Alle har ret til en erantis og et glas portvin!

Åh hvor har det været en fantastisk fredag. Solen har skinnet, og jeg har efter morgentræningen hos min fysioterapeut været hjemme hos Elin, som er den ældre dame på 87 år, Jeppe cykler hjem til på plejehjemmet hver tirsdag efter skole.

Jeg har skrevet om Elins og Jeppes venskab tidligere, og det kan du læse om her. Jeg bliver stadig varm indeni, når jeg tænker på, hvordan de to fra hver sin ende af livet "fandt" hinanden.

Jeg besøgte hende faktisk også i søndags med en lille buket erantis fra haven og en pose af de maltbolcher, hun godt kan lide. Elin og jeg aftalte der, at jeg skulle besøge hende igen i dag, så hun kunne få ryddet op i nogle af de mange stakke, der nemt hober sig op, når man kun er i stand til at bruge højre arm og hånd og er placeret i en stor besværlig kørestol.

Elin var straks med på konceptet "bliv eller smid ud". Vi fik hurtigt fyldt nogle poser med "smid ud" ting, og humøret steg proportionalt hos os begge. Elin er en sej gammel høne. Hun brokker sig aldrig og har en humor, som er gangbar generationer imellem. Hun har hele sin lejlighed fuld af tykke bøger fra Gyldendals Bogklub. Bøger som rent faktisk bliver læst og ikke blot står til pynt. Midt i oprydningen mellem servietter, blomster og bøger opdagede jeg en portvin, og Elin bød naturligvis straks på et glas.

En portvin i et smukt glas en fredag formiddag i godt selskab og med solen bagende ind af vinduet er altså ikke at fornægte. Så det lod vi være med. Derimod besluttede vi, at et enkelt glas portvin hermed er en tradition, når jeg kommer på besøg!

Elin og jeg blev hverken helt eller halvt færdige i dag, for pludselig var kl. 11.30 og frokost på plejehjemmet skulle indtages før en tiltrængt middagssøvn. Vi krammede farvel, og hun nåede at sige mange gange , at jeg skulle hilse Jeppedrengen, da vi skiltes ved elevatoren

Mig? Jeg kørte, helt høj over en forrygende formiddag i super selskab, hjem med solen i øjnene. Hanhunden Sofus lå ved hoveddøren og ventede på mig, da jeg kom hjem, og sammen skyndte vi ud i mit lille paradis, hvor temperaturen allerde var nået op på 20 grader, og sofaen bare ventede på mit selskab.

Vi faldt i søvn begge to til lyden af... ingenting. Der var så stille, lyst og citronerne duftede af spanien og sommer. Og i morgen er det lystige lørdag.

Jeg trængte til en dag som i dag. I dag er en af den slags, som jeg gemmer og trækker frem, når benene bliver for tunge, vejret er gråt og hjernen mudrer.

​Må du få en dejlig weekend med masser af sol (det lover dem der bestemmer over vejret ihvertfald), hygge og overskud. Jeg har ingen andre planer end at tage med Jeppe til baskeballstævne på søndag.