Jeg elsker elsker elsker forår. Jeg elsker foråret, fordi det er en frisk start. En ny begyndelse. Alle blomsterløg står på nakken af hinanden ude i min have og slås om at være den første, der kommer op af jorden og springer ud i solen. Mine negle er sorte af jord, fordi jeg ikke kan lade være med at grave forsigtigt i jorden, så jeg kan byde både påskeliljer, krokus og tulipaner velkommen til overfladen.
Tænk hvis mit uundværlige hjælpemiddel ikke er alvorligt syg, men blot skal nusses lidt om, og så kan komme med hjem med det samme. Tænk hvis årets første forårsmåned kan indvies uden alt for mange styrt og grim opslidende gangart med smerter og spasmer om natten til følge.
Jeg krydser fingre! fra NU af!
Nåh men det er ikke gået op i blomster altsammen i dag. Hjemme fra en god arbejdsdag og med den obligatoriske middagssøvn overstået vågnede jeg, og opdagede til min fryd, at min forårsbegejstring stadig var på sit højeste. Jeg aftalte derfor med mig selv, at det skulle gå ud over søde Elin på plejehjemmet! Jeg ringede til Jeppe, som allerede var på vej derhjem (det er jo tirsdag) og aftalte at mødes på plejehjemmet.
Foråret er kommet for at blive - sneen smelter jo lige om lidt!