Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

 Tre tegn på  at du har en teenager!

1/24/2015

12 Comments

 
Mellemsteartisten er for et par uger siden blevet teenager. Ihvertfald på dåbsattesten, hvor det fremgår, at han nu er fyldt 13 år. 

"Teenagealderen er kendt som værende meget problematisk mellem teenager og forældre". Det siger wikipedia - punktum!

Men jeg ved, det er løgn! Jeg ved det, fordi i dag fik Cirkus Holmboe besøg af fire teenagere, der ville fejre at vores mellemsteartist er blevet teenager.

 Første tegn på, at jeg nu har en teenager i huset er, at Cirkusteltet i dag blev fyldt op med sko i størrelser, som Cirkus Holmboe med lethed ville kunne benytte som enten klovnesko eller vaskebalje til kostumerne. 
Picture
For en god ordens skyld bør jeg nok nævne, at den mindste og ikke særlig "kondiagtige" sko er min str. 38...

Tegn nr. to! De er sultne! Er du svimmel, teenagere er sultne... og teenagere i flok er nærmest umættelige! Appetitten er ligefrem proportional med deres skostørrelse - altså helt overdimensioneret. Derfor kunne man da også i dag se en meget koncentreret og svedende billetsælger producere den ene pizza efter den anden, mens teenagerne konsumerede dem med stor velbehag i samme hastighed. 

"1000 tak for mad! Skal vi putte tallerkenerne i opvaskeren?"
"Nej... det er helt ok, smut i bare... og velbekomme"

Og så skred de! Teenagerne med deres lange ben, glade smil og begyndende dybere stemmer. Ind bag lukket dør, i selskab med alle rigtige teenagedrenges bedste venner, Playstation 3 hånd i hånd med Fifa 15. Der kunne høres både "EEEEJ for fan....", "ARGH"  og "JAAAAH, vi har en VIIIIINDER". Det lød helt rigtigt og lige som det skulle være.
Picture
Tegn nr. 3: Boys will be boys.. teenageboys! Jeg vågnede af min "sofablunder" ved lyden af snakken om, hvem der ville give hvem "vaskere". Og så var kampen i gang! Uden flyverdragter, huer eller varme vinterstøvler. Ingen græd, sladrede til de voksne over en uretfærdig "vasker" eller "truede" med at ville hjem. Se, det er teenagere, når de er bedst! 

Og så er vi tilbage ved "teenage" tegn nr. to! Sult! 
Sult er en tilstand, når man er teenager. Sult skal stilles. Så godt forfrosne og alle med en tilfreds sejrsmine på efter kampen i sneen satte teenagerne sig til bords, hvor en kæmpe kringle stod. De kunne selv skære kringlen ud i passende størrelser...så de de skar liiige så det passede! Nemlig til der ikke var mere... velbekomme drenge.
Picture
Jeg elsker simpelthen at have fået endnu en teenager i huset, og jeg elsker at vide, at de venner, som sparker deres sko (i str. 47) af ude i entreen og med deres dybe stemmer og skønne væsen er med til at berige min mellemsteartists liv og ungdom. 

Flere teenagefødselsdage tak! Jeg er vild med min rolle i det her koncept. Tanken om nu at være mor til endnu en teenager, gør mig helt pjattet glad. Jeg er vild med, at jeg ikke længere skal arrangere temabørnefødselsdage, have 20 børn på besøg og som bonus have ligeså mange forældre til kaffe som en hyggelig afslutning på en god dag. 

Jeg hører ikke til klubben af forældre, der sukker og siger "åh det går alt for hurtigt... de blir alt for hurtigt store". Jeg nyder i den grad, at jeg nu kan nøjes med at være lidt baggrundsstøj, når en flok teenagedrenge gir' den gas og ikke har brug for "de voksne".

Jeg er ikke naiv! Jeg ved da godt, at teenagere kan være ligeså umulige som voksne, når hverdagen, kærestesorgerne, arbejdsbyrderne, den manglende søvn og den skrantende økonomi kommer væltende. Men hvis mine teenagere fortsætter med at hjælpe mig med hverdagen, så lover jeg at hjælpe dem med kærestesorgerne :-)




12 Comments
Lena
1/24/2015 05:19:50 pm

Sidder og smiler så genkendende til dit indlæg 😀 jeg nyder også lyden af teenagere,,, både dem der er her og dem der kommer på besøg,,, ofte er her mange.....folk har så travlt med at tale negativt om de unge.... De unge vi møder her er simpelhen så søde, høflige og omsorgsfulde overfor hinanden 😊

Reply
Charlotte
1/24/2015 06:07:14 pm

Er det ikke sådan med mange mennesker? De er bedre end deres ry...

Reply
Lena
1/24/2015 10:00:30 pm

Det har du nok ret i... Synes bare de unge bliver høvlet ned konstant,, og jeg kan ikke genkende billedet 😉

Reply
Anne Grete
1/24/2015 07:25:54 pm

Hvor er det skønt at læse. Og ja - teenagere er jo det som vi selv gør dem til og har gjort med vores "opdragelse" gennem hele deres liv - små voksne mennesker, eller store børn, eller simpelthen skønne teenagere😉 Nyd dem i fulde drag😀

Reply
Charlotte
1/24/2015 09:57:36 pm

Søde Anne Grete, iiih hvor jeg håber du har ret "teenagere er jo det som vi selv gør dem til". HVIS det passer, så er jeg sgi indtil videre tilfreds med det billetsælgeren og jeg har gjort. Jeg lover dig, at jeg nyder dem - hver eneste dag <3

Reply
Lailasilke
1/24/2015 10:10:31 pm

Sidder med et stort smil og genkendelsens glæde <3 Om et år er min 13, men alt hvad du skriver sker også her hos mig nu. Jeg tænker også specielt på det med temafester og efterfølgende kaffe - hvor har du ret <3 For 4 dage siden skrev jeg faktisk et blog indlæg om ordsproget "små børn, små problemer. Store børn, store problemer" som jeg ikke har udgivet endnu. Det kan jeg slet ikke nikke genkendende til! Alting er blevet så meget nemmere!!!!! Thumbs up for en vellykket dag <3

Reply
Charlotte
1/25/2015 02:54:10 am

:-) Lailasilke, temafester har sin tid, og er jo også rigtig sjove, når de afholdes. Det var bare så dejligt i år at kunne indtage rollen som betragter og ikke igangsætter. Jeg er sikker på, at jeg om nogle år vil tigge og be' om at lave noget temanoget igen ;-)

Reply
Tina
1/24/2015 11:10:41 pm

Åh, jeg sukker næsten ... nej, jeg sukker længselsfuldt. Jeg er nemlig en af dem der endnu må trækkes med tema børnefødselsdag, skattejagt og forældre kaffe lidt endnu.

Reply
Charlotte
1/25/2015 02:58:41 am

ha ha ha Tina, skattejagter er er must!! Vi lavede engang en gyserfest for yngsteartisten, da han gik i børnehave. Jeg mindes stadig, at ingen af pigerne turde spise de afhuggede fingre (wienerpølser "pyntet" med fingernegle, blod osv) eller edderkopperne. Det var topsjovt og ret gennemført.

Reply
Mai-Britt
1/25/2015 02:50:15 am

HE HE kan huske det som var det i går :-) mine er nu 23 og 25 år og studere på universitet; nyder nu også at lille far og jeg kan gøre lige hvad vi lyster eller ikke lyster :-) Men engang imellem så kan det være svært at man ikke længer har helt styr på om de nu også har det godt og hvad laver de ? er de sammen med de rigtigt venner osv osv man er vel ikke MOR for ingen ting :-) og det vil vi nok være resten af vores liv :-) Elsker mine drenge og kan kun være glad de ringer flere gange om ugen vi spiser frokost sammen de overnatter tit hos os, selv om de ikke bor så lang fra os .:-) det er så hyggeligt at de gider at være sammen med de gamle :-) fordi de kan og vil :-) <3 <3 <3 så glæd dig Charlotte der kommer endnu flere skønne oplevelser med de kære unger <3

Reply
Charlotte
1/25/2015 03:00:53 am

Søde Mai-Britt :-) Ja...indtil videre har jeg godt nok teenagebørn, men det er stadig mig som bestemmer, "fordi jeg siger det og er voksen" ;-) Jeg håber at mine unger en dag, ligesom dine, vil komme hjem og ruske op i os ind imellem, når de er fløjet fra reden (om maaaaange år).

Jeg er sikker på, at jeg er megameget mor resten af mine dage (på godt og ondt ;-)

Reply
Marianne
1/25/2015 08:04:16 am

Altså, jeg husker det som var det i går :-) Tjaaaaa...... historien har det med at køre i ring. Mine børn er 38 og 40 år............jeg har 2 børnebørn (drenge) på 11 og ja gæt engang .......13 år. Altså også en teenager.

Jeg havde en skøn tid med mine børn, da de var teenagere. Bevares, der var da kontroverser ind imellem, men vi havde stort set altid huset fyldt med teenagere - og hold da op hvor var de altid meget sultne og alle skåle og fade var som regel tømt, når de havde været på besøg. Men det var da en herlig tid.

Det er da bare så skønt, når barnebarnet på 13 år ringer og siger: "Mormor, kommer morfar og dig ikke lige et smut forbi i dag.Det er altid så hyggeligt, når I kommer."
Han skal skal såmænd konfirmeres den 19. april. Hold da op, det forstår jeg altså ikke....... Heldigvis kan det ikke ses på mig, at hans mor er 40 og han er 13.
Jeg er da heldigvis kun 62 :-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)