i skrivende stund har indsamlet:
Picture
På 3 dage er der røget hele 8150,- ind på min indsamling. Jeg er SÅ taknemmelig og sindsygt overrasket og glad. Men men men, jeg har besluttet mig for, at det ikke skal stoppe her. Der er jo hele 69 dage tilbage og jeg har fået blod på tanden. Jeg er blevet tændt af den hellige ild. Jeg vil så gerne være med til, at VI kan skaffe flere penge til forskning i sclerose. 

Kære venner, derfor har jeg det ydmyge ønske at i vil hjælpe mig lidt endnu. At i fortsætter den gode stil og både donerer og deler. 

Jeg spurgte ældsteartisten her til aften, hvad jeg nu skulle lokke med, for at vi kan nå op på 10.000,- Hendes svar kom prompte:

Jamen Mor, så skal du da hoppe i vandet nede ved Årøsund, mens jeg filmer!!

Argh... Den lille mokke VED, at  jeg først stikker tæerne i, når det koger i vandkanten. Hun er snu er hun! Men det er sådan det bliver... 

Jeg lover at hoppe i havet og. ja ja ja hovedet skal under, når indsamlingen rammer 10.000,-

Tak tak tak - kan ikke siges nok til alle i skønne mennesker, som hjælper mig med denne indsamling.

Nåh, men nu vil jeg finde min badedragt frem og et STORT badehåndklæde frem, for jeg TROR på, at vi når 10000,- inden 69 dage :-)

Picture
2 Comments

Grønne tiltag og smækkys

3/21/2014

1 Comment

 
SÅ fik hjemmesiden en grøn "makeover" i anledning af foråret, men allermest i anledning af scleroseforeningens "Kys sclerose farvel" kampagne, som skydes i gang liiiige om lidt. Min gode ven Kasper Vestergaard har igen igen stået for den kunstneriske/grafiske del og jeg er meget tilfreds :-) Tak Kasper, fordi du gider at bruge tid på mit cirkus :-)

ta daa... dagens optræden i "plant og tab en forårskrukke "

Picture
Nu er kampagnen "Kys sclerose farvel" begyndt. Ihvertfald for Cirkus Holmboes vedkommende. De næste måneder vil for os indeholde mange grønne kys. Kys der skal bruges til at sende sclerosen afsted og aldrig vende tilbage.

Med en hverdag som er fyldt med krukker der tabes på grund af kraftløse arme og hænder med føleforstyrrelser, ben der ikke lystrer og en hukommelse som mest af alt minder om computer, hvor batteriet er dødt, har vi i den grad brug for at få kysset denne skide sclerose farvel. Mange, rigtig mange med sclerose mærker sygdommens begrænsende og invaliderende "opførsel" hver dag. Derfor er det så vigtigt, at vi de næste måneder kan sætte fokus på, hvad sclerose er, hvordan vi kommer den til livs og hvorfor der er så mange både kvinder og mænd, som bliver ramt.

Pakken fra Scleroseforeningen - ready, set, go!

Picture
Jeg har faktisk allerede været igang (i smug) i et stykke tid, altså med forberedelserne til at kysse sclerosen farvel :-) 

I tirsdags modtog jeg en pakke fra scleroseforeningen, så vi i Cirkus Holmboe kan få kysset sclerosen farvel. Dejligt! Jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at kysse alene, da jeg har fantastiske venner, som vil elske at hjælpe mig med dette kyssebudskab, så der skabes yderligere opmærksomhed på denne lortesygdom.

De grønne bøsser skal slippes løs

Picture
Den 31. marts tager jeg, billetsælgeren, de artister som har lyst og seniorartisterne afsted for at aflevere grønne (bøsser i byens butikker. Jeg håber, at rigtig mange forretningsindehavere synes, at "Kys sclerose farvel" kampagnen er så vigtig, at de vil hjælpe ved at have dem stående i butikkerne, så de kan blive fyldt (til randen ;-)) Sidste år blev det samlede udbytte 6.330,- i Haderslev. Jeg satser og håber på, at vi kan overgå dette beløb i år :-)

Feminas Kvindeløb og indsamling 

Picture
Femina Kvindeløb 2014 støtter i år "kys sclerose farvel" kampagnen. Det er jeg utrolig taknemmlig for. Det betyder nemlig, at man kan løbe i en god sags tjeneste, som gør en kæmpe forskel for mig og de 12800 andre scleroseramte i Danmark. 

I år er Femina Kvindeløb fantastisk nok også kommet til Haderslev (hvor jeg bor). Jeg har via Feminas hjemmeside startet en indsamling til fordel for "Kys sclerose farvel", så vi kan få samlet nogle penge ind til forskning i sclerose. Jeg er pga sclerosen ikke i stand til at deltage i løbet. Men vil helt sikkert møde op og uddele godteposer til alle mine veninder, som løber med. 

Jeg lavede indsamlingssiden for lidt mindre en et døgn siden! Jeg satte mindstebeløbet for min indsamling til 3.000,-  (for at være lidt realistisk..)

 Lige nu skrivende stund fredag aften_ kl. 21.15 har jeg indsamlet - HOLD GODT FAST!!!
Picture
2.100 kr indsamlet på et døgn, FORDI i er så fantastiske og betænksomme. Palle, min gode fb ven, donerede det svimlende beløb af 600 kroner (sgu), og det betød faktisk, at jeg pludselig fik modet til at hæve minimumsgrænsen fra 3000 kr til 8000 kr. JEG TROR PÅ DET og håber inderligt, at der findes nogle sjæle med en håndfuld mønter, som vil tro ligeså meget sammen med mig. SAMMEN kan vi nemlig gøre en forskel og forbedre livet for 12800 scleroseramte (bare) i Danmark.

I kan trykke her og dermed gå ind på min indsamlingsside for at donere og/eller dele min side med alle dem i kender (også dem med en rig onkel).

Jeg er glad - virkelig glad og i morgen er det lørdag med nyd og flyd :-)
1 Comment

Grønne kys, sol og iltapparater

3/13/2014

1 Comment

 
Igen i dag skinnede solen. Der var blå himmel, ingen vind, blomsterknopper overalt i haven og 18 grader på terrassen. 
Picture
Solen skinnede såmænd også, da de to yngste artister kom trætte og brugte hjem fra skole. De gabte begge to og sad tavse ved køkkenbordet med hver sin bolle i den ene hånd og hovedet hvilende i den anden. Blikkene var tomme og al kontakt til omverdenen var sat på pause.

Ikke så snart var artisterne færdige med at spise, rejste de sig begge, greb hver deres iltapparat i venstre forlomme og væltede om i sofaen - I SOLSKINSVEJR!!!

Fra det ene iltapparat hørtes lyden fra et Candy Crushspil og fra det andet et eller andet Youtubeklip om fiskeri... MENS SOLEN SKINNEDE UDENFOR.

Cirkusdirektøren gik demonstrativt rundt udenfor i haven og skulede ind af vinduerne, mens hun nød livet I SOLSKIN. Hvad artisterne ikke bemærkede INDENFOR i sofaen, var at hun blev mere og mere indebrændt over eksistensen af iltapparater på martriklen. Når chefen befinder sig i  denne tilstand er gode råd grønne! Der blev lagt en hemmelig plan som med garanti ville lokke dem ud I SOLEN!
Picture
Jeg havde brug for:
  • Grøn læbestift - tjek!
  • Slik - tjek!
  • To artister - måske tjek!
  • To Iphones - tjek (hvis artisterne hoppede på planen)

I "Morbogen" side 487 står der "Sørg for at have alt klar og parat, inden din plan præsenteres. I modsat fald vil barnet sætte sig til modværge og pure nægte at deltage" 
Så jeg placerede grønne kys overalt i haven, stillede en skål med slik frem, inden jeg fra terrassedøren præsenterede min plan (læs: råbte at nu skulle de lette rø... og komme ud i SOLEN). Protesterne om, at de altså hyggede sig med deres iltapparater indenfor og desuden var trætte, pellede HELT af på mig. Jeg trak bare kyndigt og scenevant "lokke under tvang-kortet" og nævnte samtidig noget om konkurrence, præmier og slik. 
Picture
Picture
Picture
Ikke så snart havde jeg fortalt spillereglerne, som inkluderede to Telefoner til at trække vejret igennem, før de var på "kysse"klar.

Reglerne i grøn kys konkurrencen går kort fortalt ud på, at:

  1. Cirkusdirektøren sidder i en god stol med en skål slik midt på græsset.
  2. To artister udstyres med hver sit iltapparat, som nu fungerer som kamera.
  3. To artister skal finde et grønt kys, tage et billede, vise det til cirkusdirektøren og derefter modtage ét stk. slik.
  4. Når alle kys er fundet uddeles ros, kys og tre ekstra stykker slik til hver artist.
Picture
Legen var så sjov, at artisterne har inviteret vores elskede seniorartister hjem til teltet imorgen for at finde grønne kys i haven :-) Og NEJ! kyssene er ikke forsvundet til i morgen. Jeg ved det, for yngsteartisten tog grøn læbestift på, umiddelbart inden han skulle til trommeundervisning (den lille skovl!!). Det betød, at hans trommelærer nu kender betydningen af grønne kys, for den grønne farve ville ikke af ;-) (så kan han lære, at holde sig fra cirkusdirektørens sminke, kan han...)
1 Comment
<<Previous

    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)