Åh hvor jeg elsker den her årstid!

 Det sner lige nu.

Men jeg er da flintrende ligeglad, for i dag blev det forår! Og jeg har oplevet gode ting. 

Jeg elsker elsker elsker forår. Jeg elsker foråret, fordi det er en frisk start. En ny begyndelse. Alle blomsterløg står på nakken af hinanden ude i min have og slås om at være den første, der kommer op af jorden og springer ud i solen. Mine negle er sorte af jord, fordi jeg ikke kan lade være med at grave forsigtigt i jorden, så jeg kan byde både påskeliljer, krokus og tulipaner velkommen til overfladen. 

Og så er der friske forårsblomster på torvet. Blomster i alle mine yndlingsfarver. Klare forårsfarver, som får det til at boble i min mave. I morges, inden jeg kørte på arbejde, tog jeg og min mor på torvet. Min mor har igen i år lovet mig at forårspynte ved min hoveddør. Det er min mor nemlig rigtig god til. Jeg er mest bare den, som står og hepper og har bagt bollerne, vi skal spise :-)

Som i kunne læse igår, så er min dropfodsstimulator blevet syg. Den hyler og blinker rødt og opfører sig i det hele taget ret feberagtigt. Igår skrev jeg også, at det var noget seriøst fucklort. Det er det sådan set stadig, men ikke i så lang tid, som jeg havde regnet med. I formiddags fik jeg nemlig en opringning fra bandagisten om, at jeg skal komme til Århus på torsdag, hvor de så vil forsøge at reparere den.

Tænk hvis mit uundværlige hjælpemiddel ikke er alvorligt syg, men blot skal nusses lidt om, og så kan komme med hjem med det samme. Tænk hvis årets første forårsmåned kan indvies uden alt for mange styrt og grim opslidende gangart med smerter og spasmer om natten til følge.

Jeg krydser fingre! fra NU af! 

Nåh men det er ikke gået op i blomster altsammen i dag. Hjemme fra en god arbejdsdag og med den obligatoriske middagssøvn overstået vågnede jeg, og opdagede til min fryd, at min forårsbegejstring stadig var på sit højeste. Jeg aftalte derfor med mig selv, at det skulle gå ud over søde Elin på plejehjemmet! Jeg ringede til Jeppe, som allerede var på vej derhjem (det er jo tirsdag) og aftalte at mødes på plejehjemmet.

Om hun blev glad? Det tror jeg da nok. Både for forårsblomsten, jeg havde med, for at se Jeppe og faktisk også for at hun og jeg holder vores tradition med portvin i hævd :-) 

Foråret er kommet for at blive - sneen smelter jo lige om lidt!