Jyske Vestkysten var her som bekendt i dag. Det var en superfantastisk oplevelse at have besøg af journalist Stine og Fotograf Jacob til en snak om sclerose, grønne kys, min indsamling og feminaløbet, som i år kommer til Haderslev. Vi snakkede, de lyttede og spurgte og de kom begge med gode idéer til min videre indsamling. Jeg er sikker på, at de støtter mig/os med indsamlingen, så vi kan få penge til forskning i sclerose.
Jeg skylder fotograf Jacob et grønt kys for at kaste en indsamlingsbøsse ind i hans kamera... Bøssen var tom, så det bliver altså kun et lille kys.
Jeg håber, at jeg kan få overstået badningen i Lillebælt i morgen, torsdag og så vil jeg ellers bare glæde mig til på mandag, hvor artiklen med mig får plads på side 2 og 3 i Haderslevdelen af Jyske Vestkysten.