For pokker en fantastisk dag!
Mandag den 25.2.2013 er en dato, som jeg har forberedt mig på, glædet mig til og som er helt speciel for mig!!
I dag er det 1000 dage siden, jeg sidst havde et attack. Der "plejer" højst at gå 8-9 måneder mellem mine attacks, så det er helt vildt, at jeg i dag kan sige, at det er 1000 dage siden, at jeg:
Alt dette er skrevet i datid, for det er pakket væk nu. 1000 dage er lang tid, rigtig lang tid, og dagen i dag er blevet fejret med balloner, flødeboller, Othellolagkage, gaver, flag og vejrmøller - saft suseme!!
Forberedelserne til "1000 uden attack" begyndte i går med 40 blowjobs udført på 16 minutter. SÅDAN! Så hurtigt fik billetsælgeren, mellemsteartisten og jeg i fællesskab pustet 40 balloner op ;-) I dag har vi hejst flaget og dækket festligt op lige fra morgenstunden.
Da Yngsteartisten stillede det nyindkøbte bord-flag ved min plads her til morgen, spurgte han: "Mor... det her flag.. skal det så være vores 1000 dages flag ?" Mit svar faldt prompte "JA sveske, God idé! og vi har jo nappet de første 1000, så nu satser vi da bare på, at de næste 1000 også bliver ramt"
I dag har jeg troen på det. Troen på, at træerne vokser ind i himlen, og at min medicin, omsorgen jeg drager for mig selv i det daglige, mine nærmestes hjælp og mine bevidste valg vil betyde endnu 1000 dage uden attack.
Jeg har både været til styrketræning og på arbejde i dag. Jeg havde pakket flødeboller, for jeg ville i al beskedenhed fejre dagen med alle, som er en del af min hverdag, og jeg VIDSTE, at de allesammen ville være med til at fejre dagen med mig. Sclerose er nemlig ikke kun min sygdom! Alle som holder af mig, og er en del af min hverdag, er også en del af sygdommen på godt og ondt. De bekymrer sig, når jeg er ked, glædes når det går godt og hjælper, når der er brug for det!
Jeg elsker, at jeg har folk omkring mig, som rummer både det sure og det søde - tak for det! Med lidt hjælp satser jeg på at tage 1000 dage til uden attack, for som min gode ven Lise, som også har sclerose siger : "Det vil være fanfuckingtastik!!"
Vi har spist Othellolagkage og kringle i eftermiddags, for er der noget som kan gøre hverdag til fest, så er det en vellavet Othellolagkage og godt selskab :-)
Min dejlige kollega Hanne gav mig i dag et lys med flag og en pose røde linser. Jeg blev rigtig rigtig glad for de røde linser, og fortæller Jer en af de nærmeste dage hvorfor! Vi har nemlig i Cirkus Holmboe besluttet at bruge linserne til andet og langt mere interessant end i madlavning. Noget der er perspektiv i...
Mandag den 25.2.2013 er en dato, som jeg har forberedt mig på, glædet mig til og som er helt speciel for mig!!
I dag er det 1000 dage siden, jeg sidst havde et attack. Der "plejer" højst at gå 8-9 måneder mellem mine attacks, så det er helt vildt, at jeg i dag kan sige, at det er 1000 dage siden, at jeg:
- Ikke kunne bruge mit venstre ben, venstre hånd og arm, var svimmel og var træt træt træt.
- Sidst fik attackbehandling i drop mod attack (medrolkur).
- Var vågen næsten hele tiden i 3 døgn i træk på grund af medicinen, der skulle stoppe attacket
- havde højrøde kinder, en ulidelig kogende varme og massiv uro i kroppen konstant på grund af medicin.
- Bagte boller om natten og listede rundt og gjorde rent, fordi jeg ikke kunne sove, og for at aflede de dumme tanker.
- Havde den klammeste metalsmag i munden pga medicinen.
- Skulle forklare mine artister, hvorfor jeg skulle rende rundt med "en dut i hånden" til medicin.
- Skulle sygemeldes og ikke vidste hvornår, eller om jeg kunne vende tilbage på arbejde.
- prøvede at spille glad og overskudsagtig, når jeg havde allermest lyst til at tude, ligge i fosterstilling og skrige over al den uretfærdighed, som jeg følte havde ramt mig.
Alt dette er skrevet i datid, for det er pakket væk nu. 1000 dage er lang tid, rigtig lang tid, og dagen i dag er blevet fejret med balloner, flødeboller, Othellolagkage, gaver, flag og vejrmøller - saft suseme!!
Forberedelserne til "1000 uden attack" begyndte i går med 40 blowjobs udført på 16 minutter. SÅDAN! Så hurtigt fik billetsælgeren, mellemsteartisten og jeg i fællesskab pustet 40 balloner op ;-) I dag har vi hejst flaget og dækket festligt op lige fra morgenstunden.
Da Yngsteartisten stillede det nyindkøbte bord-flag ved min plads her til morgen, spurgte han: "Mor... det her flag.. skal det så være vores 1000 dages flag ?" Mit svar faldt prompte "JA sveske, God idé! og vi har jo nappet de første 1000, så nu satser vi da bare på, at de næste 1000 også bliver ramt"
I dag har jeg troen på det. Troen på, at træerne vokser ind i himlen, og at min medicin, omsorgen jeg drager for mig selv i det daglige, mine nærmestes hjælp og mine bevidste valg vil betyde endnu 1000 dage uden attack.
Jeg har både været til styrketræning og på arbejde i dag. Jeg havde pakket flødeboller, for jeg ville i al beskedenhed fejre dagen med alle, som er en del af min hverdag, og jeg VIDSTE, at de allesammen ville være med til at fejre dagen med mig. Sclerose er nemlig ikke kun min sygdom! Alle som holder af mig, og er en del af min hverdag, er også en del af sygdommen på godt og ondt. De bekymrer sig, når jeg er ked, glædes når det går godt og hjælper, når der er brug for det!
Jeg elsker, at jeg har folk omkring mig, som rummer både det sure og det søde - tak for det! Med lidt hjælp satser jeg på at tage 1000 dage til uden attack, for som min gode ven Lise, som også har sclerose siger : "Det vil være fanfuckingtastik!!"
Vi har spist Othellolagkage og kringle i eftermiddags, for er der noget som kan gøre hverdag til fest, så er det en vellavet Othellolagkage og godt selskab :-)
Min dejlige kollega Hanne gav mig i dag et lys med flag og en pose røde linser. Jeg blev rigtig rigtig glad for de røde linser, og fortæller Jer en af de nærmeste dage hvorfor! Vi har nemlig i Cirkus Holmboe besluttet at bruge linserne til andet og langt mere interessant end i madlavning. Noget der er perspektiv i...
RSS Feed