Emil fra Lønneberg styrer. Historierne om knægten, som ser verden ud fra en sund drengs perspektiv, vækker noget i os alle. Vi trækker på smilebåndet og husker alle de gange, hvor han under råb og skrig sendes ud i skuret til sine træfigurer som straf for at have været nysgerrig, undrende og undersøgende. I de voksnes verden betragtes dette som civil ulydig. Den eneste, som virkelig forstår Emil er Alfred. Alfred er min helt! Og den eneste som virkelig forstår Alfred er Emil. Emil er min helt!

Lige fra jeg var barn er der en scene, som har brændt sig fast i min hukommelse (og hjerte). Alfred og Emil er på vej til Mariannelund i snestorm. Alfred er meget syg af blodforgiftning, og kun fordi Emil drøner afsted med Alfred overlever han. På vej hjem igen sidder de sammen og Emil siger:

Du og jeg Alfred, du og jeg...

 "Jeg elsker dig", "du er min eneste ene" og "os to for evigt" er sætninger, som klinger rigtigt, varmt og sødt. Alt for ofte lider de dog den kranke skæbne at blive ligeså slidte som børnesandaler der bliver brugt som bremser på cyklen på varme sommerdage. I værste fald ryger de betydningsmæssigt i samme kasse som "tak for mad" og "sov godt". 

Men når det hele strammer til og der er brug for tillid, håb og fortrolighed, så er "Du og jeg Alfred, du og jeg" ikke til at komme udenom! Der er en helt anden dybde i disse ord. Det klinger af connection, forståelse, tillid, bundløs kærlighed og trofasthed!

Jeg oplevede det, da billetsælgeren ikke ville gav slip på mig som 21 årig, men fastholdt, at "det er dig og mig Charlotte! Jeg kører dig sgu da bare ned til vandkanten, hvis du ender i en kørestol, det er da ikke dine ben jeg elsker, det er da dig..."

Så derfor ved jeg, at "DU og JEG"  er andet og mere end "Os to for evigt". 

Emil og Alfred forever!

Forberedelse og træning er helt elementært og centralt, når man agter at gennemføre en marathon! Det ved enhver... Ingen kan gennemføre ca. 42 km løb uden at yde en indsats inden startsskuddet lyder!



Jeg har lige gennemført en marathon, som varede et døgn! Et helt døgn sgu, men det vilde er, at jeg bevægede mig faktisk ikke ud af stedet. Min skridttæller beviser min påstand ved at blinke med 2565 skridt indenfor de sidste 24 timer! Min gennemførte marathon var nemlig af mental karakter.

En mental marathon defineres i dette tilfælde således:
Jeg, cirkusdirektøren, kører Tyskland sammen med 120 kolleger fordelt i tre busser. I Tyskland gennemfører jeg første etape af marathonens gruppearbejde i flot tempo. Engageret og reflekterende er kodeordene. Omkring kl. 18 rammer jeg muren, og er nødsaget til at ligge ned og strække hjernemusklerne ud i enerum. Det smerter og opgivelses-tårerne presser på, men ingen træner så grundigt op til en mental marathon for at give op, så der hives op i bukserne, skoene bliver snøret stramt og ærmerne smøges op igen. Fandeme! 

Jeg når ind i løbet igen lige omkring aftensmad i selskab med 120 ligeledes marathontrætte, men glade og støttende kolleger. Bevidstheden om, at denne marathon ikke er en konkurrence, men en fællesoplevelse og et boost til vores fremtidige samarbejde gjorde, at jeg kunne slappe af og sove himmelsk i nat (og ikke hørte "de unge" komme hjem kl 3.00 i nat) 

Uden ømme ben eller heftig væskemangel gennemfører jeg, og rammer målstegen kl. 13.00 et døgn senere i samme tid som de 120 andre deltagere/kolleger. Jeg er i al ubeskedenhed stolt af mig selv og min rettidige omhu. Jeg er imponeret over mine chefers arrangement, engagement og deres rettidige omhu overfor 120 medarbejdere. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være med i en gruppe af folk, som alle vil løbe en mental marathon sammen med mig uden at tromle eller bruge beskidte kneb. 

Jeg gjorde det! Gennemførte... og er fuld af gå på mod, stolthed og "kom bare an" følelse i hele kroppen :-)

Jeg har lige pakket den gave op, som mine to kolleger (tante 1 og tante 2) kom fnisende med, da vi i går mødtes ved bussen. Hallelujah for gode kolleger/træningspartnere. Gaven kan ses på billedet øverst - og hvor er sandt!

Hvilken indsats kan gøre dig stolt og taknemmelig?

Status for 5. marts 2013 

Maude alias cirkusdirektøren har haft en formiddag med migræne. Rigtig meget migræne. Faktisk så meget migræne, at hun var nær ved at kaste op, da hun kl. 9.50 væltede ind til købmanden for at hente nødrationer til sine to (stadigt) syge artister :-(

Dagen begyndte ellers med overskud, smil og ...feber! To artister ligger stadig underdrejet med feber, opkast og ømme muskler. Dette betyder i sagens natur: ingen nattesøvn til Cirkus Holmboe :-( 
Uagtet den kendsgerning, at alle har brug for søvn, har jeg de sidste par dage kørt på reservetanken. Faktisk har jeg på fornemmelsen, at der kun er benzindampene tilbage. At inhalere dampe kan give hovedpine, og det skal jeg da lige love for, at jeg fik!!

Jeg fik dog handlet nødrationer uden at kaste op udover den unge pige ved kassen. Med et hoved på eksplosionskurs og en truende kvalme vendte jeg hjem til matriklen, hvor jeg smed posen med indkøb på køkkenbordet og gav beskeden: "maden laver i selv, alt er i posen..." Med følelsen af det totale omsorgssvigt overfor to feberramte artister, lagde jeg mig ind i sofaen og transformerede mig til Maude. 

bank bank bank...lød det 6 minutter senere ved hoveddøren. Jeg orkede ikke engang at åbne øjnene for at tjekke, om det var Hans Christian, som kom hjem fra banken i Korsbæk eller de sociale myndigheder, som kom for at hente de stakkels omsorgssvigtede sultne børn. Det viste sig, at gæsten var ingen mindre end en engel med fuldskæg og arbejdstøj - min faaaar!!
Han stak kort  hovedet ind i stuen, konstaterede at jeg trak vejret og fik så derefter fodret artisterne af, inden han fortalte drengene om dengang, han og Preben Steensgaard som 11 årige sprang naboens gamle bøgetræ i luften med hjemmelavet krudt! I Halvanden time blev der underholdt, måbet og hygget, inden Maude vendte tilbage til de levende proppet med migrænepille og 2 panodiler.

Dagens altoverskyggende plan A har i flere dage været det længe ventede BESØG af fire af mine "sclerosebuddies" i aften. Jeg havde glædet mig til at præsentere dem for mit Cirkus! Jeg havde også glædet mig til at vise Kasper (ophavsmanden til kogebogen "MS Kost og Livsstil" hvor fantastisk god, jeg er til at bage efter HANS lækre kageopskrifter! Ja... jeg havde sågar støvsuget og hængt rene håndklæder på badeværelserne ;-)

Hvad jeg ikke havde inkluderet i Plan A var to syge artister, monster-migræne og en superbuddie, som klogt valgte at lytte til sin krop og sine kræfter og melde afbud! 

Ny plan, plan B!! Det er dumt at smitte venner med Cirkusfeber, så Kasper, Pernille og jeg valgte at gå på cafe i stedet. Vi fik vendt verdenssituationen, grinet, delt oplevelser, snakket alvorligt, lyttet og fortalt fra hver vores sclerose-virkelighed. Det eneste  lille minus var, at Jeg måtte nøjes med at vise billeder af mine kagebedrifter, men selskabet var så perfekt, at vi slet ikke savnede kage (vel Pernille??)
Ny dato for hygge/møde er aftalt, så en ny plan A er klar til om en måneds tid :-)

Jeg har lagt et par billeder af Cirkus Holmboes "madtryllerierier" ind på Kaspers Facebookside "MS kost og livsstil" og på min egen Facebookside "Cirkus Holmboe". Kig endelig forbi disse sider (-og føl fri til at trykke "synes godt om" til siderne ;-)

Dagen i dag blev for Cirkus Holmboe reddet af en engel, der kom dalende ind i manegen på det helt rigtige tidspunkt, og af venner som tog sig til takke med kaffe uden kage! Livet er godt og fuld af planer, som kan ændre sig. I dag fandt jeg ud af, at plan B fungerer ligeså godt som plan A. 

Og det er vigtig viden for mig i en forvirret hverdag med krumspring, kager i ovnen, snot i sofaen og aflysninger på falderebet...

Når vi gør noget i Cirkus Holmboe, så gør vi det saftsuseme grundigt!! Vi har som en af de eneste familier i Danmark ikke været hjemsøgt af influenza, feber, snot eller sågar vabler og fodvorter i denne vinter. 

Men SÅ kom foråret med marts måned - og KAPOW. Lige ind fra højre gennemgik yngsteartisten en personlighedsspaltning. Fra at være Cirkus Holmboes papegøje og Georg Gearløs, mælede han pludselig ikke et ord fra lørdag morgen. Sad blot med et tomt blik i sofaen. Han ville hverken spille, cykle eller enddog drille nogen. Ingen tvivl om, at drengen var sløj. En enkelt temperaturmåling viste da også 40,1.. Skæbnen ville, at Mellemsteartisten i solidaritetens tegn hen på eftermiddagen pådrog sig en temperatur på 38,7.  Det er svært at afgøre, hvem af artisterne der var mest sølle. Yngsteartisten røg til vagtlæge lørdag aften, da han talte i vildelse og på det nærmeste lignede en, der udførte Harlem Shake. Lægens dom var som forventet: VIRUS! I dag har vi så fået tilføjet lidt til "diagnoselisten" af egen læge: halsbetændelse og mellemørebetændelse :-(

Aaargh... Feber er fej!! Den kommer altid snigende lige så langsomt og elegant, for så at sætte sine grimme tænder i kroppen på uskyldige, som bliver totalt overrumplede og lammede af smerter i kroppen, den ondeste hovedpine og den ledeste hoste. Hvis feberen mærker bare lidt modstand og føler sin overmagt truet, trækker den halsbetændelses- og mellemørebetændelseskortet. SLAM. One yngsteartist down!

Jeg bliver lige nu i al min træthed ved med at gentage, "det er bare en virus og en uskyldig feber. Søvn er opreklameret og skal betragtes som en luksus". Men jeg er så træt i kroppen og i hovedet, at jeg faktisk tror jeg kan sove selv med lukkede øjne. Det er da ikke for meget at ønske sig 3 timers søvn i træk vel? Min hjerne kører på laveste blus, faktisk så lavt blus, at jeg i dag måtte ringe til min mor mens jeg sad i bilen, så hun kunne fortælle mig, hvordan jeg fandt jem & Fix (jeg har boet her i 8 år for pokker) ØV! Feber er fej og sclerose sucks!!

I morgen bliver en dejlig dag, for i morgen aften får jeg besøg af de fire, som jeg lærte at kende hos min fantastiske fysioterapeut for et stykke tid siden. Jeg glæder mig for vildt, for selvom det er sclerosen som var årsagen til vores første møde, så er jeg overbevist om, at vi får en sjov, skøn og dejlig aften. Jeg glæder mig til at præsentere dem for min billetsælger og mine (RASKE) artister. 

Jeg skal derfor i aften have bladret i min "MS Kost og Livsstil" bog. Kasper, som har skrevet denne fantastiske kogebog er en af mine venner, som kommer i morgen aften, og jeg skal saftsuseme nok vise ham, at jeg kan bage boller eller kage ;-)

Husk: Selvom man er hot, behøver man ikke have feber :-) 

I tirsdags havde jeg fri fra arbejde. Min formiddag blev derfor brugt i køkkenet med at lave hønsekødssuppe og hjemmelavede kødboller.. Så vidt så godt! Radioen kører i baggrunden på P1. Først et program med noget udenrigspolitisk stof zzzzz! men SÅ kommer programmet, som ramte mig lige i mellemgulvet. Ind på "scenen" kommer Lars Barfoed, formanden for Konservativ Folkeparti. Han skal fortælle, om hans parti har sin berettigelse i folketinget, nu hvor partiet er ved at ryge under spærregrænsen!

Suppen koger, kødbollerne bliver trillet, emhætten kører på styrke 3 OG snakken/diskussionen om partiets eksistens bliver skudt i gang af lyttere, som ringer ind. Jeg lytter, mumler lidt med som en "spøgelseslytter", mens jeg undres over mange af Lars' svar. En kronisk syg ringer ind. Jeg husker ikke spørgsmålet, men Lars Barfoed får formuleret et svar, som indeholder ordene "skæve eksistenser" og "Hjemløse og  kronisk syge og handicappede" flettet ind i samme sætning om folk, der er sat udenfor samfundet og dets normer! 

Suppen røg af blusset, emhætten blev slukket, og så skældte jeg ud! For pokker jeg skældte ud, men jeg havde glemt at ringe den kære formand op inden, jeg gav den gas og gav ham en gedigen skideballe!!!

Mig! En skæv eksistens? Ja, det er jeg sådan set ikke i tvivl om, at jeg bliver betragtet som af en hel del! Hvad jeg også ved er, at min skævhed ikke er et produkt af, at jeg er hjemløs eller syg og dermed sat udenfor samfundet. Jeg er klar over, at "skæv eksistens" defineres og fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten. Min definition på en skæv eksistens er en person der skiller sig ud, ikke blot fordi han/hun tør, men fordi han/hun ikke kan lade være. En skæv person er ligeledes en, som handler uden egen vinding, selvom det er udenfor massens (læs: samfundets) gængse opfattelse af korrekt og forkert. 

Jeg vil ønske, at Danmarks skæve eksistenser kunne få den berettigede opmærksomhed og respekt i vores samfund. Lad os dog få lidt mere "Jytte Abildstrøm" og farver ind i hverdagen. Måske skulle de "skæve" ovenikøbet have magten til at køre politikerne ud på et blomstrende solskinsbelyst tiltrængt sidespor, der viser dem vejen til mere altruisme og perspektiv. Lad Lars B. og hans fæller opleve, at "de skæve" nok kender den lige vej frem, men at sidesporet, omvejen, bakkerne i livet ikke kun er forbeholdt "de hjemløse og kronisk syge", men også de som blot vil se mere end asfalt og udstødningsrøret fra Toyotaen lige foran, og at selvom man er skæv, behøver man ikke vælte omkuld!

Kort sagt: Al magt til skævhed og altrusime, tak!
Jeg vil hylde folk, der tømmer, hvad der er fuldt. Fylder, hvad der er tomt og kradser sig, hvor det klør! 

Nåh... det var vist aftenens bøvs fra mig :-)

Hvad mener I er definitionen på en skæv eksistens/person?